Coronavirus

Lægemiddelstyrelsen kaldte britisk vaccinestrategi "improvisation" - nu er anbefalingen også ændret herhjemme

Bevæger man sig for langt væk fra det videnskabelige grundlag, skal man være klar over, at der kan være konsekvenser, lyder det fra to eksperter.

Søndag meldte myndighederne i Storbritannien ud, at man ville udskyde det andet stik mod coronavirus i op til 12 uger, for at så mange mennesker som muligt kunne få vaccinen så hurtigt som muligt.

Mandag blev direktør i Sundhedsstyrelsen, Thomas Senderovitz, spurgt til, hvorvidt Danmark skulle følge i briternes fodspor. Her var der ingen tvivl: Man skal følge det videnskabelige grundlag, vaccinerne mod coronavirus er godkendt på baggrund af. Og her var der henholdsvis tre og fire ugers mellemrum mellem hvert stik.

- Det ligger ikke til mit højreben at lave lægemiddelimprovisationer. Der er en risiko for, at de ikke virker, og det er ikke bolsjer, vi giver til befolkningen, lød det fra Thomas Senderovitz.

Men fire timer senere, da Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, præsenterede nye anbefalinger for coronavaccinen, var meldingen noget anderledes, omend tidshorisonten mellem første og andet stik var kortere end i den britiske vaccinestrategi.

- Vi har sammen med Lægemiddelstyrelsen kigget ned i dokumentationen for både Pfizer- og også Modernavaccinen, som vi forventer, bliver godkendt snart. Og her kan vi se i dokumentationsgrundlaget, at man kan gå op til seks uger mellem hvert stik, sagde han.

Op til seks uger er okay

Men giver det mening at vente på andet vaccinestik i op til seks uger? Det kan det godt, lyder det fra Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Jens Lundgren, professor i Infektionsmedicin på Københavns Universitet, er enig.

- Pragmastisk set er op til seks uger okay. Det andet stik skal ikke gives præcis på dagen, siger han med henvisninger til de test, der går forud for vaccinernes godkendelse.

Her fik forsøgspersonerne andet stik cirka tre eller fire uger efter det første.

Men afviger vi for meget fra det, der er videnskabeligt undersøgt, skal vi være klar over det, lyder det fra begge eksperter. For der stor forskel på at tage beslutninger ud fra, hvad vi har evidens for, og hvad vi ikke har videnskabeligt belæg for.

I USA vaccinerer man også med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, men landets ledende ekspert i infektionssygdomme, Anthony Fauci, meldte søndag ud, at han ikke støtter samme strategi som briterne. Den strategi mener Søren Riis Paludan er fornuftig.

- Vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi får, hvis vi afviger for meget, siger han og kalder de britiske 12 uger for et "brud på evidensbaseret sygdomsbehandling".

- Man skal passe på, at man ikke tror, at man får det samme ved at smøre det, man har, tyndere ud.

Jens Lundgren støtter, at man afsøger mulighederne for at bekæmpe pandemien mest effektivt. Men hvilke konsekvenser, det kan have at gå ud over den videnskabelige dokumentation, skal være på plads, mener han.

Flere ubekendte

Indtil videre er det videnskabelige grundlag, at vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er testet med to stik - et, der sætter immunsystemet igang, og et efterfølgende, der booster effekten, øger antallet af antistoffer og gør vaccinens effekt længere.

- Den første vaccine lærer immunsystemet om virussen, og den anden gør, at læringen bliver mangedoblet, siger Jens Lundgren.

De op til seks uger, der nu maksimalt anbefales, at der går i mellem to stik, er som sagt okay, mener de to eksperter. Men jo længere væk fra det videnskabelige belæg, man bevæger sig, jo flere ubekendte følger med. Og med dem hører risici.

Blandt andet ved man ikke, hvor lang tid beskyttelsen af et enkelt vaccinestik varer. Læser man studierne af de godkendte vacciner, viser kurverne, at den delvise beskyttelse minimum indtræder efter mellem 12 og 42 dage, men så får man stik nummer to, og derfor kan man ikke måle første dosis virkning længere.

- Man kan antage, at det holder længere, men vi ved det ikke, siger Jens Lundgren.

Det er heller ikke sikkert, at effekten af et enkelt stik vil være lige så høj som af to. Både vaccinen fra Pfizer/BioNTech og Moderna har en beskyttelse på omkring 95 procent, hvilket er højt, så det behøver ikke nødvendigvis at være problematisk. Sandsynligvis er det ikke. Men det er ikke undersøgt.

Kan prikke til usikkerhed

Ukendt vaccinegrund kan også gøre vaccinen mindre effektiv - eller direkte ubrugelig - mod de mutationer, som finder naturligt sted naturligt i virus.

- En virus, der muterer ofte, kan blive modstandsdygtig over for en vaccine, der har en lavere effekt, siger Jens Lundgren.

Og så kan det have en betydning for folks tillid til vaccineprogrammerne, hvis man bevæger sig væk fra det videnskabelige grundlag og undervejs opdager, at vaccinerede eksempelvis kan blive smittet igen.

- Det kan prikke til en usikkerhed i folk om, hvorvidt processen er gået for hurtigt, siger han.

Den manglende tillid kan i værste fald resultere i, at færre bliver vaccineret, og at den såkaldte flokimmunitet kan blive sværere at opnå.

Mutationer, smittetal og hastighed

Både Jens Lundgren og Søren Riis Paludan forstår argumenterne bag at udskyde de to stik. Hovedargumentet er, at man kan sprede vaccinerne til så mange mennesker som muligt.

Flere steder er der kritik af, at vaccinationerne foregår i for langsomt tempo, mens smitte- og indlæggelsestallene stiger. 46.975 danskere er blevet vaccineret på otte dage, mens Israel til sammenligning har vaccineret over 1 million indbyggere på cirka to uger.

Det går "meget langsomt", medgiver Søren Riis Paludan.

- Men forskellen skyldes en kombination af, at vi ikke får særligt mange doser lige nu, og at Israel har udnyttet den manglende globale koordinering af vaccineindsatsen til at komme forrest i køen, siger han.

Et andet argument er den særligt smitsomme variant af coronavirus, der har fået smitten til at stige kraftigt i Storbritannien og spredt sig til mange andre steder i verden. Jo flere, der bliver smittet, jo flere vil man gerne vaccinere.

I USA har der også været kritik af udrulningen af vaccinerne, og for at få vaccinerne til at række længere, overvejer man lige nu muligheden for at halvere vaccinedoserne fra Moderna, når 18 til 55-årige skal vaccineres.