Hvad gør vi, hvis virus muterer, og vaccinen ikke længere virker?
Lægemiddelstyrelsen har en plan, men det er "fuldstændigt ubetrådt land".
Vi har hørt om en britisk, en sydafrikansk, en rumænsk og én, der stammer fra mink. Mutationerne af coronavirus fylder en del i overskrifterne, og søndag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at myndighederne havde "en meget klar fornemmelse af, at der er flere mutationer på vej".
Men med mutationerne ulmer et problem.
For hvad gør vi, hvis de vacciner, der er våbnet mod virussen og er ved at blive rullet ud verden over, ikke længere virker?
Pfizer/BioNTech har meldt ud, at de vil være i stand til at lave en ny version af deres vaccine på omkring seks uger. Men det bliver helt afgørende for tidshorisonten, hvordan en eventuelt ny vaccine skal godkendes.
Enten skal vi starte helt forfra med de kliniske test, eller også skal man "bygge ovenpå" den vaccine, der allerede er godkendt. Den første model vil tage meget lang tid, mens den anden kan klares relativt hurtigt.
"Forholdsvist enkelt"
Hvis en mutation kræver en ny vaccine, vil Lægemiddelstyrelsen ikke kræve, at de kliniske test begynder forfra.
- Teknologien bag vaccinerne fra Pfizer og Moderna kan forholdsvist enkelt tilpasses nye mutationer. Derfor bliver det ikke samme store maskineri, der skal rulles ud, siger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz.
Før styrelsen vil blåstemple en ny vaccine, skal der dog stadig laves nogle kliniske forsøg, der viser, at vaccinen virker mod en ny mutation.
Forsøgene vil "formentlig kunne laves hurtigt", men hvor hurtigt, er det ifølge Thomas Senderovitz endnu for tidligt at definere.
- Det vil helt sikkert tage mere end uger, men det bliver også mindre end et år, siger han.
En simpel opdatering
Lægemiddelsstyrelsens strategi kommer ikke bag på Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet. For både teknologien og sikkerheden er verificeret, og det er et spørgsmål om at "rette fokus en lille smule", siger han.
Hvis uheldet er ude, og en vaccinetruende mutation spreder sig, kræver det nemlig kun en opdatering af én væsentlig del af vaccinerne: kopien af koden til en såkaldt mRNA-streng.
Vaccinen virker ved, at en syntetisk fremstillet version af koden til mRNA-strengen bliver sprøjtet ind i kroppen, der "læser" den og laver protein, som der kan dannes antistoffer imod. Udskifter man RNA-koden til en kode fra mutationen, vil vaccinen beskytte mod mutationen.
Noget af det smarte ved RNA-vaccinerne er netop, at de er hurtige at opdatere, siger Jan Pravsgaard Christensen. For når RNA-koden er erstattet med en, der svarer til den nye mutation, kan resten af produktionskæden forblive, som den altid har været.
- Det giver en ret stor fleksibilitet, siger han.
To risici
Tilgangen at genbruge store dele af den godkendte teknologi indebærer ifølge Jan Pravsgaard Christensen en teoretisk risiko.
Han opstiller to scenarier:
Den ene er, at mutationen har ændret sig tilstrækkeligt meget fra den virus, vi lige nu vaccinerer imod. Så kan den komme til at ligne noget fra vores egen krop, og dermed er der risiko for en autoimmun reaktion, hvor immunsystemet fejlagtigt begynder at angribe kroppens eget raske væv.
Den anden risiko er, at den nye vaccine vil have en ringere effekt end den, der har været igennem de kliniske test.
- Men risikoen for begge ting er meget lille, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Det samme mener Thomas Senderovitz. Han kalder risikoscenarierne for "meget spekulative".
Jan Pravsgaard ser det som fornuftigt, at hele godkendelsesprocessen ikke skal starte forfra, hvis en mutation svækker vaccinens effekt. Både fordi det kun er en lille del af vaccinen, der bliver forandret, men også på grund af den situation, vi står i lige nu.
Kendt teknik, nyt farvand
Det er samme teknik, der bliver brugt hvert år, når influenzavaccinen bliver fornyet – der ligger ikke et nyt, stort teststudie bag, hver gang en ny vaccine skal godkendes.
Men med coronavaccinen vil situationen være en anden. For ved influenzavaccinen læner vi os op ad 60 års erfaring – hvorimod coronavaccinen både er bygget på ny teknologi og virker mod en relativt ny virus.
Thomas Senderovitz kalder arbejdet med mRNA-teknologien og coronavirussen for "fuldstændigt ubetrådt land".
Men en opgradering af vaccinerne mener Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, dog ikke, at man skal være bekymret for at begive sig ud i.
- Det nye farvand er mest, at vi vaccinerer med den her teknologi. Det er få basepar, der bliver ændret, så jeg har svært ved at se, at der skulle være en risiko ved at bygge ovenpå, siger han.
Umuligt at undgå mutationer
Om det overhovedet er nødvendigt at ændre på vaccinerne, vil tiden vise. Indtil videre har vaccinernes effekt ikke været truet af mutationer: Minkmutationen blev slået ned, inden den for alvor spredte sig, og Pfizer/BioNTechs vaccine har vist sig at beskytte mod den britiske B117-variant.
Det er uundgåeligt, at virusser muterer, men antallet af nye mutationer er afhængigt af, hvor mange der bliver inficeret. Som situationen er nu, er det rigtig mange.
- Lige nu er det løbet løbsk. Epidemien er så stor, at selv usandsynlige scenarier kan ske, siger Rune Hartmann.
På den anden side bliver presset på virussen øget, i takt med at flere og flere bliver vaccineret. Det kan også skabe mutationer, der kan ødelægge vaccinens effekt.
Uanset hvad er det vigtigt, at vi forholder os til, hvad der skal ske, hvis en af mutationerne svækker vaccinerne, mener begge eksperter.
- Det er rart at være på forkant, siger Jan Pravsgaard Christensen.