Året 2020 havde meget mere at byde på end den altoverskyggende coronavirus.
Samfund

Her er historikernes bud på, hvad 2020 vil blive husket for

MeToo 2.0, fyldte færger og 0,1 gram støv fra en asteroide. Det er ifølge tre historikere noget af det, der vil nå hele vejen til historiebøgerne.

Der sidder formentlig mange i både ind- og udland, som vil betegne 2020 som et rædselsår.

Coronapandemien har fyldt i både medier og bevidsthed det meste af året og gør det fortsat.

Det kan derfor være svært at have andet end pressemøder, coronatests og nedlukning på nethinden. Men det er langtfra alt, som 2020 havde at byde på.

Herunder får du tre historikeres bud på, hvad året vil blive husket for.

Nedlukningen

Sundhedsminister Magnus Heunicke fremviser kurve, der illustrerer, at smitten med coronavirus skal foregå langsomt, så sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet.

Øverst på historikernes lister troner 11. marts.

Dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tog plads i Spejlsalen for at fortælle danskerne, at landet måtte lukke ned.

Selve pressemødet såvel som de øde gader, hamstringen af toiletpapir og sulten efter et kram, der fulgte derefter, vil sent blive glemt.

Historiker Ulla Toft, direktør på M/S Museet for Søfart, var i øjeblikket ikke i tvivl om, hvad hun var vidne til: Et øjeblik af den slags, der kun indtræffer et par gange i en generation.

På et pressemøde 11. marts meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at situationen var alvorligt, og at landet skulle lukke ned. Video: Redaktionen

- Det var stort, alvorsfuldt og historisk. Ikke mindst fordi det indskriver sig i den kollektive erindring som én af de få begivenheder i nyere tid, som alle danskere er vidne til på samme tid, siger Ulla Toft til TV 2.

Claus Bundgård Christensen, historiker ved Roskilde Universitet, stemmer i. Han kalder pressemødet "begyndelsen på den største regulering og indgriben i det danske samfund siden Anden Verdenskrig".

Men med pandemien kom også en læren om, hvor meget vi kan flytte, hvis vi står sammen. Ikke blot i Danmark, men på verdensplan, vurderer historiker Gry Nielsen-Jexen.

- Vi har lært, at vi som enkeltpersoner faktisk kan gøre en forskel i en krisesituation - hvad enten det er at knække smittekurver ved at blive hjemme eller købe take away i den lokale biks, så de også er der efter krisen, siger hun.

Trumps alternative coronakur

Demonstrationer mod coronarestriktioner i USA. "Frygt det nye normale, ikke virussen" står der på skiltet.

Hvad nu hvis man rettede et meget kraftigt lys, måske ultraviolette stråler, mod et menneske?

Eller måske ville det være endnu bedre, hvis man kunne gøre det indefra?

Det måtte de amerikanske sundhedsmyndigheder hellere teste, lød det fra præsident Donald Trump på et pressemøde i april.

Kort efter fulgte et forslag, som ifølge Ulla Tofte står tilbage som beviset på, præcis hvor farlig den amerikanske præsident er.

Ikke bare for verden, men også for den amerikanske befolkning.

USA’s præsident, Donald Trump, kom natten til fredag med en ny idé til, hvordan man kan bekæmpe coronavirussen. Ifølge læger er ideen dog livsfarlig. Video: Kasper Søby Jensen

- Jeg har set, at desinfektionsmiddel slår coronavirus ihjel på et minut, et minut. Er der en måde, hvor vi kan gøre det samme ved at sprøjte det ind i kroppen som en form for rensning?

Igen bad Donald Trump sundhedsmyndighederne teste, om ikke det kunne vise sig at være kuren mod coronavirus.

Forslaget var både skræmmende og svært at glemme, siger Ulla Tofte. Uanset hvor meget Trump forsøgte at trække i land.

De højtstående coronaskeptikere

Her ses den brasilianske præsident til hest omringet af støtter sidst i juli. Trods corona er mundbindet skubbet ned på hagen, og præsidenten uddeler håndtryk.

Vi bliver lidt i samme kategori, men denne gang får Trump følgeskab af andre store statsledere.

2020 vil ifølge Ulla Tofte nemlig også blive husket for den brede pallet af coronaskeptikere.

Og selvfølgelig særligt de magtfulde af slagsen.

- De siger bare alt om, hvorfor denne pandemi fik lov at udvikle sig, som den gjorde, siger hun.

Nævnes kan blandt andre den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro.

Han nåede at kalde covid-19 en medieskabt fantasi og håndteringen deraf "hysterisk", før han selv blev smittet. Alt imens var brasilianerne det folkefærd, der var næsthårdest ramt af virussen efter USA.

Billederne af den iranske vicesundhedsminister vil også sent blive glemt.

Han hostede og svedte under et direkte pressemøde om, at landet havde virussen helt og aldeles under kontrol. Dagen efter blev ministeren selv konstateret smittet.

Den iranske vicesundhedsminister, Iraj Haririchi, der i dag er blevet testet positiv for coronavirus og røget i 14 dages karantæne, tonede mandag syg frem på iranernes tv-skærme.

Det er måske for meget at kalde Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, en skeptiker. Men for en lang periode var han i hvert fald optimist.

For mens resten af de europæiske lande lukkede skoler og institutioner på stribe, tøvede briterne.

Først efter Boris Johnson selv havde fanget virussen og var endt på intensiv, indførte Storbritannien restriktioner på niveau med resten af Europa. Ja, faktisk strammere end de danske af slagsen.

'I can't breathe'

Et skilt forestiller George Floyd og ordene: "Jeg kan ikke få luft", som han nåede at sige 21 gange på de 8 minutter og 46 sekunder, han lå fastlåst under en betjents knæ.

George Floyd mistede 25. maj livet til et knæ mod sin hals i 8 minutter og 46 sekunder.

Manden, der knælede, var en hvid betjent ved navn Derek Chauvin.

Han blev siddende, med et knæ mod halsen og en hånd i lommen, trods George Floyd 21 gange råbte efter luft.

Drabet satte et oprør i gang. Ikke alene i USA, hvor det fandt sted, men i store dele af verden.

Herhjemme gik tusinder på gaden i København 31. maj. Anråbene gik på at "knuse racisme", mens tårerne faldt, og frustrationen flød.

Demonstration foran den amerikanske ambassade i København.

Med billederne af George Floyd mod den amerikanske asfalt blev der ifølge Gry Nielsen-Jexen langt om længe taget hul på snakken om, at racisme findes, og at der er tale om et strukturelt problem.

- Vi måtte indse, at det var tid til at lytte. Forstå, at racisme også findes her, tage de ubehagelige samtaler med dem i vores omgangskreds, som oplever det på egen krop, og indse, at vi alle er en del af problemet, siger hun.

Halv pris på kultur

Livøfærgen Bertha, der sejler fra Rønbjerg mod Livø, ankommer fuld af gratis passagerer fredag 31. august 2020. Det var sidste dag med gratis færgeoverfart.

Sommerhussalget eksploderede, de danske øer blev overrendt, og museer var proppede, trods vejrudsigten spåede 30 grader og skyfri himmel.

Den danske sommer anno 2020 kunne meget vel have været en tam fornøjelse. Ingen udlandsrejser, ingen festivaller.

Takket være en politisk håndsrækning, der blandt andet gav 50 procent på kulturoplevelser og gratis færgeoverfart, flaskede det sig anderledes.

Gratis færger, højere fradrag på sommerhusudlejning og halv pris på kulturaktiviteter er blandt tiltagene i den ny sommerpakke, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup.

Ulla Tofte husker særligt, hvordan "folk tålmodigt ventede i timer på at blive lukket ind på selv de mest obskure museer".

- Genopdagelsen af Danmark, dansk natur og historie vil være indlejret i den kollektive bevidsthed i de næste mange år, siger hun.

Sofie Lindes genstart af #MeToo

Foruden at genstarte #MeToo annoncerede Sofie Linde sin graviditet ved at løfte op i sin kjole og vise babybulen frem. Kjolen er siden blevet udstillet på Nationalmuseet.

- Du ved godt selv, hvem du er.

Med et blik rettet direkte ind i kameralinsen leverede Sofie Linde under ZULU Comedy Galla et budskab, der skulle vise sig at sparke liv i den MeToo-debat, der havde ligget og ulmet siden dens oprindelse i 2017.

Som ung kvinde på 18 år havde en "stor tv-kanon" under en julefrokost i Danmarks Radio truet Sofie Linde på hendes karriere.

Hvis ikke hun gav ham et blowjob, "så fucking ødelægger jeg din karriere", havde truslen ifølge Sofie Linde dengang lydt.

Hun gik. Og da hun otte år senere delte oplevelsen med offentligheden, genstartede det køns- og sexismedebatten.

Sofie Linde er vært på 'ZULU Comedy Galla' 2020. Video: Ryan Svale Andersen

Kort efter Sofie Lindes optræden skrev 1615 kvinder i mediebranchen under på en støtteerklæring bragt i Politiken. Senere fulgte politikere, læger, studerende, forskere med flere.

Og det er netop den debat, Sofie Lindes tale ledte af sig, der ifølge historiker Claus Bundgård Christensen vil nå historiebøgerne.

- Jeg tror, debatten i Danmark vil få stor betydning de kommende år i synet på forholdet mellem køn og diskrimination, da den på en ny måde har været med til at rette fokus på kvinders erfaringer og ligestilling, siger han.

Men hvordan kunne én persons vidnesbyrd sparke så godt og grundigt gang i en debat, hvis momentum virkede til at ligge tre år tilbage i tiden? Det handler ifølge Ulla Toft om scenen, hvorfra det blev leveret.

Fra en scene. Og med hele Danmark som potentielt publikum.

Sofie Linde har fortalt, hvordan hun dagen inden showet blev ramt af tvivl om, hvorvidt hun havde ret til at "ødelægge den gode stemning", som forventes af ZULU Comedy Galla.

Hendes far overbeviste hende. Og ifølge Ulla Tofte var det godt, hun lyttede.

- I stedet for at skrive en kronik eller et Facebook-opslag gik hun all-in og chokerede alle – og ændrede alt. Danmark bliver ikke det samme igen, siger hun.

Samtykkeloven

Regeringen og støttepartierne blev 1. september enige om, at en ny voldtægtslov skal basere sig på et princip om samtykke.

En enorm sejr. Et kæmpe skridt for ligestillingen. Historisk. Sammenligneligt med den frie abort.

Det var blot nogle af de ord, der blev brugt, da regeringen og dens støttepartier 1. september blev enige om ændre voldtægtslovgivningen.

Indtil ændringen lå fokus på, om den ene person har anvendt tvang, eller om forurettede ikke har været i stand til at modsætte sig.

Nu er den i stedet baseret på samtykke.

Det kan både være et mundtlig ja, bevægelser og lyde. Men essensen er, at der er tale om en voldtægt, hvis ikke begge parter er enige om at have sex.

En tiltrængt modernisering af en "ældgammel lov", siger Gry Nielsen-Jexen og vurderer, at det vil være noget af det, året 2020 vil blive husket for i fremtiden.

- Med lovændringen har vi taget første skridt væk fra, at manglen på et "nej" kan forstås som et "tavst ja", siger hun.

Loven blev stemt igennem af et enigt Folketing 17. december.

Det amerikanske valg

En triumferende Biden fotograferet 7. november.

Der er ingen fare for, at et amerikansk præsidentvalg ikke per automatik får plads, når historiebøgerne skribles.

Og Trump versus Biden anno 2020 er selvfølgelig ingen undtagelse.

Valgprocenten var historisk høj, Biden sejrede, og USA får med Kamala Harris den første kvindelige vicepræsident nogensinde.

Arkivfoto.

Men måske det mest historiske i virkeligheden ligger i Donald Trumps nederlag?

Manden, der slog meningsmålingerne ved valget i 2016, men blev den første præsident i 28 år til at tabe et genvalg.

Med sit nederlag slutter Trump sig til den lille klub af ni tidligere præsidenter, der alle blev afvist af den befolkning, de havde tjent i fire år.

- Præsidentskiftet kan være med til at restaurere USA's internationale rolle og omdømme som verdens eneste stormagt. Et omdømme, som har lidt stor skade under Trump, siger Claus Bundgård Christensen.

Endnu en ting ved valget, som fremtidens interesserede vil huske det for, er ifølge Gry Nielsen-Jexen spørgsmålet om, hvor længe Donald Trump - der fortsætter med at fremsætte udokumenterede påstande om valgsvindel - kan få sig til at blive hængende i Det Hvide Hus.

Indsættelsen sker 20. januar og kan meget vel gå hen at blive en af de begivenheder, der får lov at fylde i en tilsvarende artikel til næste år.

Fortællinger fra det ydre rum

Billedet viser øjeblikket 6. december, hvor en kapsel med materiale fra en asteroide samles op i Woomera, Australien.

Grænsen for, hvad historiebøgerne kan rumme, slutter ikke på planeten Jorden.

For 2020 blev året, hvor intet mindre end to rumsonder potentielt gjorde os klogere på hele vores eksistensgrundlag.

6. december vendte den japanske sonde Hayabusa2 tilbage til vores planet efter at have samlet prøver fra asteroiden Ryugu omkring 300 millioner kilometer herfra.

Den første omfattende prøve fra en asteroide nogensinde.

Omtrent 0,1 gram blev til det. Men det er mere end nok til, at forskere håber på ny viden om universets oprindelse og livets opståen på Jorden.

Også den amerikanske sonde Osiris-Rex har haft succes i år. Den har samlet prøver fra asteroiden Bennus og er nu på vej tilbage til Jorden.

- Begge missioner vil kunne fortælle os meget nyt om, hvordan verden er skruet sammen, men kan også vise sig værdifuld, hvis vi en dag skal afværge et nedslag fra en asteroide på jorden, siger Claus Bundgård Christensen.

Kampen om vaccinen

Udviklingen af vaccinerne mod covid-19 har slået alle hidtidige rekorder.

Hastigheden, hvormed videnskabsfolk har været i stand til at skabe en vaccine mod coronavirus, fortjener ifølge Claus Bundgård Christensen en plads i historiebøgerne.

For selvom det føles, som om den har været længe undervejs, har arbejdet for en coronavaccine knust alle tidligere rekorder.

Typisk tager udviklingen af vacciner flere år, men allerede tre måneder efter opdagelsen af den nye virus i december 2019 var den første vaccine klar til test på mennesker.

Et år senere er en stribe vacciner testet på tusinder, og en række lande er godt i gang med deres vaccinationsprogrammer. Herunder Danmark, hvor det første stik blev givet 27. december.

Kort før klokken 9 blev 79-årige Leif Heissenberg stukket på Ældrecenter Øst i Odense.

Modtageren var den 79-årige fynbo Leif Heiselberg, som efterfølgende konstaterede, at han havde det "glimrende, fuldstændig glimrende".

Mangler du et overblik over, hvordan det står til med uddelingen af vaccinationer i Danmark såvel som resten af verden her på den sidste dag af 2020, finder du det her.