Samfund

Uheld på flere motorveje skaber lange køer i morgentrafikken

Flere uheld betød, at en af motorvejene en overgang blev spærret i den ene retning, og det har skabt kø.

Der er sket flere uheld på motorvejene i morgentrafikken.

Det oplyser Vejdirektoratet til TV 2.

Og det betyder, at der er lange køer at komme igennem for morgenens første bilister.

På Køge Bugt Motorvejen i retning fra Køge mod Avedøre er det gået galt mellem afkørsel 25 Vallensbæk S og motorvejskryds Avedøre, og derfor var der kun ét spor farbart.

Motorvejen er kort før klokken genåbnet, men uheldet skaber stadig lang kø i morgentrafikken, og bilister skal regne med med op til 45 minutters forsinkelse.

Derudover er der sket to uheld på Rute 15 Djurslandsmotorvejen i retning fra Aarhus N mod Hornslet ved Skejby.

De er sket med cirka 500 meters mellemrum ved Skejby og Lisbjerg, og derfor blev motorvejen en kort overgang spærret i den ene retning.

Nu er et af de to spor dog farbare igen, og køen forventes afviklet om tre kvarter

Oprydningsarbejdet forventes her tidligst overstået klokken 08.30.