Coronapandemien har været den altoverskyggende historie i 2020.
Samfund

Disse syv år overgår 2020 som tidernes værste, mener historikere

Historikere giver her deres bud på, hvilke historiske rædselsår, 2020 er oppe imod.

Når året 2020 skal skrives ind i historiebøgerne, kommer én ting til at dominere fortællingen.

Den verdensomspændende covid-19-pandemi, der satte det moderne samfund i stå, udløste en økonomisk krise og som på globalt plan sættes i forbindelse med omkring 1,8 millioner dødsfald.

Vi har skullet affinde os med ikke at se hinanden, store begivenheder på stribe er blevet aflyst, og mange vil stå tilbage med en følelse af, at et helt år er blevet stjålet fra dem.

Året bød også på en fejlagtig nedskydning af et passagerfly over Iran, historiske skovbrande i Australien og Californien samt politivold i USA med store uroligheder til følge.

Og så var der den genopblussede konflikt i Nagorno-Karabakh, der kostede over 5000 liv på få uger og den fortsatte klimakrise.

Vi har også sagt et alt for tidligt farvel til fodboldlegenden Diego Maradonas og basketball-ikonet Kobe Bryant, der døde i et helikopterstyrt.

2020 har på mange måder været et rædselsår.

Time Magazine har ligefrem valgt at sætte et stort rødt kryds over 2020 og kalde det for ”det værste år nogensinde”.

Time kalder 2020 for "det værste år nogensinde" og skriver i en medfølgende artikel, at hvis 2020 var en dystopisk film, ville man slukke efter 20 minutter.

Men har det forgangne år været det værste nogensinde? Nej, lyder det fra flere danske historikere.

- 2020 har været rigtig slemt og i sandhed et rædselsår. Men det ligger ikke så højt på skalaen. Set i det store perspektiv har det ikke været noget særligt, selvom det sikkert føles sådan lige nu, siger Claus Bundgård Christensen, historiker ved Roskilde Universitet.

Det er svært at sige præcis hvor, 2020 placerer sig på listen over de værste år i historien. For er sygdom og klimakatastrofer for eksempel værre end krig og økonomisk krise?

TV 2 har i stedet fået de danske historikere til at komme med deres bud på store rædselsår, der hører hjemme i toppen af listen.

År 536

År 536 bød på et særligt vejrfænomen, som fik vidtrækkende konsekvenser.

Klimachok, hungersnød og massedød

Faktisk har internationale forskere allerede for et par år siden kåret år 536 som ”det værste år i menneskets historie”.

Titlen skyldes hverken krig eller sygdom, men derimod at man oplevede usædvanligt og ekstremt vejr, fordi en stor askesky lå over den nordlige halvkugle og betød, at solen ikke kunne skinne ordentligt igennem.

Konsekvenserne var omfattende, fortæller Jeanette Varberg, der er arkæolog, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Temperaturen faldt 2 til 4 grader, og der var fejlslagen høst og hungersnød. I Kina fik de sne om sommeren, i Italien kastede mennesker ikke skygge ved højlys dag, og i Norge og Sverige døde omkring halvdelen af befolkningen.

- Der er ingen tvivl om, at år 536 har sat sig i befolkningen. Den menes at være ophav til Fimbulvinteren i den nordiske mytologi, som jo varsler optakten til verdens undergang. Det siger lidt om, hvor slemt det har været, siger Jeanette Varberg.

Fraværet af sol betød desuden mangel på d-vitamin hos mennesker, hvilket senere blev koblet sammen med et enormt udbrud af pest i år 541.

Sygdommen – den justinianske pest – kan have slået helt op mod 50 millioner mennesker ihjel, eller hvad der svarede til 25 procent af jordens befolkning dengang.

År 1348

Den sorte død i midten af 1300-tallet slog mange millioner af mennesker ihjel.

Den sorte død

Det må have føltes som om, verdens undergang var nær, da Den sorte død på kort tid spredte sig over store dele af verden.

Den frygtede byldepest opstod i 1347, men det var det efterfølgende år, den for alvor gjorde sit indtog og trak et spor af død efter sig.

Sygdommen havde en dødelighed på op mod 60 procent, og man mener, at mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning forsvandt i løbet af 18 måneder.

- Så den er bestemt også værd at tage med, når man snakker alletiders rædselsår, siger Jeanette Varberg.

På samme måde som med coronapandemien i dag satte pesten hele samfundet i stå, den var nærmest verdensomspændende, og den enkeltes frihed blev stærkt indskrænket.

- Men i forhold til dødelighed er der ingen sammenligning. Vi mister måske vores frihed i et års tid under covid-19, men mange af os mister ikke vores eget eller familiemedlemmers liv. Så det var meget voldsommere end det, vi ser nu. Det var en helt anden skala, siger Jeanette Varberg.

År 1659

Svenskekrigene er et af de blodigste kapitler i Danmarks historie.

Svenskekrigene og dansk rædsel

Måske var 1659 ikke et stort rædselsår i verdenshistorien. Men for os danskere er det et år, man ikke kan komme udenom, mener historiker og forfatter Lars Christensen.

Svenskekrigene 1657-1660 havde frygtelige konsekvenser for civilbefolkningen, og på få år døde mellem en tredje- og en fjerdedel af den danske befolkning.

- Det har været ret voldsomt, og der er forfærdelige historier om, hvordan folk døde som fluer i løbet af kort tid, og om præster, der måtte begrave flere børn i samme kiste, fordi man ikke kunne følge med, siger Lars Christensen.

Mange var drevet på flugt, sultede og levede tæt klumpet sammen og uhygiejnisk. Mange døde af smitsomme sygdomme, kvinder blev voldtaget, og folk blev tortureret.

- Det var en blanding af næsten alle de rædsler, man kunne forestille sig på den tid. Det ramte alle, både rig og fattig, og det må have været en fuldstændig forfærdelig periode at leve i med uvished om, hvorvidt man mon levede den efterfølgende dag, siger Lars Christensen.

Han fremhæver 1659 som et særligt slemt år i perioden, hvilket også var året, hvor svenskerne stormede København.

Krigene fik konsekvenser, som vi lever med den dag i dag. Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge, politisk magt, og alle de danskere, der boede øst for Øresund.

År 1914

1914 og begyndelsen på Første Verdenskrig blev starten på 1900-tallets blodbad, mener historiker.

Første Verdenskrig

1914 er topkandidat som historiens værste år ifølge historiker Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitet.

- Det er året, hvor Første Verdenskrig bryder ud. En krig, hvis lige verden aldrig før har set, og hvor millioner af mennesker dør.

Krigen er den første ”totale krig”, hvor man involverer civilbefolkninger, også som mål, og hvor hele samfund er påvirket. Der bliver udviklet og forfinet våben, som er meget mere effektive, den kemiske krig begynder, og for første gang bliver der brugt luftvåben.

I alt anslås omkring ni millioner soldater at være blevet dræbt i krigen 1914-1918 og omkring 13 millioner civile at være omkommet som resultat af Første Verdenskrig.

Selvom der bliver slået mange flere mennesker ihjel i Anden Verdenskrig, er det 1914, som er det værste rædselsår, mener Claus Bundgård Christensen.

- Det er her, det hele begynder. Hvis ikke vi havde haft 1914, havde vi ikke fået Adolf Hitler, nazismen, fascismen, kommunismen, Josef Stalin, Holocaust, Anden Verdenskrig, den spanske syge og alt det, der kom bagefter. Det hele hænger sammen, og 1914 startede blodbadet i 1900-tallet, siger han.

År 1918

Den spanske syge var de seneste store pandemi, inden covid-19 ramte os.

Krig og den spanske syge

Efter fire års krig, inden Første Verdenskrig endnu var afsluttet, blev verden i 1918 ramt af en alvorlig influenzapandemi, der senere skulle blive kendt som den spanske syge.

På verdensplan anslås det, at den spanske syge fra 1918 til 1920 kostede omkring 50 millioner mennesker livet, altså omkring fire gange flere end på slagmarken i krigen.

Det rangerer derfor som nogle af historiens værste rædselsår, mener Hans Trier, der er historiker og speciallæge i samfundsmedicin. Han har skrevet en bog om den spanske syge i Danmark, hvor omkring 15.000 døde af sygdommen på to år.

- Man kendte ikke virus, og de vidste ikke, hvad der ramte dem, og det gjorde rædslen så meget større. I embedslægernes beretninger fra dengang kaldte de det for de sværeste år, de havde oplevet som læger, med elendighed fra ende til anden.

Mange udviklede lungebetændelse med bakterier som komplikation til influenzaen, og i 1918 var der ingen penicillin eller antibiotika til rådighed.

- Det ramte alle, også helt unge mennesker, og derfor er den spanske syge noget af det værste, vi har set, siger Hans Trier.

År 1929

En verdensomspændende recession startede i 1929.

Den store depression

Selv hvis vi alene kigger på den økonomiske del af coronakrisen, kan 2020 næppe snige sig ind som alletiders rædselsår. Den vil i stedet tilfalde 1929, hvor børsen krakkede i USA, og den store depression ramte.

Det mener Jan Pedersen, lektor i økonomisk historie ved Københavns Universitet.

- Det er den største økonomiske krise i moderne tid. Mange mennesker blev ramt, det amerikanske finansvæsen gik massefallit, og det forplantede sig gennem en masse landes økonomier.

I nogle lande blev det rationeret, hvor mange penge, man måtte hæve, og depressionen affødte den sydeuropæiske gældskrise og satte nogle meget uheldige effekter i gang, forklarer Jan Pedersen.

Selvom finanskrisen i 2008 og coronakrisen i 2020 også har været slemme, kan det ikke helt sammenlignes med den store depression og krisen i starten af 1930’erne, mener historikeren.

- Krisen i 1929 ramte i en tid med spændinger fra Første Verdenskrig, truslen fra fascismen, et dårligt politisk miljø og en velfærdsstat, der ikke var udviklet på samme måde. Så den umiddelbare effekt var langt værre, siger Jan Pedersen.

År 1941

 Adolf Hitler blev ansigtet på mange af rædslerne i og omkring Anden Verdenskrig.

Anden Verdenskrig og Holocaust

Det er nok de færreste, der behøver en længere introduktion til, hvorfor årene omkring Anden Verdenskrig er nogle af de sorteste i verdenshistorien.

Man kan pege på 1933, hvor Adolf Hitler og nazisterne kom til magten i Tyskland, og på 1939, hvor tyskerne invaderede Polen og reelt indledte krigen.

Eller måske 1941, hvor krigen rasede, nazisterne for alvor skruede op for deres systematiske drab på jøder, tyskerne gennemførte store luftangreb på engelske byer, og hvor japanerne bombede den amerikanske flådebase i Pearl Harbor. For bare at nævne nogle få eksempler.

- Alle årene er rædselsfulde, og det var den blodigste krig i menneskehedens historie. Men 1941 er brutal, og det er også her, at tyskerne indleder Operation Barbarossa og invasionen af Sovjetunionen, der skulle blive den blodigste front i krigen, siger historiker Claus Bundgård Christensen.

I alt døde omkring 75 millioner mennesker under Anden Verdenskrig. Heraf anslås seks millioner jøder at være blevet dræbt under Holocaust.

2020-traumet

Coronapandemien har været den altoverskyggende historie i 2020.

Og så er der alle de andre kandidater fra verdenshistorien, som vi slet ikke har været inde på her i artiklen.

Så hvorfor føles 2020 alligevel som alletiders rædselsår? Det er der flere mulige forklaringer på, vurderer Helle Spindler, der er lektor og forsker i krisepsykologi ved Aarhus Universitet.

Udover det åbenlyse i, at mange af os ikke har levet under de historiske rædselsår og kun oplevet 2020, handler det nemlig også om den menneskelige psykologi.

- Selvom der også sker positive ting, vil det negative af uransagelige årsager altid fylde mere end det positive i vores hjerner. I år har det så været ekstra udpræget med mange negative historier og få lyspunkter, hvilket kan få det til at føles endnu kraftigere, siger hun.

Hun sammenligner det, som mange har gennemlevet i 2020 med at gennemleve et traume. Det fylder utrolig meget, så længe det stadig pågår og er bundet op på voldsomme følelser.

Først når vi er ude af det og får det på afstand, kan vi begynde at bearbejde traumet og få noget perspektiv på.

- 2020 bliver nok aldrig husket som et godt år, men når vi om nogle år kigger tilbage på 2020, vil mange formentlig have en mere nuanceret tilgang til det, siger Helle Spindler.