Coronavirus

Udregning viser, hvorfor britisk mutation er så farlig

En virusvariant, der smitter mere, kan resultere i højere dødstal end en, der har højere dødelighed.

Verdens forskere har lige nu øjnene rettet mod en coronavirusmutation, der har spredt sig fra et land til mange, og som har fået regeringer til at stramme restriktionerne i en kamp for at holde smitte- og dødstallene nede.

Måske giver det et dèja-vu til starten af 2020.

Men i 2021 har mutationen et andet navn, B1.1.7., og den nye virusmutation er ikke mere dødelig end den "almindelige" coronavirus. Så hvorfor skaber den nye britiske mutation så meget ravage?

Svaret har den britiske matematiker og epidemiolog Adam Kurcharski forsøgt at give.

I et tweet fremlægger Kucharski en formel, der viser, hvorfor den britiske mutation er så farlig, og hvordan den kan resultere i flere døde, end en mutation med højere dødelighed ville gøre.

Den afgørende faktor er, at virussen spreder sig hurtigere – indtil videre har forskere fundet ud af, at varianten er 50-74 procent mere smitsom end de gængse udgaver af coronavirussen.

Lone Simonsen, der forsker i epidemier og pandemier på RUC, kalder Kucharskis formel for "helt efter bogen", når man fremskriver, hvordan en virus opfører sig.

Alvoren afhænger af to ting

Adam Kurcharski opstiller tre situationer, der består af fire ingredienser:

- 10.000 smittede personer

- En generationstid på seks dage. Det vil sige, at der går seks dage fra en person bliver inficeret, til vedkommende er i stand til at smitte andre.

- Et kontakttal. Hvor mange andre, man smitter videre til. Ligger kontakttallet på 1,1, vil hver smittet i gennemsnit smitte 1,1 andre.

- En reel dødelighed. Det er risikoen for at dø. Ligger den på 0,8 betyder det, at hvis 100 personer bliver smittet med virussen, vil 0,8 procent af de smittede dø.

Generationstiden og antallet af smittede ligger på det samme i alle tre situationer. Men i scenarie to og tre er der skruet på de to ting, som en virus alvorlighed regnet i dødstal er afhængig af: Dødelighed og kontakttal.

I første scenarie plotter vi den "almindelige" coronavirus ind. Det er cirka den situation, vi er i herhjemme lige nu.

Dødstallet ender her på 129 døde efter en måned.

Den samme ligning bliver nu opsat for en virus, der er 50 procent mere dødelig. I ligningen bliver dødeligheden i samfundet derfor sat op til 1,2 procent.

Nu ender dødstallet på 193 personer – altså højere end for den almindelige virus. Denne virusvariant har en svaghed, hvis der er andre virusser på spil, fortæller Lone Simonsen.

- En højdødelig virusvariant vil ikke komme langt, hvis andre varianter smitter hurtigere. Så vil den måske endda dø ud af sig selv, siger hun.

En højere dødelighed medfører nemlig, at en del af de smittede "når at dø", før de kan nå smitte videre til mange andre.

I tredje omgang indsætter vi en virus, som smitter 50 procent mere end en almindelig virus, som det er tilfældet med netop B1.1.7.. Her er det derfor kontakttallet, der bliver skruet op, så det ligger på 1,65.

Denne gang er dødstallet 978 mennesker.

Ved den hurtigspredende virus vil kurverne over smittede stige eksponentielt – altså meget stejlt og skarpt. Jo flere der er smittede, jo flere der er i risiko for et alvorligt forløb vil blive ramt, og jo flere vil blive indlagt og i værste fald dø af virussen.

- Det her beviser, hvorfor det kan være meget alvorligt med en virusstamme, der smitter hurtigere, selvom den ikke har en højere dødelighed, siger Lone Simonsen, der understreger, at formlen kun skuer en måned ud i fremtiden.

Herunder kan du sammenligne de tre scenariers udvikling i antal døde

Hvordan bekæmper vi så B1.1.7.?

Måden, de danske og britiske myndigheder har sat ind mod B1.1.7., er ved at stramme restriktionerne og blandt andet indføre et forsamlingsforbud på fem personer og opholdsforbud.

Stramningerne tjener to formål, fordi vaccineudrulningen er i gang, lyder det fra Lone Simonsen.

- Restriktionerne er et forsøg på at vinde tid, mens folk bliver vaccineret, siger hun.

- Og så er det for at undgå, at hospitalsvæsnet bliver presset i knæ.

Antallet af indlagte danskere er lige nu nogenlunde stabilt, og kontakttallet ligger på omkring 1. Og der skal det blive, hvis vi ikke skal opleve en voldsom stigning i smittede og døde og et sygehusvæsen presset i knæ.

- Et kontakttal på 1 eller derunder er den magiske vej til at få det til at køre ud af landevejen, siger Lone Simonsen.

Kan vi undgå, at den overtager?

Nej. På trods af lave kontakttal og restriktioner er det umuligt at undgå, at B1.1.7. spreder sig hurtigt i Danmark i løbet af de næste uger. Det vurderer både Statens Serum Institut og Lone Simonsen.

- Om en måneds tid vil vi se, at 100 procent af nysmittede danskere har denne variant. Varianten vil overtage virussen, og det kan vi ikke gøre noget ved, siger hun.

En virusstamme vil altid stræbe efter at blive den dominerende. Man kan se det som en slags krig mellem de forskellige virusvarianter, hvor den hurtigspredende variant altid ender som sejrherre over den langsommere – også selvom sidstnævnte er mere dødelig.

Herunder kan du se, hvor B 1.1.7. indtil videre er fundet i Danmark:

Men smittetallet kan vi styre. Det er her, restriktionerne kommer ind i billedet – for hvis vi holder kontakttallet nede, så kan vi undgå at ende i en stejl kurve.

Ved man, hvor den stammer fra?

Ikke rigtigt.

Det er usikkert, hvor den britiske mutation kommer fra, men det bedste bud er en immunsvækket person, hvis krop ikke har formået at bekæmpe virussen. Mens virussen har været længe i kroppen, har den haft god tid til at mutere.

- Så har den kunnet udvikle sig længe og været i "træningslejr", hvor den har knækket koden til at sprede sig mest muligt, siger Lone Simonsen.

Kan man forestille sig en værre ligning?

Ja.

Selvom ligningen illustrerer, at en virus som B1.1.7. kan betyde langt flere døde end den almindelige virusstamme, er der faktisk en anden kombination, som ville være endnu værre:

- Det farligste ville selvfølgelig være en virus, der både var mere dødelig og spredte sig hurtigt, siger Lone Simonsen.