Coronavirus

Coronamutation gør det sværere at opnå flokimmunitet

Med den engelske variant er vi nu længere fra at opnå flokimmunitet i Danmark end hidtil. Men skubber det også genåbningen af samfundet?

Den er op mod 74 procent mere smitsom end den gængse coronavirus, der ellers har presset sundhedsvæsner verden over og lagt gader øde i snart et år.

I øjeblikket har den engelsk coronavariant endda et så fast greb i Danmark, at den snart vil overtage pladsen som den mest dominerende. På et pressemøde tirsdag kunne sundhedsmyndighederne oplyse, at det formentlig vil ske i midten af februar.

Fordi mutationen er så aggressiv, vil den samtidig have indflydelse på, hvornår vi opnår flokimmunitet.

- Jo mere smitsom en virus er, jo større del af befolkningen skal være immune for, at man kan lukke epidemien ned, lød det på pressemødet fra Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut.

Men hvor stor en del af befolkningen skal så vaccines eller smittes med virussen, før vi opnår flokimmunitet? Og har det betydning for, hvornår samfundet kan genåbnes?

TV 2 har spurgt en række eksperter.

Hvor stor immunitet kræver den engelske coronamutation?

Den engelske variant kræver en immunitet i samfundet på over 75 procent. Det vurderer Viggo Andreasen, matematisk epidemiolog ved Roskilde Universitet. Han bakkes op af flere eksperter på området, som TV 2 har været i kontakt med.

- Ved den oprindelige coronavirus skulle vi opnå en flokimmunitet på over 60 procent. Med den nye variant er tallet altså væsentligt højere, siger Viggo Andreasen.

- Der vil samtidig være dele af befolkningen, som enten ikke kan tåle vaccinen eller på anden måde ikke kan opnå immunitet. Derfor lægger man altid fem til 10 procent oveni for at være sikker på at opnå flokimmunitet, siger han og forklarer, at den muterede variant altså vil kræve, at op mod 85 procent af samfundet på den ene eller anden måde har dannet antistoffer over for virussen.

For at udregne, hvor stor flokimmuniteten skal være, skal man kigge på, hvor højt kontakttallet ville være, hvis samfundet ikke var underlagt nogen former for restriktioner. Kontakttallet beskriver, hvor mange en smittet person i gennemsnit giver virussen videre til. Ved den almindelige coronavirus er kontakttallet 2,5. Det vil sige, at 10 personer giver virussen videre til 25 personer.

Ved den engelske variant er kontakttallet fire.

Forskellen på den almindelige coronavirus og den engelske mutation:

Engelsk mutation

Hvorfor skal vi opnå flokimmunitet?

Flokimmunitet er især afgørende for de sårbare i samfundet. Ved at opnå immunitet i store dele af befolkningen sikrer man, at virussen ikke gives videre til dem, som ikke kan vaccineres eller er i en særlig risikogruppe.

Det forklarer Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet:

- Det er en udbredt misforståelse, at flokimmunitet handler om dig og mig. Flokimmunitet handler om at beskytte den del af befolkningen, som ikke kan beskytte sig selv, siger han.

- Vi ved, at man opnår immunitet ved en naturlig infektion med virussen. Det vil sige, at man selv har været smittet. Det er mere problematisk med vaccinerne. Vi ved, at vaccinen virker hos langt størstedelen af dem, der får den. Men vi ved endnu ikke, i hvor høj grad den beskytter mod at give virussen videre til andre, siger Allan Randrup Thomsen.

Han understreger dog, at vaccinationerne fortsat er et afgørende skridt i kampen mod corona.

Spørgsmålet er så, om en stor nok del af befolkningen overhovedet ønsker at blive vaccineret. En undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2 kort før jul, viser, at 10 procent af befolkningen er direkte imod at få vaccinen. Yderligere 10 procent er i tvivl, eller har endnu ikke taget stilling.

Men hverken Allan Randrup Thomsen eller matematisk epidemiolog Viggo Andreasen er bekymrede for, om nok danskere vælger at blive vaccineret.

- Kontakttallet ved den muterede coronavirus er fire. Hvis vi kigger på en børnesygdom som mæslinger er kontakttallet 12 - og den er det alligevel lykkedes os at skabe immunitet omkring. Så det kan sagtens lade sig gøre. Men det bliver bestemt ikke en nem opgave, siger Viggo Andreasen.

Hvad betyder den engelske mutation for genåbningen af samfundet?

Den engelske coronavariant har ikke en afgørende effekt på, hvor lang tid der går, før samfundet igen kan åbne.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet, har målet om flokimmunitet ikke noget med de nuværende restriktioner at gøre.

- Restriktioner er til for at forhindre antallet af smittede i at stige for meget. Hvis man skal vurdere, hvornår man skal lukke noget op, skal man se på antallet af indlagte og smittede. Når vi nu når lidt længere hen, og har fået vaccineret flere folk, så skal vi se på, om der er kapacitet til at tage sig af flere syge på hospitalerne, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Virolog Allan Randrup Thomsen er enig:

- Selvfølgelig vil vaccineringen have en vis indflydelse, men det er i højere grad de konkrete tal nu og her, der er afgørende for genåbningen. Jeg vil vurdere, at vi skal 3-4 uger længere frem, før vi kan begynde at se på, om vi kan lette på restriktionerne.

Kan vi opnå immunitet, når vaccinerne ikke er godkendt til børn?

For at opnå flokimmunitet, kræver det også, at en stor andel af vores børn opnår immunitet.

Ifølge Statens Serum Institut er der på nuværende tidspunkt ikke vacciner til børn under 16 år.

Men det vil der komme på sigt, vurderer infektionsimmunolog Jan Pravsgaard Christensen.

- Det kunne godt gå hen og blive et problem, hvis vi slet ikke vaccinerer nogle børn. Men der kan komme nogle vacciner, der kan bruges på børn, senere.

- Vi skal huske på, at de 0-9-årige hverken rammes særligt hårdt af virussen eller smitter mange andre. Vi ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan. Men det kan tyde på, at børnene har en vis form for resistens, der gør, at de ikke bliver smittet. Men de tæller jo alligevel med i det samlede regnestykke, når vi skal opnå flokimmunitet, siger han.