TV 2 dropper MeToo-dokumentar

Det skyldes, at størstedelen af dokumentaren kom til at handle om TV 2 selv.

Journalister pĂĄ TV 2 har siden september arbejdet pĂĄ en MeToo-dokumentar.

Men den er nu droppet. Det skriver TV 2s nyhedschef, Jacob Kwon, i en mail til TV 2s ansatte.

Vi synes ikke, det er troværdigt, at TV 2 undersøger sig selv

Jacob Kwon, nyhedsdirektør på TV 2

HĂĄbet med dokumentaren var at lave en bred dokumentar om MeToo pĂĄ danske arbejdspladser.

Men som led i researchfasen er det kommet frem, at en del primært drejer sig om TV 2, som dermed har stået overfor at skulle undersøge især sig selv.

Og det er en del af forklaringen pĂĄ, hvorfor dokumentaren bliver lagt ned.

- Vores vurdering er, at TV 2 grundlæggende ikke er de rigtige til at undersøge sig selv – og dermed ikke de rigtige til at producere og publicere en dokumentar, når indholdet er endt med i høj grad at handle om os selv. Derfor går vi ikke videre med projektet. Vi synes ikke, det er troværdigt, at TV 2 undersøger sig selv, skriver Jacob Kwon i mailen.

Han understreger, at det ikke har været nogen let løsning at droppe projektet.

- Det er vigtigt at understrege, at vi fra TV 2s side ikke ønsker at lægge låg på noget. Derfor har vi også meddelt de kilder, vi har haft kontakt med, at det står dem frit at udkomme i andre medier med deres historie, skriver han.

Debat om dokumentar

Det har vakt en del debat, at TV 2 var i gang med et dokumentarprojekt om sexisme og seksuelle krænkelser, og internt har projektet givet uro.

- Folk har været nervøse for at snakke i kantinen skulle kunne bruges. Ledelsen har endda måttet udsende mail, der beroligede folk om, at der ikke var opsat skjulte kamera og mikrofoner, siger TV 2s hovedtillidsmand Lennart Sten.

Han mener ogsĂĄ, det er den rette beslutning at stoppe dokumentaren.

- Vi har en dokumentar-redaktion, der vinder priser og nomineringer for deres ihærdige journalistik. Den troværdighed skal ikke ødelægges af en intern dokumentar, der aldrig vil kunne fremstå troværdig hos seerne. Nogle vil beskylde den for at gemme detaljer, andre for at være urimelig hård. Man kan ikke undersøge sig selv, siger han.

Baggrunden for dokumentaren

Hele processen om et kritisk blik på kulturen på TV 2 blev skudt i gang af seks kvindelige TV 2-ansattes initiativ til en støtteerklæring til Sofie Linde.

Sofie Linde indledte anden bølge af MeToo og sexisme i mediebranchen i en tale under ’Zulu Comedy Galla’ i august.

Støtteerklæringen blev underskrevet af 1615 kvinder fra mediebranchen og satte gang i en sneboldeffekt i hele branchen, og særlig blev der sat fokus på kulturen på TV 2. Siden har undersøgelsen ført til, at profilerede tv-værter har måttet forlade deres stillinger.