Aftale klar for opgravning af mink
Et flertal i Folketinget har søndag besluttet sig for modellen for opgravningen af mink i Holstebro og Karup.
Der kommer til at gå et halvt år, fra kadaverne af fire millioner mink blev gravet ned, til de kan graves op igen.
Et flertal i Folketinget har søndag besluttet sig for en model for opgravningen, og den dikterer, at det er sikrest at vente seks måneder.
- Jeg er en glad minister i dag. Seks måneder lyder af lang tid, og jeg havde da også gerne set, at det kunne have gået endnu hurtigere, men det er klart den sikreste løsning, da vi undgår, at personale udsættes for smitte under opgravning og samtidig undgår, at de døde og smittede mink transporteres over større afstande, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.
Skal brændes på forbrændingsanlæg
Ifølge den besluttede tidsramme kan arbejdet med at grave minkene op ved Holstebro og Karup gå i gang i slutningen af maj. Baggrunden for beslutningen er ifølge ministeriet, at der ikke er nogen akut risiko for miljøet eller grundvandet forbundet med minkgravene.
- Jeg har fuld forståelse for, at de lokale hellere så minkene oppe fra jorden i går end i morgen, men jeg har en stor tiltro til miljømyndighederne, siger Rasmus Prehn.
Efter planen skal de opgravede mink brændes på forbrændingsanlæg, og arbejdet med at bortskaffe dem forventes at være afsluttet midt i juli.
Det er et politisk flertal på venstre side af midten, der er blevet enige om den nye model. Foruden regeringen drejer det sig om Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og De frie Grønne.
Tre forskellige modeller
Nedgravningen af minkene begyndte 7. november uden, at der først var foretaget en miljøundersøgelse. Det skete, fordi forbrændingsanlæg på det tidspunkt ikke var i stand til at følge med.
Siden blev et politisk flertal bekymret for den effekt på miljøet, minkene kunne have, og derfor blev der truffet en beslutning om, at de skulle graves op igen. Derefter blev Folketinget præsenteret for tre forskellige scenarier for opgravningen.
I den første model skulle minkene graves op hurtigst muligt. Problemet ville da være, at mink-kadaverne stadig ville udgøre en smittefare og derfor ville skulle behandles som risikoaffald. I den anden model skulle man også grave dem op med det samme og så opbevare dem i gylletanke, indtil de ikke længere ville udgøre en smitterisiko.
Man valgte altså den tredje model, hvor minkene får lov at ligge i jorden omkring fem måneder endnu.
Venstre: Det er en unødig risiko
Modellen med gylletanke havde Venstre kæmpet for, og derfor er partiet heller ikke med i det politiske flertal bag søndagens aftale.
- Man udsætter miljøet for unødig risiko ved den model, siger Thomas Danielsen, der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget for Venstre.
Han giver ikke meget for garantien for, at minkene ikke udgør en akut forureningsrisiko.
- Det er jo de samme myndigheder, der fandt på, at den bedste løsning var at putte dem ned i jorden i første omgang, siger Thomas Danielsen.
Han henviser til, at minkene er begravet i sandet jord, og at man 'ikke behøver meget uddannelse' for at regne ud, at kadaverne vil blive udvasket i de nuværende grave.
- Vi bør få dem op med det samme og få dem i nogle indkapslede beholdere. Hvis vi kunne håndtere smitterisikoen, da vi gravede dem ned, så kan vi selvfølgelig også nu. Ministeriet gør det her unødigt kompliceret, siger han.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at Miljøstyrelsen løbende vil lave undersøgelser for at sikre, at mink-kadaverne ikke kommer til at forurene mere end forudset.