Coronavirus

Kurverne var næsten ens – men i anden bølge er Danmark trukket fra Norge og Finland

Selvom Danmark klarer sig bedre end mange andre lande, halter vi efter to af vores nordiske naboer.

Der var ikke den store forskel at syne på de danske, finske og norske dødstal, da pandemien gjorde sit indtog i foråret 2020.

Men da anden bølge for alvor skvulpede over de nordiske lande i november, begyndte Danmark at trække fra. I en negativ retning vel at mærke.

Det viser data over de nordiske landes dødstal. Mens Sverige fortsat indtager den triste førsteplads, har Danmark stille og roligt cementeret sig som den nordiske nation, hvor pandemien har fået næstbedst fat.

Sammenligner man antallet af dødsfald med befolkningernes størrelse, kan man også se, at Danmark trækker fra under anden bølge.

Med en stigning på 151 procent siden 1. september er udviklingen i de danske dødstal hurtigere voksende end både Sveriges (62 procent), Norges (79 procent) og Finlands (74 procent).

Selvom den seneste tids coronatal kunne tyde på øget smitte i Norge, er forskellen til Danmark dog stadig værd at bide mærke i, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet, til TV 2.

Lukkede Danmark ned for sent?

Svaret på den nordiske forskel i anden bølge skal findes flere steder, siger han.

Blandt andet har både Norge og Finland mellem første og anden bølge opretholdt restriktioner på et niveau, der på daværende tidspunkt ikke modsvarede landenes lave smitteniveau.

- Norge og Finland har holdt et mere konstant bundniveau. Mens restriktionerne i Danmark er kommet lidt pø om pø, har man været mere strikse i de to lande, siger Flemming Konradsen.

Mens Finland skærpede sine restriktionerne i slutningen af november, indførte den norske regering allerede i starten af november en lang række restriktioner og anbefalinger.

Sådan lukkede Danmark gradvist ned i december

9. december: 38 kommuner rammes af nedlukninger. Restauranter, barer og kulturliv lukkes blandt andet, og alle skolebørn fra femte klasse og opefter sendes hjem

11. december: Yderligere 31 kommuner inkluderes i nedlukningen

16. december: Hele landet bliver ramt af restriktionerne

17. december: Alle landets storcentre lukkes

21. december: Alle skolelever, der ikke allerede var sendt hjem, skal modtage fjernundervisning. Fritidstilbud og liberale erhverv, for eksempel frisører, lukker

25. december: Alle butikker med undtagelse af apoteker og supermarkeder lukker

Blandt andet blev nordmændene opfordret til maksimalt at have fem gæster ad gangen og at droppe alle unødvendige indlandsrejser.

I Danmark kom lignende restriktioner først i december, hvor dele af landet ad flere omgange blev lukket mere og mere.

- I bagklogskabens klare lys skulle man have lukket hårdere ned tidligere i december eller allerede i november, siger Flemming Konradsen.

Epidemiolog Lone Simonsen fra Roskilde Universitet er enig i, at det altid er nemmere i retrospekt at sige, hvornår man skulle have lukket ned.

- Selv for eksperterne er det svært at se, hvornår det er det rigtige tidspunkt at lukke ned på. Vi ser efter eksponentiel stigning i smitten, men det kan maskeres i små tal, daglige variationer i smittetal og skiftende teststrategier og testintensitet, siger hun til TV 2.

Lone Simonsen påpeger, at vi endnu ikke med sikkerhed kan fastslå årsagerne til, at vi har højere dødelighed og en større anden bølge end Norge og Finland.

Vi skal heller ikke glemme det større perspektiv, som er, at vi i Danmark fortsat klarer os bedre end langt de fleste lande, vi normalt sammenligner os med, tilføjer hun.

Smitteopsporingen halter

Mens nedlukninger af landene har været ét redskab i kampen mod coronasmitten, har smitteopsporingen været et andet.

Politiken har tidligere beskrevet, hvordan både de norske og finske coronadetektiver har formået at opspore flere nære kontakter end deres danske kolleger.

- Kontaktopsporing er afgørende. Det er sådan, vi lykkes med at reducere smittekæderne betydeligt, sagde Mika Salminen, direktør for sundhedssikkerhed på det finske institut for sundhed og velfærd, til Politiken.

Netop den del af epidemibekæmpelsen har plads til forbedring herhjemme, siger Lone Simonsen.

- Vi kan sagtens blive bedre til smitteopsporing i Danmark, hvis vores coronadetektiver finder på måder at følge mere effektivt op på kontakterne. Man kunne også se på nye måder til at sikre, at smittede danskere faktisk holder sig isolerede – det er den vigtige del af opsporingsarbejdet, som gør, at videresmitte begrænses, siger hun.

Sundhedsstyrelsen erkendte i begyndelsen af december, at opsporingsarbejdet kan forbedres. Senest har myndighederne stablet en smitteopsporingsenhed på benene i landets største testcenter i Parken.

1623 danskere har indtil nu mistet livet med coronavirus. I Norge lyder tallet på 482, mens det i Finland ligger på 602 ifølge Johns Hopkins University.