Vi anbefalede ikke at slå alle mink ihjel, siger Kåre Mølbak
Tidspres har været en stor udfordring for sundhedsmyndighederne under coronakrisen, fortæller afgående SSI-direktør.
Ét af coronakrisens mest dramatiske øjeblikke udspillede sig 4. november, da statsminister Mette Frederiksen (S) på en skrattende videoforbindelse fortalte, at alle danske mink skulle aflives.
Beslutningen var en konsekvens af en risikovurdering fra sundhedsmyndighederne, lød det.
Men faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak fortæller nu, at ordet ”aflivning” ikke indgik i risikovurderingen.
- Der lå en klar anbefaling om, at produktionen af mink skulle stoppes. Om det så var en aflivning af alle mink, eller om man kunne have beholdt en lille mængde mink til avlsbrug, det skal jeg ikke gøre mig klog på. Det har jeg ikke forstand på, siger Kåre Mølbak i magasinet 'Lippert' på TV 2 News.
Han kalder regeringens beslutning om at aflive alle danske mink for en ”logisk konsekvens” af risikovurderingen. Men der lå altså ikke en direkte anbefaling om, at alle mink skulle slås ned. Det var politikernes beslutning.
Kåre Mølbak kunne ellers godt have forestillet sig en model, hvor man havde nøjedes med at slå 99,5 procent af minkene ned og så beholdt de vigtige avlsdyr. En model, flere minkavlere har efterspurgt.
- Hvis man havde puttet dyrene ind i nogle lukkede haller ligesom grise, der går i hermetisk lukkede systemer, så kunne det måske godt lade sig gøre, siger han.
SSI har arbejdet under stort tidspres
Kåre Målbak fortæller, at tidspresset har været den største udfordring for sundhedsmyndighederne under coronakrisen. De normale forskningsprocesser, hvor ”der er god tid til at kigge alting grundigt igennem”, er blevet forkastet. Det har der ganske enkelt ikke været tid til, lyder det.
Tidspresset var særligt en udfordring i forhold til minksagen og virusmutationen cluster-5, siger Mølbak og kalder det et dilemma, at der ikke var tid til at lave en grundig analyse af risikoen ved virusmutationerne i mink.
- Skulle vi komme ud med vores viden, så man kunne agere hurtigt på det? Eller skulle vi holde på vores viden og arbejde forsøgene grundigt igennem, og så først melde noget ud halvanden eller to måneder senere? Uanset hvad vi gjorde, ville vi blive kritiseret, siger han.
På det famøse pressemøde 4. november sagde Mølbak, at ”worst case-scenariet er, at vi har en pandemi, der starter forfra med udgangspunkt i Danmark.”
Mølbak har tidligere anerkendt, at den formulering var for ”dramatisk”, og i 'Lippert' erkender han, at han med formuleringen havde en stor andel i, at alle mink endte med at blive slået ned.
- Det er klart. Det bærer jeg en stor del af ansvaret for. Det står jeg ved.
Coronavirus en vigtig del af karrieren
Kåre Mølbak har været ansat i Statens Serum Institut siden 1983, hvor han kom til som medicinstuderende. 31. januar går han på pension – og han er på sin vis glad for, at han nåede at få coronavirus med som en faglig udfordring.
- Det er jo en vigtig brik i min samlede karriere. Jeg tror i al beskedenhed, at jeg har været med til at hjælpe Danmark igennem denne her epidemi.
Kåre Mølbak fyldte 65 år i september, og det har hele tiden været hans plan at gå fra på et tidspunkt, hvor han stadig har ”mange gode år foran sig”, som han siger.