Coronavirus

Spørgsmål om vaccinen: Jeg har været smittet med coronavirus - skal jeg vaccineres alligevel?

Få svar på nogle af de mest udbredte spørgsmål om vaccinen i artiklen her.

Mandag eftermiddag mødes EU for at diskutere en vaccine, der kan blive et vendepunkt i coronapandemien.

Og jo tættere coronavaccinen kommer på, jo flere spørgsmål melder sig.

For hvem skal vaccineres først? Hvorfor skal man have to stik? Og hvis man har været smittet med coronavirus, skal man så vaccineres alligevel?

Vi har samlet en række spørgsmål og svar herunder:

Praktisk om vaccination

Hvem skal vaccineres hvornår?

Alle danskere over 18 år skal have tilbud om vaccination, men ingen skal tvinges til at lade sig vaccinere.

I første omgang vil vaccinerne ifølge Sundhedsstyrelsen blive tilbudt i de mest sårbare. Hvis vaccinerne er godkendt til dem, drejer det sig om tre grupper:

  • Yngre med kroniske sygdomme
  • Ældre
  • Frontpersonale på sundheds- og ældreområdet

De tre målgrupper dækker omkring 1,5 millioner danskere, så det vil kræve både tid og flere partier af vacciner, inden de er vaccineret.

Blandt de allerførste danskere, der skal vaccineres, er landets plejehjemsbeboere.

Det endnu uklart, hvem der efter de tre målgrupper skal være de næste til at blive vaccineret.

Hvordan får jeg besked om, at jeg kan blive vaccineret?

Beboere på plejecentre og personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen vil modtage information om tilbuddet fra deres institution eller arbejdsplads. Hvis du er i helt særlig risiko, eksempelvis hvis du er en ældre borger med alvorlig sygdom, så kan det være, at du bliver kontaktet af din egen læge eller sygehus.

De grupper af ældre, der løbende inviteres efter fødselsdato, vil modtage besked i e-boks.

Inden nytår vil Sundhedsstyrelsen sende et brev ud til alle danskere om det tilbud, man får om gratis vaccination.

Jeg selv eller en i min familie har ikke adgang til e-boks - hvad sker der så?

Hvis du er digitalt fritaget, vil du få brev med posten.

Hvad koster vaccinen?

De danskere, der bliver vaccineret, skal ikke betale noget.

Men det er der andre, der skal: 19. december kom Belgiens økonomi- og forbrugerminister, Eva de Bleeker, til at lægge prislisten for samtlige vacciner, som hendes land forhandler om at købe gennem EU, på Twitter:

  • Pfizer/Biontech: 12 euro (89,28 kroner)

  • Moderna: 18 dollars (109,24 kroner)

  • Oxford/Astrazeneca: 1,78 euro (13,24 kroner)

  • Johnson & Johnson: 8,50 dollars (51,59 kroner)

  • Sanofi/GSK: 7,56 euro (56,24 kroner)

  • Curevac: 10 euro (74,40 kroner)

Moderna- og Pfizer/BioNTech-vaccinen skal tages ad to omgange, og derfor skal prisen også ganges med to.

Teknisk om vaccinen

Hvordan virker vaccinen?

En vaccine virker ved at få kroppen til at danne antistoffer. Det beskytter mod sygdommen på samme måde, som hvis man havde haft sygdommen.

De to vacciner, der lige nu er godkendt i USA, Storbritannien og sandsynligvis snart EU, er såkaldte RNA-vacciner. Her bruger man ikke virussen selv, men dens genetiske kode.

Koden kan ses som en slags opskrift, som kroppens celler læser og bygger efter.

I både Modernas og Pfizer/BioNTechs vaccine findes opskriften på de små pigge, man har set på tegninger af coronavirussen. De kaldes spike-proteiner, og når man får vaccinen, vil kroppen selv begynde at producere spike-proteinerne.

De bliver udskilt i blodet, og herefter går vores immunforsvar i gang med at danne antistoffer, der virker, hvis vi bliver smittet af den ægte coronavirus.

Hvorfor skal jeg vaccineres to gange?

En del af vaccinerne mod coronavirus kræver to stik med nogle ugers mellemrum, før effekten er optimal. 

Vaccinen har en effekt efter første stik, men den bliver boostet efter det andet, for der ”genkender” immunsystemet virussen bedre.

 

 

Hvad med bivirkninger?

Det er helt almindeligt, at der er bivirkninger ved en vaccine - faktisk er en del af dem tegn på, at kroppen genkender vaccinen, og at den virker.

Pfizer/BioNTech-vaccinens bivirkninger tæller blandt andet indstiksømhed, hovedpine og kulderystelser. Det kan også godt føles som om, at man har influenza et par dage efter stikket.

Hvis man oplever ømhed og irriation efter flere dage, skal man opsøge læge.

Der er rapporteret flere, men få tilfælde af allergiske reaktioner på vaccinen. Det har blandt andet fået de britiske myndigheder til at fraråde folk, der lider af "betydelige allergier", at få vaccinen.

Lægemiddelstyrelsens direktør,Thomas Senderovitz, forklarer, at det er kun cirka én ud af en million mennesker, der vil få stærke allergier, hvilket svarer til fem-seks danskere. 

De nye vacciner vil være nye lægemidler, og derfor underlagt skærpet indberetningspligt de første 2 år efter markedsføring.

Kan vaccinerede smitte andre?

Det vides endnu ikke med sikkerhed, om vaccinerede mod coronavirus kan smitte andre.

De testfaser, der lå før godkendelsen af Pfizer/BioNTech-vaccinen, handlede udelukkende om, hvorvidt den beskyttede mod sygdommen. Noget, der er helt normal praksis, når man udvikler en vaccine.

Af den grund skal folk, der har fået vaccinen, stadig holde afstand og være obs på hygiejnen.

Hvad betyder det for vaccinen, hvis coronavirussen muterer?

Virus muterer hele tiden og danner mange forskellige mutationer, men de fleste betyder ikke noget. 

Derfor er det almindeligt at udvikle vacciner, der passer til forskellige mutationer. Det gør vi blandt andet med influenzavacciner.

En anden frygt er, at en ny mutation spreder sig så hurtigt, at der ikke kan findes nok testpersoner med den gamle mutation.

Da den særlige mink-mutation, cluster 5, blev opdaget, var frygten, at den kunne sprede sig så hurtigt, at man ikke kunne nå at færdigteste de vacciner, man var ved at udvikle, og så skulle man starte helt forfra på vaccineudviklingen.

Hvor effektive er vaccinerne?

Fase 3-studier har vist, at Pfizer-vaccinen er omkring 95 procent effektiv i forhold til at kunne forebygge sygdommen covid-19 sammenlignet med en gruppe, der fik placebo.

Resultatet for Moderna-vaccinen er 94,1 procent effektivitet i sygdomsforebyggelse, mens den er 100 procent effektiv i at forebygge alvorlige tilfælde.

Beskytter vaccinen med det samme?

Nej. Der går lidt tid, før kroppen reagerer og vaccinens effekt sætter ind. 

Data fra Pfizer/BioNTech-vaccinen tyder på, at der går ti dage, før beskyttelsen begynder. 

Hvor længe beskytter vaccinen?

Man ved endnu ikke, hvor længe vaccinen beskytter, men det er sandsynligt, at effekten vil aftage over tid. Dog er effekten i hvert fald længere end det halve år, hvor de kliniske test har stået på. 

Længden på vaccinationens effekt vil afhænge af, hvor lav immunresponsen kan være for at forhindre en infektion - skal den være høj, har vaccinen en kort beskyttelsestid, skal den være lav, har den længere.

Det kan man finde ud af ved at fortsætte med at overvåge deltagerne i de kliniske testforsøg, der allerede er igang. Man kan også undersøge det ved at udsætte testpersoner, der er blevet vaccineret for smitte under ordnede forhold. Sådanne forsøg planlægges lige nu i Storbritannien. 

 

Andre spørgsmål

Skal gravide vaccineres?

Sundhedsstyrelsen forventer ikke, at vaccinerne vil være godkendte til for eksempel gravide og ammende, og derfor vil de grupper ikke blive tilbudt vaccination.

Den manglende godkendelse til gravide skyldes, at vaccinerne ikke er blevet testet på den gruppe. Men det er planen, at det bliver sat i gang i januar 2021

Skal børn vaccineres?

I første omgang skal børn ikke vaccineres mod coronavirus. Vaccinen er testet på ældre aldersgrupper, og der skal være data nok på yngre, før de kan få tilbud om vaccinen.

Pfizer begyndte at teste vaccinen på børn ned til 12 år i oktober, mens Moderna snart begynder kliniske test med børn og unge mellem 12 og 17 år.

Et bud fra amerikanske eksperter er, at man omkring sommeren 2021 vil kunne vaccinere børn.

Jeg har været smittet med coronavirus. Skal jeg vaccineres alligevel?

Ja. Lige nu ved man ikke, hvor længe immuniteten efter smitte med covid-19 varer, og derfor anbefales det, at man også får vaccinen, selv om man har været smittet.

Desuden kan vacciner i nogle tilfælde skabe en mere effektiv beskyttelse mod sygdommen, end de antistoffer et sygdomsforløb skaber.

Hvordan sikrer man, at vaccinen bliver opbevaret så koldt, som den skal?

En del af vaccinekandidaterne skal opbevares meget koldt for ikke at skulle kasseres, fordi effekten er forringet. Det skal sikres ved hjælp af en effektiv "kølekæde":

Når vaccinen først ankommer til Statens Serum Institut på Amager i København kommer den i store frysere, der kan holde temperaturen under minus 80 grader celsius.

Vaccinerne bliver nu fragtet videre til Regionerne i lastbiler med frysekasser og kølekasser med tøris. Her bliver vaccinen straks taget op af transport-og frysekasserne og lægges i frysere ved korrekt temperatur. Frysernes temperatur skal være overvåget.

Herfra skal de videre til plejecentre, vaccinationscentre og mobile vaccinationsenheder, og der kan vaccinedoserne godt være optøede.

I første omgang er det Pfizer/BioNTech-vaccinen, der forventes godkendt i EU - og den kan holde sig ved almindelig køleskabstemperatur i fem dage.

Er det stadig nødvendigt at gå med mundbind, spritte af og holde afstand, når vaccinationerne begynder?

Ja. Det er stadig nødvendigt at tage de samme forholdsregler, som vi har gjort de sidste par måneder: Afstand, afspritning, mundbind og at undgå for store forsamlinger.

De kan først gradvist fases ud, når en passende stor andel af befolkningen er vaccineret, og at man er sikker på, at vaccinen beskytter over en længere periode. 

Hvor længe, der vil gå, er usikkert. Det kommer også an på, hvor mange doser vacciner, Danmark får.

Hvor mange danskere skal vaccineres for, at befolkningen er immun?

Omkring 70 procent af befolkningen skal være vaccineret, for at man kan tale om flokimmunitet – at en tilstrækkelig stor gruppe af befolkningen er immune overfor virussen til, at den kan sprede sig fra person til person. På den måde kan man undgå en epidemi.

Men jo flere, der har fået vaccinen, jo bedre er beskyttelsen.

Hvordan kan udviklingen af vaccinen gå så hurtigt?

Normalt tager det årevis at udvikle en vaccine, men coronavaccinen er udviklet på rekordtid. Det er der flere grunde til:

  • Dels er processen speedet op, fordi der er postet masser af penge i, at medicinalfirmaerne har kunnet udvikle en vaccine.
  • Dels byggede man ovenpå viden fra en vaccine mod en anden type coronavirus, SARS-CoV1, der brød ud i 2001, men gik i sig selv igen.
  • Det har også øget hastigheden, at virussen har været så udbredt. For før en vaccine kan godkendes, skal den testes på titusindvis af mennesker, for at man kan se, om den har en effekt. På den måde har der været gunstige testforhold.
  • Godkendelsesprocessen er også blevet gjort hurtigere - blandt andet har Det Europæiske Lægemiddelagentur indført et system, hvor de gennemgår dokumentationen løbende, mens forsøgene er igang.

 

Hvad er en nødgodkendelse?

Flere steder i verden - i USA og Storbritannien blandt andet - har man udstedt nødgodkendelser til vacciner mod coronavirus. Det lade sig gøre, hvis en vaccine viser sig effektiv, og der er en nødsituation - som for eksempel en pandemi.

Danmark kunne ifølge EU-lovgivningen godt gøre som Storbritannien og udstede en nødautorisation lige nu og her.

Men i stedet venter vi på, at Det Europæiske Lægemiddelagentur godkender vaccinen - det tager lidt længere tid, men er tilgengæld mere permanent end en nødgodkendelse.

Jeg arbejder på et plejehjem, men vil ikke tage imod tilbuddet om vaccination. Får det konsekvenser?

Det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning om covid-19-vaccinen, at det er frivilligt for den enkelte medarbejder eller beboer på landets plejehjem at lade sig vaccinere.

Dog vil mange arbejdspladser sandsynligvis foretrække, at deres medarbejdere bliver vaccineret.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Videnskab.dk, Rapport: "Organisering af vaccination mod covid-19", Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet,​ Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på SDU.