Frivillige fra Røde Kors tilser en 88-årig coronapatient i hendes hjem i den italienske by Bergamo. Billedet er taget 15. marts – få dage efter Danmarks første nedlukning. På det tidspunkt var Bergamo den by i Europa, der var hårdest ramt af pandemien.
Samfund

12 billeder der indfanger året 2020

2020 bød på mange store nyheder og stærke øjeblikke både herhjemme og ude i verden.

2020 blev et helt specielt og meget usædvanligt år.

Coronavirus fyldte meget herhjemme og ude i verden. Men året har også budt på andre store begivenheder.

TV 2 har bedt tre danske fotografer om at udpege de 12 billeder, der bedst beskriver det år, der er gået. Måned for måned.

Januar

Udvalgt og begrundet af Brian Karmark, fotoredaktør på Jyllands-Posten.

Briternes sidste dag som medlem af EU var 31. januar 2020, hvor dette billede er taget på Parliament Square i London. Jeg har valgt billedet, fordi Brexit har fyldt enormt meget i 2020, og billedet her viser en gruppe unge briter, der fester og fejrer deres udtræden af EU.

Jyllands-Postens fotograf var til stede på den sidste aften og så den splittelse, der er i landet. Nogle festede, og andre var frustrerede. Det er et superfedt billede, fordi det rummer den engelske fandenivoldskhed, og det er ikke ligefrem eliten, der fester her. Det viser historien om folket, der har kæmpet mod eksperterne i spørgsmålet om Brexit.

Kompositionen i billedet er superfin. Fra nederste venstre hjørne til øverste højre går der en diagonal, som går gennem fyren, der gør honnør til flaget, der peger mod hjørnet. Og så er det Englands farver, der fylder billedet. Det er et flot billede, der indkapsler en stor historie i 2020.

Februar

Udvalgt og begrundet af freelancefotograf Marie Hald.

Det her billede repræsenterer én af de store begivenheder i 2020, nemlig skovbrandene i Australien.

Det er et rigtig flot nyhedsbillede. Man snakker om the decisive moment’(det afgørende øjeblik, red.), og det her billede er taget på det helt rigtige tidspunkt, mens kænguruen er i luften. Det ville ikke have været vellykket, hvis det var taget et splitsekund før eller efter.

Det viser også, at en vigtig del af nyhedsfotografiet handler om at møde op. At være der. Man skal selvfølgelig have styr på teknikken. Men det vigtigste er at have modet til at møde op. Og det har fotografen her haft.

Marts

Udvalgt og begrundet af Sigrid Nygaard, fotoredaktør på Dagbladet Information.

Billedet er taget af en italiensk fotograf. Hans serie var en af de første, hvor jeg tænkte: ”Okay, det her er jo virkelig alvor og vanvittigt, hvad der foregår ude i verden”.

Jeg kan huske, at vi sad og så på dem inde på avisen, og vi var alle ret chokerede over at se, hvordan syge ældre blev hentet i deres eget hjem af mennesker iført beskyttelsesdragter.

Man skal prøve at huske på, hvordan det var at se de billeder dengang i marts. Nu har vi set så meget med folk i rumdragter, men dengang var det vildt at se, fordi det var så nyt for os.

Da vi bragte billedet, fik jeg en del henvendelser fra læsere, som syntes, at vi lavede et skræmmebillede. Der var nogle, der syntes, at vi lavede dommedags-forsider, og jeg tror, at det er det, fotografiet på det tidspunkt kunne: At få os til at se, at det var alvor, fordi det var ikke så tydeligt herhjemme.

April

Udvalgt og begrundet af Brian Karmark, fotoredaktør på Jyllands-Posten.

Billedet er en del af en portrætserie, der viser danskere, der var nødt til at isolere sig på grund af forskellige sygdomme. Kvinden på billedet har tre forskellige sygdomme og bliver nødt til at holde sig inde i frygt for coronavirussen.

Det er så rammende et billede. På det tidspunkt var der rigtig mange mennesker, der isolerede sig. Der er stadig folk, der er isoleret i dag. Det er så utroligt smukt lavet. Det er lavet med en flash, som fotografen sprittede af og stillede foran hendes dør. Hun gik ud og tog den, og han instruerede hende på afstand i at stille den.

Billedet viser den der følelse af, at vi sidder isolerede i hvert vores parcelhus, og det er et rigtigt godt billede til at illustrere foråret i Danmark.

Maj

Udvalgt og begrundet af freelancefotograf Marie Hald.

Det kan være svært at fotografere corona, og efter min smag er det ikke fedt hele tiden at se kitler og masker. Portrættet her er en del af en serie, hvor fotografen har mødt folk, der er påvirket af corona på forskellige måder. Her er det en læge, der håndterede corona i foråret.

Den måde, fotografen har mødt lægen på, er meget intim og ærlig. Man kan se hendes frustration. Samtidig er det et smukt billede, og det indfanger noget skønhed i noget forfærdeligt. Emotionelt og teknisk har det her billede bare så mange lag.

Juni

Udvalgt og begrundet af Sigrid Nygaard, fotoredaktør på Dagbladet Information.

Black Lives Matter var en virkelig stor og gennemgående historie i 2020. Det her billede har et interessant twist. Der har været utroligt mange demonstrationsbilleder af folk, der har været på gaden med knyttede næver. Det her er en situation under en BLM-demo i London. En højreekstrem fyr er blevet omringet af nogle sorte demonstranter, og en af de sorte fyre bærer ham ud for, at der ikke skal ske noget med ham eller de andre demonstranter. For mig er det et meget fint billede. Man tænker: Hvad ville der være sket, hvis han var blevet?

Det viser noget omsorg midt i splittelsen. Det gør det interessant. Der er noget fint i den måde, han bærer ham på. Manden, der bærer, har selv efterfølgende kaldt det et brandmandsgreb.

Der er også noget interessant i, at det er forskelligt, hvordan man tolker det, alt efter hvilken side man er på.

Vi vil hele tiden gerne sætte tingene sort-hvidt op. Vi vil gerne have den hvide politimand overfor den sorte demonstrant, for at vi forstår kontrasterne. Det spændende ved det her er, at det er meget åbent for fortolkning.

Juli

Udvalgt og begrundet af Brian Karmark, fotoredaktør på Jyllands-Posten.

Manden på billedet hedder Kurt. Kurt blev indlagt med corona og lå seks uger i respirator, og vi har fulgt ham i tiden efter. Her er han på et genoptræningscenter, og han har øvet sig i at rejse sig fra sin seng, og da hans kone kommer på besøg, overrasker han hende ved at rejse sig, gå tre skridt og give hende et kram.

Billedet giver et blik ind i, hvordan det er at være coronapatient. Der har været enormt meget snak om, hvor farlig coronavirus er. Billedet og historien om Kurt er utroligt stærk og viser, hvor alvorlig coronavirus også kan være. Han døde ikke, men han var meget tæt på. Han kommer til at kæmpe med senfølger resten af sit liv. De næste mange år kommer vi til at høre rigtig meget om senfølger af coronavirus, er jeg sikker på.

August

Udvalgt og begrundet af freelancefotograf Marie Hald.

Jeg har ikke selv fulgt så meget med i valget i Hviderusland, men et billede som det her kan virkelig få mig til at ville vide mere og opsøge viden. Og det er jo fantastisk, når fotojournalistik kan gøre netop det.

Billedet fortæller en historie om en mand, der har fået tæsk. Når et billede formår at vise virkeligheden, samtidig med at det er smukt, er det rigtig godt. Farverne er douchede og pastelagtige. Det kunne være et maleri af Michael Kvium. Og så er hans blik ærligt og viser den kamp, han har været igennem.

September

Udvalgt og begrundet af Brian Karmark, fotoredaktør på Jyllands-Posten.

I slutningen af september var der mange Black Lives Matter-demonstrationer verden over. Her er det i Kenosha i Wisconsin, hvor de holder en march for retfærdighed over en kvinde, der blev skudt af politiet, mens hun lå i sin seng i Louisville.

Det her billede viser nogle forfærdelige ting ved USA. Det viser, hvordan små børn bliver sat i spidsen for noget, de ikke har forstand på. Hun har vendt skiltet forkert, og hun kan sikkert ikke læse, hvad der står. Der er nogen, der har iscenesat det. Bagved er der en mand, der står med en telefon og et gevær. Det er ikke bare en pistol. Det er et gevær, han går rundt med offentligt. Det møde mellem de to er så sigende: Hendes uskyld og hans magt.

Det er et rigtigt fint billede, der vækker eftertanke. Både på den ene og den anden side bruger man symboler og midler til at fremme sin sag, og her er det et lille barn, der bliver sendt frem.

Oktober

Udvalgt og begrundet af Sigrid Nygaard, fotoredaktør på Dagbladet Information.

Det er meget vigtigt at sige om det her billede, at det er et handout. Det vil sige, at det er et billede, som Det Hvide Hus har sendt ud. Det er ikke en objektiv fotograf, der har taget det, men det er en person, der er hyret af Trump.

Det fortæller historien om Trump, der selv blev ramt af corona midt under valgkampen. Han skulle så prøve at fortælle folk, at han havde det fint. Billedet er taget i et møderum på hospitalet. Det blev sendt ud for at vise, at han har det fint og stadig kan arbejde.

Billedet i sig selv er lidt kedeligt, men hele historien bag er meget interessant.

Der blev sendt to billeder ud. Et med jakke og et uden jakke. Det skulle forestille, at han arbejdede hele tiden. Der var nogen, der undersøgte billederne og fandt ud af, at de blev taget med ti minutters mellemrum. Det spiller meget godt ind i diskussionen om fake news og hvordan politikere iscenesætter sig selv.

Det her billede er for mig meget 2020-agtigt og taler meget ind i Trumps måde at være politiker på.

November

Udvalgt og begrundet af freelancefotograf Marie Hald.

Det her billede vækker mange følelser, og derfor er det så stærkt. Man kan ikke lade være med at tænke på sine egne kære, når man ser den lille pige under murbrokkerne af en bygning, der er styrtet sammen på grund af et jordskælv i Tyrkiet og Grækenland.

Jeg har valgt billedet ud fra den historie, det fortæller, og de følelser det vækker. Det ligner, at pigen er død. Hun ser helt dukkeagtig ud. Og det ligner, at redningsarbejderen er ved at give hende et kys. Måske et farvelkys. Der er så meget medmenneskelighed i billedet. Det er jo ikke hans eget barn, og alligevel viser han det så meget ømhed.

Heldigvis er der en god slutning på historien, for pigen blev reddet ud og overlevede.

December

Udvalgt og begrundet af Sigrid Nygaard, fotoredaktør på Dagbladet Information.

Jeg kommer fra et medie, hvor vi beskæftiger os meget med klimaforandringer, og gennem det her år har jeg set tusindvis af billeder af skovbrande igennem.

I december markerede vi femåret for Parisaftalen, men i samme ombæring måtte brandmænd fra Orange County slukke endnu en eksplosiv brand, længe efter den normale afslutning på den californiske brandsæson.

Det her er for mig et meget godt slutbillede på året for at vise, at de her naturkatastrofer og meget høje temperaturstigninger foregår stadig.

Billedet har en meget interessant tvetydighed, fordi vi er blevet meget vant til at se folk med masker. Umiddelbart tror man, at det har noget med corona at gøre. Men det er faktisk en maske, han har på, fordi røgen fra skovbranden er så markant.

Umiddelbart ligner det, at de går i en solnedgang med det lyserøde og orange lys. Men de går i et helt unaturligt lys på grund af brandene omkring dem. Billedet mindede mig om, at der foregår så mange andre store ting, som vi ikke har fokuseret helt så meget på i år på grund af pandemien.