Ledige hænder skal sætte skub i smitteopsporing, foreslår professor
Kriminalforsorgen kan eksempelvis være behjælpelig med teknik og erfaring, mener Hans Jørn Kolmos.
Der skal spotlys på smitteopsporingen, og det kan ikke gå hurtigt nok, hvis vi skal få bugt med den smitsomme engelske virusmutation.
Sådan lyder det fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, efter at den smitsomme engelske coronavirus B.1.1.7 mandag tvang England til total nedlukning.
I Danmark er 86 blevet konstateret smittet med den nye virusvariant, blandt andet i en børnehave i Aalborg, hvor 39 med tilknytning til børnehaven er ramt.
Den hastigt voksende smitte bør sætte det hele på spidsen i Danmark, mener Hans Jørn Kolmos.
For selvom Danmark efterhånden har fået rigtig godt styr på at teste folk, så halter smitteopsporingen, og det er den, der skal afbryde smittekæderne, inden mutationen breder sig, påpeger han.
- Vi har oprettet to testspor med lyntest og pcr-test, men hvor er overblikket? spørger han.
- Det giver ikke nogen mening at kortlægge smitten, når man ikke tager konsekvensen. Der er flere rapporter om folk, som ikke engang går i selvisolation, når de er testet positiv.
I weekenden udtalte formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, at undersøgelser viser, at halvdelen af dem, der bliver kontaktet som nære kontakter, ikke holder selvisolationen. I den forbindelse foreslog han kontrolopringninger, og at Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporing, får tilført flere kræfter.
- Det er jo det, der skal bremse smitten, frem for at bremse al aktivitet i samfundet og indføre flere restriktioner, lød det fra Anders Beich.
Hjælp udefra
Hans Jørn Kolmos frygter, at den manglende smitteopsporing skyldes, at der ikke er nok kapacitet på området. Eller at man ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer til det.
I sidste uge lød det fra Overlægeforeningen, at der nu er så mange smittede, at det ikke er muligt at lave regelret smitteopsporing på alle, der bliver testet positiv. I stedet er der lagt op til, at en smittet sundhedsansat, som i forvejen er under massivt pres, selv skal advare videre ud i sit bagland.
Og for 15 dage siden erkendte Styrelsen for Patientsikkerhed over for Berlingske, at opsporingsarbejdet sakkede bagud; at opsporingsenheden havde måttet udskyde at ringe til tusindvis af nye smittede, og at antallet af dem, der ikke kunne kontaktes, steg dag for dag.
Og det er et krævende job at foretage smitteopsporing, medgiver Hans Jørn Kolmos.
- Det er ikke nok at hyre en studentermedhjælper. Det kræver teknik og erfaring at gøre det på en kvalificeret og vedholdende måde, siger Hans Jørn Kolmos.
Derfor mener han også, at myndighederne bør kigge bredere og ud over sundhedsvæsnet, når de efterlyser arbejdskraft til smitteopsporing.
Eksempelvis folk som tidligere har været knyttet til kriminalforsorgen.
- Smitte skal ikke behandles som en ulovlighed, men folk, der har været vant til at arbejde i politimæssige sammenhænge, kan have en fordel. Der findes mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der kvalificerer sig, og som har ledige hænder, siger han.
Styrelsen for Patientsikkerhed, der sammen med Rigspolitiet rekrutterer medarbejdere til smitteopsporingsarbejdet, anerkender, at der i den seneste måned har været alt for få ledige hænder og for stor en arbejdsbyrde.
Lige nu er styrelsen dog "i fuld gang med at opskalere antallet af medarbejdere".
Det skriver de i et skriftligt svar til TV 2.
Styrelsen vil ikke afvise Hans Jørn Kolmos' forslag om at rekruttere fra eksempelvis Kriminalforsorgen, men indtil videre lyder svaret, at man venter på de ekstra ressourcer til opsporingsarbejdet, som styrelsen er blevet lovet.
Nogen skal tage konsekvensen og ringe
Hans Jørn Kolmos efterlyser en mere systematisk smitteopsporing, fra det øjeblik det positive testresultat indtræffer. Han mener, at folk mere eller mindre er overladt til sig selv, når de er testet positive. Og myndighederne kan ikke regne med, at folk selv melder deres kontakter og færden ind.
I stedet vil han have, at systematikken går den anden vej; at nogen tager konsekvensen for den smittede, ringer op og spørger: Har du isoleret dig, hvem var du sammen med og så videre. Det vil skabe resultater, som kan bruges intelligent, mener han.
- Vi har gjort så meget for at få testsystemet på benene. Vi har så mange gode resultater og må ikke sætte overblikket over styr nu, lyder opfordringen fra Hans Jørn Kolmos.