Færre af de indlagte med coronavirus ender på intensiv
I foråret blev omkring 17 procent af de indlagte overført til intensiv. I efteråret var det under ti procent.
Coronavirusset plager stadig Danmark med høje smittetal og mange indlagte. Men der tegner sig et lille lys i mørket i et coronaplaget 2020.
I foråret blev cirka 17 procent af alle indlagte med coronavirus overført til intensivbehandling, mens det i perioden fra 19. maj til 15. november var faldet til under 10 procent.
Det viser en rapport, som alle danske intensivafdelinger og Dansk Intensiv Database står bag.
I den bliver sygdomsforløbet for patienter indlagt til og med 19. maj sammenlignet med dem efter samme dato.
Bedre behandling
Der kan være flere grunde til, at færre bliver så syge med covid-19, at de skal på intensiv, fortæller Nicolai Haase, der er intensivlæge på Rigshospitalet.
Blandt andet er det i højere grad yngre aldersgrupper, som bekræftes smittet nu, mens det var omvendt i foråret, hvor færre til gengæld blev testet.
- Den mest sandsynlige forklaring er nok, at vores behandling på de almindelige hospitalsafdelinger er blevet bedre end i foråret, siger han.
Når covid-19-patienter kommer på hospitalet, får de ekstra ilt.
De får remdesivir, som hæmmer virus, eller dexamethason, der er et immundæmpende lægemiddel. Begge kan forbedre vejtrækningen og forkorte den tid, patienterne behøver være indlagt.
- Det kan dermed også gøre dem bedre, før de bliver så syge, at de kommer til os på intensivafdelingen, siger Nicolai Haase.
Vigtig viden for fremtiden
En anden positiv konklusion i rapporten er desuden, at færre intensivpatienter ender i respirator nu end i foråret. De, der får hjælp af en respirator til at trække vejret, får det i lidt kortere tid end tidligere.
Dødeligheden blandt intensivpatienterne er dog ikke med sikkerhed faldet.
Gennemsnitsalderen for intensivpatienterne er 69 år, og mænd er overrepræsenteret. Tre fjerdedele af dem havde en eller flere kroniske sygdomme.
Informationerne skal forbedre behandlingerne og gøre intensivafdelingerne bedre til at forudse, hvordan presset på afdelinger vil være.
- Den her viden er vigtig, i forhold til at vi kan videreudvikle vores behandlinger og gøre dem endnu bedre for dem, vi skal modtage fremadrettet, siger Nicolai Haase.
Trods den sammenlignende rapport er der stadig mange ubesvarede spørgsmål, der centrerer sig om, hvordan dødeligheden blandt særligt patienterne i respirator kan mindskes.
Det drejer sig blandt andet om, hvornår man skal i respirator, hvor længe man skal ligge i respirator, hvordan indstillingerne skal stå, og hvor meget binyrebarkhormon eller andet medicin der skal gives.