Coronavirus

Nyt studie viser, hvad der virkede under første bølge

Studie har undersøgt effekten af restriktioner i 41 lande under den første bølge. Resultatet taler for Danmarks tiltag, mener Jens Lundgren.

Den danske nedlukning i foråret var blandt de meste effektive i Europa under den første bølge af coronapandemien.

Det konkluderer Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet, på baggrund af en ny rapport, hvori en række forskere fra USA, England og Australien har undersøgt effekten af 34 europæiske og syv ikke-europæiske landes restriktioner.

Rapportens opdagelser er tirsdag udgivet i magasinet Science, og under titlen 'At udlede effektiviteten af regeringsinterventioner mod covid-19' beskriver forskerne de enkelte landes restriktioner i forhold til smittetal under virussens første bølge fra 22. januar til 30. maj.

- Det er et forsøg på at lave en vurdering af de tiltag, som de forskellige regeringer i Europa har lavet for at reducere smittespredningen, siger Jens Lundgren, som har læst studiet.

Der er nemlig stor forskel på, hvordan de enkelte lande har forsøgt at inddæmme coronavirussen. Nogle lande har lukket helt ned, og har udstedt udgangs- og forsamlingsforbud, mens andre lande som Danmark, har haft færre restriktioner.

Og det er en kompleks øvelse at sammenligne effekten i forskellige lande - i dette tilfælde 41 lande.

- Interaktionen mellem restriktioner og adfærd er rigtig svær at belyse, siger Jens Lundgren, som tilføjer, at Science er et meget anerkendt tidsskrift i fagkredse, og at han derfor forventer, at virologkolleger over hele verden følger studiets opdagelser.

Nogle restriktioner har minimal effekt

Studiet viser blandt andet, at nedlukningen af butikker og forsamlingsforbud på maksimalt ti personer har været effektive i forhold til at stoppe spredningen af coronavirus. Det samme gælder lukningen af skoler og universiteter.

Det er alle tiltag, som Danmark brugte i foråret 2020, og som Jens Lundgren mener underbygger, at de danske restriktioner har været blandt de mest effektive blandt de 41 lande.

- De tiltag, som studiet finder mest effektive, og det vi har gjort i Danmark, stemmer rimeligt godt overens. Det er ikke hele sandheden, men det er et videnskabeligt bidrag til diskussionen. Og det viser, at de beslutninger, der er truffet herhjemme, er nogenlunde på linje med den videnskabelige proces, siger han.

Derimod afdækker studiet også, at visse restriktioner ikke synes at have haft yderligere effekt. Eksempelvis har udgangsforbud kun vist sig at have minimal effekt, vel at mærke hvis landet allerede har lukket uddannelsesinstitutioner og forretninger og indført forsamlingsforbud.

Det samme gælder lukningen af butikker og virksomheder, hvor effekten viser sig at være mindre end ved lukningen af restauranter, barer og natklubber.

- Visse steder knækker kurven over, og effekten er ikke tilstede. Men nogle lande er kommet igennem på den måde, siger Jens Lundgren.

Han peger på, at de ting, vi oplever lige nu, bliver skrevet ind i historiebøgerne, og alle beslutninger, tiltag og udtalelser vil blive gransket for fremtiden for at lære så meget som muligt af coronapandemien.

- Studiet er en lille del af den historie, som vil blive brugt i årene fremover. Forskning skal ikke alene vejlede nuet, men også være med til at formulere en bedre sundheds- og sikkerhedspolitik, siger Jens Lundgren.

For verden var ikke forberedt på coronapandemien.

Seneste erfaring var 100 år gammel

Og på nuværende tidspunkt er det berigende at kunne kigge bare et halvt år tilbage og se, at beslutningerne, der blev truffet, ikke var helt forkerte, lyder meldingen fra den danske virolog. For da epidemien ramte, var den spanske syge fra 1918 den seneste erfaring, som verden kunne trække på.

- Det gjaldt om virkelig at få stoppet smittespredningen. Men samtidig var det svært at lave forskning på området, fordi det ikke var sket i 100 år, siger Jens Lundgren.

Samtidig med at der måtte handles, var det i foråret umuligt at finde ud af, hvor gode restriktionerne var. Dengang kunne vi heller ikke teste så mange, som vi kan i dag. I stedet blev der målt på antallet af indlæggelser, og de blev ved med at stige, i ugerne efter at Danmark lukkede ned. Derfor var det troen på - og ikke uvisheden om - at restriktionerne ville virke, som måtte bære.

Men i løbet af få måneder har vi rykket os et århundrede.

- I marts brugte vi 1918 erfaring. Nu bruger vi 2020 teknologi. Og den er heldigvis mere præcis. Vi har flyttet os voldsomt i forståelsen af, hvad der er hensigtsmæssigt. Nu kan vi regne os frem til, hvad der vil ske, hvis vi gør det ene eller det andet, siger Jens Lundgren.

Alene det, at vi i dag kan teste samfundet og måle smittespredningen ned på kommuneniveau er et "enormt teknologisk spring", mener virologen.

En stor svaghed

Og det er vigtige ting at huske på i en tid, hvor smitten som bekendt igen er eksploderet i det danske samfund. Torsdag er 4034 konstateret smittet på et døgn, hvilket er ny rekord.

Onsdag varslede statsministeren yderligere restriktioner, og fra 25. december er Danmark således tilbage til et nedlukningsniveau, som ligner det, vi oplevede i foråret - med undtagelse af daginstitutionerne, som fortsat kan holde åbne.

Her kommer også en vigtig svaghed ved det nye studie i spil. En svaghed, som studiet selv beskriver, og som Jens Lundgren også lægger afgørende vægt på.

- I sidste ende handler det jo om folks adfærd, og den er umulig at måle, specielt i det private rum, siger han og udtrykker glæde over, at vi har en markør på området i Danmark. Nemlig HOPE-projekt ved Aarhus Universitet, der følger danskernes holdning, vaner og adfærd under coronakrisen.

Faktum er dog, at adfærden i november begyndte at skride for danskerne. Ifølge Jens Lundgren var der tre primære årsager: Minksagen fik folk til at miste tilliden til myndighederne. Julefrokost-sæsonen gik i gang, og ungdommen blev træt af at følge reglerne.

- Pludselig ændrede situationen sig. De restriktioner, vi har nu, er udtryk for, at adfærden ikke har været hensigtsmæssig. Vi har snakket om det så længe. Hvis nogen melder sig ud af processen, så kommer det tilbage og rammer os alle sammen. Afsavn skal nu gives af alle, fordi det ikke lykkedes.

Her kan du se, hvilke tiltag, der trådte i kraft, fra Danmark lukkede ned 11. marts 2020 til udgangen af maj:

  • 11. marts: Danmark lukkes ned. Alle offentligt ansatte der ikke varetager kritiske funktioner sendes hjem. Alle skoler, dagtilbud og institutioner lukkes. Forsamlingsforbud for flere end 100 personer.
  • 14. marts: Grænserne lukkes. Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til hele verden, og alle danskere i udlandet bør vende hjem.
  • 18. marts: Det bliver forbudt at forsamles mere end 10 personer. Storcentre, frisører, restauranter med videre lukker.
  • 15. april: Vuggestuer, børnehaver og 0.-5. klasse åbner igen.
  • 20. april: Frisører, køreskoler, forskningslaboratorier samt visse liberale erhverv får lov til at genåbne.
  • 7. maj: Professionel idræt uden tilskuere, udendørs idræts- og foreningsliv og zoologiske anlæg hvor gæsterne transporterer sig i bil genåbner.
  • 11. maj: Forsamlingsforbuddet på flere end 10 personer bliver forlænget til 8. juni.
  • 18. maj: Restaurations- og caféliv, kirker, trosamfund og biblioteker genåbner. 6.-10. klasser og efterskoler genåbner.
  • 20. maj: Museer, teatre, biografer og zoologiske haver kan åbne.
  • 27. maj: Gymnasier, højskoler og foreningsliv genåbner.