Danmark vil først opnå flokimmunitet tre måneder efter USA, Storbritannien og Canada
EU har købt for lidt og lagt billet ind hos de forkerte, da vaccinerne skulle købes ind, lyder kritikken.
Den første vaccine er netop blevet godkendt i EU, og vi begynder at kunne ane et liv med flokimmunitet og dermed festivaler, udlandsferier og sociale arrangementer.
Men selvom Danmark er tættere på at vende tilbage til en coronafri hverdag, er vi bagud i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med.
Det viser en analyse fra videnskabsanalysefirmaet Airfinity, som Politiken beskrev i går.
Airfinity har løbende overvåget det globale vaccinekapløb, og firmaets fremskrivning viser, at EU – og dermed Danmark – kommer flere måneder senere i mål med at vaccinere EU's befolkninger mod coronavirus og dermed opnå flokimmunitet.
Danmark står til at opnå fuld vaccinebaseret flokimmunitet (67 procent af befolkningen er vaccineret, red.) i midten af september. Det er tre måneder efter Canada og USA og to måneder efter Storbritannien.
- Det vil både have sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, at vi er bagud: Der vil være flere, der får virussen, og dermed også flere, som bliver indlagt og i sidste ende dør. Og det vil tage længere tid, før samfundet kan åbne fuldt op, og økonomien kan komme i gang igen, siger direktør ved Airfinity, Rasmus Bech Hansen.
EU's vaccinestrategi
Årsagen er, at EU har købt for lidt og lagt billet ind hos de forkerte, lyder analysen.
Indtil nu har EU sikret sig retten til 1,3 milliarder vaccinedoser fra seks forskellige producenter, men kun to af dem ser ud til at blive hurtigt godkendt.
Pfizer/BioNTech blev godkendt 21. december, mens Moderna-vaccinen forventes godkendt 6. januar.
Det er samtidig de to vacciner, EU har sikret sig færrest doser af blandt forhåndsaftalerne.
- EU kunne ikke have forudset, hvilke vacciner der ville blive godkendt, men man burde generelt have indkøbt en større mængde vacciner, siger Rasmus Bech Hansen.
I Canada har man sikret sig mere end ti vacciner per person. I EU er tallet fem. Dertil skal det også medregnes, at der skal gives to stik.
- I det øjeblik, EU havde for mange vacciner, kunne man have videresolgt dem. Jeg mener ikke, at der er nogle synderligt gode argumenter for, at man har købt så få, siger han.
Usolidarisk at hamstre vacciner
Men ikke alle er enige i den analyse.
Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, vurderer, at EU har handlet solidarisk ved at begrænse indkøbet af vacciner.
- Der er dét antal vacciner, der er. Alle producerer på højtryk. Så hvis EU havde forsøgt at købe flere, er der en risiko for, at EU udelukkende ville presse prisen op, siger han.
Indkøb af vacciner skal nemlig ses i lyset af de omstændigheder, der er i EU-landene.
Højindkomstlande har større mulighed for at købe en masse vacciner, mens lavindkomstlande – for eksempel Bulgarien – har en væsentlig lavere købekraft.
- Derfor nytter det ikke, at Tyskland vil give to kroner mere for en vaccine, og på den måde presse prisen op. Med den aftale, der er nu, har man sikret, at alle EU-lande får vaccineret de borgere, der er i højrisikogruppen, siger Jakob Kjellberg.
- Det havde selvfølgelig været rarere at have vacciner til alle, men det er ikke sikkert, at EU kunne have købt flere vacciner ved at byde over. I det tilfælde kunne de være blevet overbudt af andre lande, siger han.
Men de argumenter er ikke tilstrækkelige til at forsvare, at EU – heriblandt Danmark – står til at være bagud på vacciner og må vente på flokimmunitet.
- Der er masser af ting, de enkelte medlemslande kunne have gjort. For eksempel kunne de enkelte landes regeringer have investeret i andre og mindre vaccinekandidater. På den måde kunne Danmark også have sat gang i landets vaccineindustri. I stedet har man ladet EU stå for de store aftaler og satset på velkendte vaccinekandidater, siger Rasmus Bech Hansen.
EU: Vær ikke bekymret for manglende vaccine
EU-Kommissionen vil ikke kommentere på vaccineforhandlingerne, men siger, at indkøbsstrategien har været at sprede risikoen ved at satse på mange firmaer og forskellige teknologier.
- Da vi indgik aftalerne, var der ingenting, der var sikkert, så strategien var at sikre, at vi havde aftaler med et så bredt felt af producenter som muligt, så vi sikrede mindst én vaccine, der blev hurtigt godkendt, siger Stefan de Keersmaecker, der er EU-Kommissionens talsmand på sundhedsområdet, til TV 2.
Han mener ikke, at EU-borgere skal være bekymrede for at mangle vaccine.
- Vi er i gang med en meget grundig godkendelse og gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at der er vacciner nok til alle og at undgå konkurrence mellem medlemslandene, siger han.
Han siger desuden, at USA og Storbritannien godkendte vaccinen tidligere end EU, fordi de ikke har haft samme høje kvalitetskrav.
Men ifølge Rasmus Bech Hansen er det dog ikke godkendelsen, der har været et problem, men at der burde være købt flere af dem.
USA vs. Danmark
Det er usikkert, hvornår de fire vaccineleverandører, som EU også har investeret i, er klar til at distribuere i EU-landene, men det vil tage måneder, lyder det.
Den producent, der er tættest på godkendelse, er Johnson & Johnson, som regner med marts 2021, mens resten ikke ventes klar på denne side af sommeren.
For en uge siden meldte de amerikanske myndigheder ud, at de regner med at have vaccineret 100 millioner borgere i slutningen af marts. Det svarer til omkring 30 procent af befolkningen.
Til sammenligning lyder det tal i Danmark på omtrent 3-4 procent i starten af samme måned.