Coronavirus

830 sygehusansatte smittet – overlæger og sygeplejersker kommer med hård kritik

Hvis en sygeplejerske har lidt barm eller bag, kan de ikke passe kitlerne, og på intensivafdelingerne bæres masker i længere tid end det tilladte.

Både Dansk Sygeplejeråd og Overlægeforeningen kræver nu, at der bliver gjort mere for at forhindre smitte med coronavirus blandt sundhedspersonale på landets sygehuse. Det gælder både smitteopsporing og beskyttelsesudstyr.

Det sker, efter at der den seneste uge er konstateret smitte blandt 830 ansatte på landets sygehuse.

Hvordan i alverden kan det være, at sygeplejerskers helbred ikke er 15.000 kroner værd?

Anni Pilegaard Petersen

Fra Overlægeforeningen lyder det, at der nu er så mange smittede, at det ikke er muligt at lave regelret smitteopsporing på alle, der bliver testet positiv.

- Og det burde man gøre. Alt for meget er lagt op til, at en smittet sundhedsansat selv skal advare videre ud i sit bagland. Det er de mennesker, der lige nu er massivt presset, men som også skal lave smitteopsporingen. Så vi har helt klart et problem, siger formand Lisbeth Lintz.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd er halvdelen af de 830 smittede sygeplejersker.

- Vi kan ikke forstå, hvorfor sygeplejersker ikke er en så vigtig gruppe, at arbejdsgiverne (regionerne, red.) vil finde ud af, hvorfor de bliver smittet. Med de her smittetal må man bare sige, at arbejdsgiver ikke lever op til sit ansvar, siger Anni Pilegaard Petersen, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, til TV 2.

Ifølge Berlingske var 987 medarbejdere i Region Hovedstaden mandag fraværende på grund af smitte med coronavirus.

Masker giver sår om munden og vejrtrækningsproblemer

Ifølge Anni Pilegaard er det imidlertid ikke nok med smitteopsporing, for også de værnemidler, som sygeplejerskerne bruger, er et problem, oplyser næstformanden.

Det gælder blandt andet de masker, som sundhedspersonalet bruger.

- Vi har fået mange meldinger om, at de værnemidler, man får, ikke er de allerbedste, og vi får meldinger om, at maskerne giver store gener med sår om munden og vejrtrækningsproblemer, siger hun.

Det gælder især på landets intensivafdelinger, hvor man bruger de specielle og mere sikre masker kaldt FFP 1 og 2. Ifølge reglerne må sundhedspersonalet kun bruge maskerne i op til tre timer på en vagt, der varer otte eller flere timer.

- Vi undersøgte det 20. december, og det viser sig, at de (sygeplejerskerne, red.) bliver nødt til at anvende maskerne langt ud over de tre timer. Men det må de ikke, siger Arbejdstilsynet, for det kan skade deres lunger, forklarer Anni Pilegaard Petersen.

Hvis man har lidt barm eller lidt bag, så kan den ikke hænge sammen i ryggen

Anni Pilegaard Petersen

Ifølge næstformanden er der imidlertid en løsning – nemlig en såkaldt turboenhed.

Enheden kan blive tilsluttet maskerne, som derefter kan bruges i længere tid. Men den koster 15.000 kroner per styk, og enhver sundhedsansat skal have sin egen.

- Da man skulle slå mink ned, indkøbte man enhederne til dem, der stod for aflivningen. Hvordan i alverden kan det være, at sygeplejerskers helbred ikke er 15.000 kroner værd, spørger Anni Pilegaard Petersen.

Hun fremhæver desuden, at pandemien nu har varet i ti måneder i Danmark, men at kun 4 ud af 30 intensivafdelinger i Danmark har turboenhederne.

- Hvis man har lidt barm og bag, passer kitlerne ikke

Der er dog ikke kun problemer med maskerne. Også de overtrækskitler, som sundhedspersonalet bruger, kan udgøre en risiko. Der er nemlig kun én slags.

- Hvis man har lidt barm eller lidt bag, så kan den ikke hænge sammen i ryggen. En sygeplejerske vil derfor næste gang tage en lidt større kittel, men så gaber den i halsen, og det er en øget smitterisiko, siger Anni Pilegaard Petersen.

Fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, lyder det, at myndighedernes retningslinjer ”er klokkeklare” – både når det gælder værnemidler og smitteopsporing.

- Det er ledelserne ude på sygehusene, der er ansvarlige for smitteopsporing, og der er smitteopsporing på sygehusene. Jeg hører de faglige organisationer sige, at man ikke er tilfreds med den. Jeg vil anbefale, at man går til ledelsen eller regionerne, siger Søren Brostrøm til TV 2.

Han understreger desuden, at sundhedsmyndighederne fra starten af pandemien har haft fokus på værnemidler.

Danske Regioner kan ikke genkende kritikken

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V) kan ikke genkende det billede, som både Overlægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd giver.

Hun nævner et eksempel fra sin egen region, hvor der på sygehuset i Svendborg er blevet foretaget smitteopsporing blandt 860 ansatte efter et smittetilfælde.

- Der bliver smitteopsporet – også på hospitalerne. Vi følger de retningslinjer, der er fra blandt andet Styrelsen for Patientsikkerhed, siger hun til TV 2.

Hun anerkender, at det i et travlt sundhedsvæsen kan være svært at få enderne til at nå sammen, men at det sker i langt de fleste steder. Hun opfordrer dog til, at de ansatte tager fat i ledelsen på de steder, hvor det ikke er tilfældet.

Samtidig afviser hun, at der er mangel på ressourcer til værnemidler.

- Det passer simpelthen ikke. Der er værnemidler til medarbejderne. Det er værnemidler, som vi kvalitetssikrer, og som er CE-godkendt. Og så er det rigtig vigtigt, at det bliver brugt korrekt, siger Stephanie Lose.

Professor: Værnemidlerne virker, men smitte kan ikke helt undgås.

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, kan smitte blandt frontpersonalet – altså sundhedspersonalet – ikke helt undgås, men han fremhæver samtidig over for TV 2, at værnemidlerne virker.

- Mange kollegaer har passet covid-patienter, som har meget høj virusmængde, i lang tid uden at være blevet smittet. Så de personlige værnemidler virker, de skal selvfølgelig bare bruges med omhu i alle situationer, siger han.

Der har været tilfælde, hvor patienter, der er blevet testet negativ, alligevel under indlæggelsen på sygehuset har vist sig at være smittet med coronavirus. Det er blandt andet lige nu tilfældet på Regionshospitalet i Silkeborg.

Og det er en svær situation, mener Jens Lundgren.

- Hvis man som sundhedspersonale er i tvivl i forhold til en patient, så husk at tage det personlige værnemiddel på – maske, kittel, hansker og beskyttelse af øjnene. Det virker. Det kan jeg bare sige. Det virker, siger Jens Lundgren.