Er du rigere end dine jævnaldrende? Se danskernes formue her
For at være blandt den rigeste procent af danskerne, skal man have en nettoformue på mindst 9,4 millioner kroner.
Hvor rig er en gennemsnitlig 22-årig egentlig? Eller hvad med en 60-årig? Og hvor meget skal man være god for, hvis man skal være blandt den rigeste procent i Danmark?
Den borgerligt liberale tænketanke Cepos har i en ny analyse kigget på danskernes formue. Her har de både beregnet, hvor stor den gennemsnitlige danskers formue er, hvor meget de rigeste har på kistebunden, og hvordan formuen ser ud for på hvert alderstrin.
Derfor kan du her se, om du er rigere, fattige eller på niveau med andre på din egen alder.
Artiklen fortsætter under tabellen
Opgørelsen kigger på danskernes nettoformue; altså værdien af deres aktiver – som eksempelvis ejendom, bil, aktier, opsparing og pension – fratrukket deres gæld. Unoterede aktier indgår dog ikke i beregningen.
Når man regner de tal sammen, når man frem til, at hver voksen person i Danmark har en nettoformue på 1,4 millioner kroner. Beløbet tager udgangspunkt i tal fra 2018, men er omregnet til 2020-niveau.
Analysen viser også, hvad det kræver at være blandt den rigeste procent af alle danskere. For at man kan bryste sig af den titel, skal man have en formue på 9,4 millioner kroner.
Samlet set sidder den rigeste ene procent på cirka 14,3 procent af danskernes totale formue. Det vil altså sige, at hver syvende formuekrone i Danmark tilhører én fra den rigeste procent.
For de fleste, der ejer deres egen bolig, vil netop ejendom udgøre den største kilde til værdi i formueopgørelse.
Dertil skal det nævnes, at nettoformuen deles ligeligt blandt ægtefæller og samlevende. Så hvis man har en friværdi på to millioner kroner, men der står to personer på husskødet, svarer det altså til en million kroner hver.
Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i Cepos, er der ”en vis formueulighed i Danmark”. Han peger på, at det blandt andet hænger sammen med folks alder.
- Unge har af naturlige grunde typisk ikke meget formue. De har ikke nået at afdrage meget på boliggælden, og de har ikke indbetalt meget til deres pensionsdepot. I takt med alderen bliver der afdraget mere på boliggælden, og pensionsdepotet stiger typisk i værdi, udtaler Mads Lundby Hansen i forbindelse med analysen.