Samfund

Selvom den nyeste vaccine er den tredje til at blive godkendt, kan den blive den vigtigste

Vaccinen kan vise sig at blive et afgørende våben i kampen mod coronavirussen.

Endnu en coronavaccine er blevet blåstemplet, og den kan vise sig at komme til at spille en nøglerolle i at få bugt med coronapandemien.

Vaccinen er udviklet af Oxford Universitet og den svensk-britiske medicinalvirksomhed AstraZeneca.

Det er den tredje vaccine mod coronavirus, der bliver godkendt af et vestligt land, og den tredje af de vacciner, Danmark har købsaftaler på. Også Rusland og Kina har fået nødgodkendt vacciner, men de er udviklet efter andre retningslinjer og er derfor ikke relevante for hverken Storbritannien, USA eller EU

Vaccinen adskiller sig blandt andet fra de vestligt godkendte vacciner, fordi den er baseret på en virus fra chimpanser – hvordan det mere præcist hænger sammen, kan du læse i artiklen her. Den teknik er både billigere og logistisk lettere end vaccinerne, som er godkendt eller er i gang med at blive godkendt i USA, Storbritannien og EU.

Flere fordele

En afgørende forskel på Oxford/AstraZenecas vaccine og vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er, at den er lettere at opbevare, fordi den er baseret på det ret hårdføre DNA. Så i stedet for at skulle opbevares i ultrakolde frysere, kan vaccinen holde sig i almindelige køleskabe med temperaturer mellem 2 og 8 grader celsius.

- Den er nemmere at håndtere og transportere, og det kan blive en stor fordel for alle lande, men særligt tredjeverdenslande, siger Rune Hartmann, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Prisskiltet på den svensk-britiske vaccine bliver også markant anderledes end de andre. En dosis vil koste 13 kroner, hvor et stik med Modernas vaccine lige nu koster 109 kroner.

Vaccineteknologien har været undervejs længe og er blandt andet blevet testet mod SARS, MERS, malaria og hepatitis C. Derfor har man produktionsfaciliteter til hurtigt at begynde at lave en stor mængde vacciner.

Oxford/AstraZeneca vurderer selv, at man vil kunne producere tre milliarder vaccinedoser i løbet af 2021 – nok til at vaccinere næsten en femtedel af jordens befolkning, da man skal have to doser.

Fodfejl og forsinkelser

På trods af den britiske blåstempling og en række fordele, har testprocessen for Oxford/AstraZenecas vaccine ikke været helt gnidningsfri.

Tidligt i vaccinekapløbet var forventningen, at vaccinen ville være den første, der blev godkendt, men nu er den sakket bagud.

- Der har været basale fodfejl, siger Rune Hartmann.

Det største og mest iøjnefaldende problem opstod i september. Her blev en testperson ramt af en alvorlig neurologisk sygdom, og forsøgene blev stoppet, mens man udredte, om det skyldtes vaccinen. Det gjorde det ikke, men processen blev forsinket.

Holdet bag vaccinen missede flere deadlines for at indsende den videnskabelige dokumentation, en godkendelse kræver, og da den endelig blev offentliggjort, viste den en stor variation i beskyttelsesgraden alt efter, hvor stor en dosis vaccine, testpersonerne fik.

Det har gjort, at Noel Wathion, der er viceadministrerende direktør i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), sidst i december kaldte det for "usandsynligt", at vaccinen vil blive EU-godkendt inden for den næste måned.

En vifte af vacciner

Selvom der går lidt endnu, før danskere kan lægge arm til vaccinen fra Oxford/AstraZeneca, kan den komme til at gøre en stor forskel for udrulningen, lyder det fra Rune Hartmann.

Foreløbige resultater har vist en effekt på 70 procent, men selskabet forventer, at effekten vil blive højere. Uanset hvad den bliver, vil vaccinerne ifølge Rune Hartmann blive afgørende.

- Jeg forventer, at det er den type vacciner, man kommer til at vaccinere de yngre dele af befolkningen med. Det er de grupper, der bærer smitten, og her er en lavere beskyttelse end 90 procent stadig mere end rigeligt, siger han.

Danmark har lige nu lagt billet ind på 2,6 millioner vacciner, hvis den får EU's godkendelse.

Jo flere vacciner, der bliver godkendt, jo bredere bliver vores vifte af muligheder for at slå virussen ned.

De vil have forskellige styrker og svagheder, og når vacciner som Modernas og Pfizer/BioNTechs viser en "overraskende god" beskyttelse af ældre – en ellers besværlig gruppe at vaccinere – er det oplagt at give den til den gruppe.

Længere beskyttelse?

En endnu ubekendt, men potentielt stor fordel ved vaccinerne af samme type som Oxford/AstraZeneca, er, hvor længe effekten vil vare. For måske er det længere end mRNA-vaccinerne - en kategori, både Pfizers og Modernas vacciner tilhører.

Det skyldes, at de foreløbige data viser, at et stik med den nye vaccinetype generer flere T-celler. Jo flere man har af dem, jo bedre og mere langlivet er ens antistofrespons, forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

- Den kan muligvis give en mere langlivet og en bedre T-celle-immunitet. Ud fra min erfaring forventer jeg, at de her vacciner vil give længere immunitet, siger han.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen kan det sammen med prisen og logistikken vise sig at veje op for den – indtil videre – lavere beskyttelsesgrad.