Coronavirus

Hvad skal der til for at kunne vaccinere 100.000 danskere om dagen?

Det er en "enorm logistisk udfordring" at få vaccineret 100.000 danskere hver dag. Særligt et punkt bliver en flaskehals.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og Danske Regioner, er Danmark i løbet af februar i stand til at vaccinere 100.000 danskere om dagen, hvis et tilsvarende antal vaccinedoser er tilgængelige. Men hvad skal der logisk til for dagligt at vaccinere 100.000 danskere?

Det har TV 2 spurgt Else Schmidt og Nils Strandberg Pedersen om. Else Schmidt tidligere siddet i Søren Brostrøms stol, mens Nils Strandberg Petersen har været direktør for Statens Serum Institut.

Begge kalder det for en "enorm logistisk udfordring" at opskalere den danske vaccineudrulning, som indtil videre højst har vaccineret 10.500 danskere på en dag.

Her er de brikker, der skal til for at få vaccinelogistikken til at gå op:

Personale - ASMO

Personale

Først og fremmest kræver 100.000 daglige vaccinestik masser af hænder.

Selve stikket tager ikke lang tid, omkring fem minutter per vaccination. En person kan vaccinere 12 mennesker i timen, og en effektiv arbejdsdag er cirka seks timer lang. Derfor kan en vaccinator stikke cirka 72 personer på en arbejdsdag.

Det betyder, at der skal bruges mindst 1400 personer om dagen til at vaccinere.

- Man kan ikke bare stuve folk sammen, for vi ved fra testcentrene, at omkring én procent er smittede

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i SSI

En del af vaccinationerne vil foregå hos landets praktiserende læger, men der skal også hentes nyt personale ind.

Oven i skal der bruges folk til alt det, der ikke er selve injektionen - transport af vaccinerne, registrering af dem, der møder op på vaccinationscentrene og til at gelejde folk hen til de rigtige steder på vaccinationsstederne. Der skal også lægefagligt personale til at overvåge dem, der er blevet stukket.

Et samlet bud på, hvor mange mennesker, der skal til at vaccinere 100.000 danskere, vil være 4000 personer dagligt.

Plads - ASMO

Plads

Et andet element, der skal til at få vaccineplanerne til at blive til virkelighed, er kvadratmeter - og rigtig mange af dem.

Pladsen skal rumme køer, registrering, områder til selve vaccinationen og venteområder, hvor folk kan holdes i observation efter stikket.

Vi vil kunne genbruge nogle faciliteter fra testcentrene, vurderer Nils Strandberg Pedersen. Men langtfra det hele, for testsporet er stadig åbent sideløbende med vaccineudrulningen.

Derfor skal der udnyttes nye, store faciliteter som sportshaller og telte. Vaccinationscentrene skal fordeles alt efter, hvor mange der bor i hver region.

Pladsen kan blive en kritisk faktor i den bredere vaccineudrulning, fordi der er en smitterisiko ved at samle så mange mennesker, lyder det fra Nils Strandberg Pedersen.

- Man kan ikke bare stuve folk sammen, for vi ved fra testcentrene, at omkring én procent er smittede, siger han.

IT system - ASMO

Et forbedret IT-system

Hver vaccination skal registreres i et nyt IT-system, der skal bygges op, så det kan indeholde alle informationer om de vaccinerede.

Jo flere godkendte vacciner, vi får, jo mere indviklet vil logistikken blive. Nogle skal opbevares ultrakoldt, andre i almindelige køleskabe. Men IT-systemet skal også sikre, at første og andet stik bliver givet med samme vaccinetype.

- Hen ad vejen bliver det blandede bolsjer, og det vil kræve mere af systemet, siger Else Schmidt.

Doser - ASMO

Vaccinedoser

Antallet af tilgængelige vaccinedoser bliver den afgørende flaskehals i vaccineligningen, lyder det fra både Else Schmidt og Nils Strandberg Pedersen.

Begge vurderer, at målet om 100.000 daglige vaccinerede ligger et godt stykke ude i fremtiden af den grund. Nils Strandberg Pedersen kalder det en "frisk udmelding".

- I det lys kan man sige, at det ville være mere interessant, hvis de kom og fortalte, hvor mange vaccciner de ville få, siger han.

Danmark har lige nu aftaler med seks producenter, men kun én af dem er godkendt og udrullet i mindre leveringer. Leveringsplanen for Pfizer-BioNTech er, at vi får leveret 47.775 vaccinedoser om ugen til uge 7, og at den ugentlige levering de næste fem uger vil stige til 60.000 doser om ugen.

Derudover har vi "lagt billet ind" på fem andre vacciner:

Selv om vi har lovning på mange millioner doser, betyder det ikke, at vi kan få dem leveret. En del af vaccinerne er et stykke fra godkendelse, og hvis de bliver blåstemplet, skal produktionen kunne følge med den store efterspørgsel. Det kommer også til at tage tid.

Den næste vaccine, der ligger til EU-godkendelse er fra Moderna. Nils Strandberg Pedersen tror, at vi kan regne med leveringer af den i lidt mindre størrelsesorden end dem, vi lige nu får fra Pfizer/BioNTech.

- De 100.000 doser er et drømmescenarie, det må man vist erkende

Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen

Om nogle måneder gætter han på, at vi måske vil modtage omkring 250.000 ugentlige vaccinedoser, fordi endnu en vaccine er rullet ud. Man vil altså stadig ligge et godt stykke fra Brostrøms målsætning på 100.000 daglige doser.

- De 100.000 doser er et drømmescenarie, det må man vist erkende. Men derfor er det ikke forkert at være forberedt på at kunne håndtere dem, hvis vi en dag står med markant flere end dem, vi har i dag, siger Else Schmidt.

Hvornår kommer flokimmuniteten?

Der er altså en del brikker, der skal falde på plads, før 100.000 danskere kan blive vaccineret dagligt.

Men hvis vaccinationerne finder sted i den størrelsesorden, hvornår opnår vi så den flokimmunitet, der bliver talt så meget om? Det vil kræve omkring 4 millioner vaccinerede danskere.

På tidslinjen herunder kan du se, hvornår 70 procent af befolkningen er blevet vaccineret mod covid-19, hvis der vaccineres 100.000 danskere syv dage om ugen fra 1. februar.