Coronavirus

Historien om Kent er et varsel om, hvad der kan vente os

Den nye britiske coronavariant vil også lægge pres på sygehusvæsenet i Danmark, siger professor.

Ingen kunne forstå, hvorfor smitten blev ved med at stige i amtet Kent, mens den faldt i resten af Storbritannien.

Det her er en national nødsituation

Michéal Martin, premierminister i Irland

Der havde ikke været nogen supersprederbegivenhed i området, og der var allerede indført omfattende restriktioner.

Alligevel havde Kent de højeste smittetal i landet i november. Og tallene var støt stigende. 1. november blev der registreret 114 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere. På bare 14 dage var det mere end fordoblet til 280 per dag.

I et forsøg på at finde en årsag begyndte forskere at kigge nærmere på de varianter af virussen, der blev fundet. Og her fandt de en stor del af forklaringen.

Halvdelen af tilfældene i Kent viste sig at skyldes en særlig coronamutation: B.1.1.7. Netop den variant som frygtes i Danmark og resten af verden lige nu.

Ifølge en større analyse fra det britiske Imperial College er B.1.1.7 50 til 70 procent mere smitsom end de gængse varianter af coronavirus.

Det har fået forskere verden over til at slå alarm.

- Det er simpelthen bare dårligt nyt. Det man kan forudsige med en intuition, som matematikken underbygger, det er, at B.1.1.7 vil fortrænge den kendte coronavariant, så størstedelen af de smittede vil have den nye, mere smitsomme variant, siger Jakob Stoustrup, der er matematikprofessor på Aalborg Universitet, til TV 2.

Og med den nye, smitsomme coronavirus kan smitten komme ud af kontrol. Det var det, der skete i Kent.

Hvordan er B.1.1.7 opstået?

Det er usikkert, hvor den britiske mutation kommer fra, men det bedste bud er, at den kommer fra en immunsvækket person, hvis krop ikke har formået at bekæmpe virussen. Mens virussen har været længe i kroppen, har den haft god tid til at mutere.

På den måde har den kunnet udvikle sig længe og været i "træningslejr", hvor den har knækket koden til at sprede sig mest muligt.

Det siger Lone Simonsen, der forsker i epidemier og pandemier på Roskilde Universitet.

Stigende smittetal i Storbritannien og Irland

I Kent steg antallet af indlagte eksplosivt, og smitten spredte sig hurtigt videre til det øvrige sydøstlige England og London og dernæst videre til resten af Storbritannien.

Mandag oplyste den irske premierminister, Michéal Martin, at smitten også var nået Irland.

Lige nu er hospitalsvæsenet under pres i de områder, hvor smitten med B.1.1.7 har spredt sig.

- Det her er en national nødsituation, sagde sagde Michéal Martin på et pressemøde mandag.

Kontakttallet vil stige

Af frygt for at ende i samme situation som Storbritannien og Irland, holder de danske myndigheder særligt øje med mutationen. Det slog sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fast i et opslag på sin Facebook-profil fredag.

- Selv om de generelle smittetal begynder at gå ned, gælder det ikke for den engelske variant. Den fortsætter med at brede sig neden under i vores daglige smittetal. Den er nemlig som bekendt mere smitsom end de varianter, vi har haft hidtil, skrev han.

Kigger man på smittekurven, ser det dog ikke alvorligt ud. Endnu. Men forventningen er, kontakttallet – og dermed smittetallet – vil stige, selv om vi opretholder de nuværende restriktioner. Det forklarer Jakob Stoustrup med et regnestykke:

- Hvis man har et kontakttal på 1,0, vil smitten være konstant. I øjeblikket ligger kontakttallet i Danmark på knap 1.0, så det er positivt. Men B.1.1.7 er mere smitsom, og fordi B.1.1.7 udkonkurrerer den oprindelige variant, vil kontakttallet automatisk stige helt op mod 1.7, selv om vi ikke ændrer adfærd og fortsat lever under de strenge restriktioner, siger han.

- Det skyldes, at epidemier stiger eksponentielt, fordi nye smittede smitter videre. Det betyder grundlæggende, at selv om vi så småt var begyndt at få has på den oprindelige coronavariant, så er det dårlige budskab, at de nuværende restriktioner ikke er nok til at holde den nye, smitsomme B.1.1.7 i ave.

Statens Serum Instituts seneste modeller viser, at vi skal have kontakttallet helt ned på 0,7, hvis vi skal undgå, at den britiske variant breder sig. Så langt nede har det kun været i to uger, og det var under forårets nedlukning i april.

Smitteopsporing som løsningen

For at nå derned skal der gøres noget nu, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, til Zetland. Men der er ikke ret mange værktøjer tilbage i værktøjskassen. Udgangsforbud er en måde at bremse smitten på, men undersøgelser viser, at det ikke ser ud til at rykke ret meget på smittetallet, hvis samfundet i forvejen er lukket markant ned.

Hver uge vi venter, fordobler vi problemets omfang

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

Viggo Andreasen peger dog på ét oplagt værktøj: smitteopsporing.

Den seneste uge har smittetallet ligget relativt lavt på mellem 1200-2500, og det gør det muligt at kontaktopspore. Vi har altså gode kort på hånden til at undgå, at smitten med den britiske coronamutation løber løbsk og presser hospitaler og forårsager dødsfald.

- Det er lige før, man kunne bede dem indlogere sig på d'Angleterre. Det ville være billigere at fodre dem med champagne og kaviar for så at købe os tid. For hver uge vi venter, fordobler vi problemets omfang, siger Viggo Andreasen til Zetland.

Og selv om vaccinen kan være en hjælpende hånd, fordi den gør en del af befolkningen immun, så er den langt fra nok.

- Jeg kan slet ikke se, at vi undgår at få et pres på sygehusvæsenet. Kigger man på, hvem der bliver indlagt, er det ikke kun de ældste, som får vaccinen i øjeblikket, men det er folk på tværs af befolkningen, siger han:

- Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at man får et anderledes forløb med B.1.1.7 sammenlignet med den oprindelige variant. Og derfor vil vi se et højt antal indlæggelser de kommende måneder, siger Jakob Stoustrup.

Status i Kent

Men hvad med Kent? Hvordan går det, efter amtet har været rystet af den nye coronamutation?

Nyeste data viser, at hospitalerne stadig er presset til det yderste, men at antallet af smittede med coronavirus er faldende - kun marginalt, men det viser, at smittetallet er på vej i den rigtige retning efter flere måneder med hårde restriktioner.

1337 er døde med coronavirus i amtet i november og december. Forinden var 1354 døde gennem hele pandemien. Til sammenligning er 1623 døde med coronavirus i Danmark siden pandemiens begyndelse.