Tillid har været vores vigtigste våben mod pandemien, men nu smuldrer den
I begyndelsen af pandemien bakkede 83 procent op om de politiske beslutninger. I november gjaldt det kun 53 procent.
Danmark har verdensrekord i tillid.
Og det var i begyndelsen af pandemien et supervåben mod spredningen af virus, fordi det betød, at danskerne fulgte myndighedernes anbefalinger og dermed var med til at inddæmme smitten.
Det fortæller Gert Tinggaard Svendsen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen 'Tillid'.
- Jo højere tilliden er i et land, desto mere tilbøjelig er befolkningen til at følge de restriktioner, de bliver pålagt, siger han.
- Derfor er det nemmere for myndighederne i et højtillidsland at få befolkningen til frivilligt at lytte og rette sig efter råd og vejledning, og dermed bliver det nemmere at inddæmme corona, før der bliver behov for udgangsforbud og tvang, forklarer han.
Verdensrekord i tillid
Data fra European Social Survey sammenligner europæiske lande på en skala fra 0 til 10.
Her svarer 0 til "ingen tillid", mens 10 viser "høj grad af tillid".
Tager man gennemsnittet for alle undersøgelserne i perioden fra 2002 til 2018, ligger Danmark øverst med en score på 6,92 efterfulgt af de øvrige nordiske lande.
- Når vi i Norden generelt har en tro på, at myndighederne vil os det bedste, skyldes det blandt andet, at vores velfærdssystem er bygget over flere generationer. Vi er opdraget med, at staten tager hånd om os, når vi bliver syge eller arbejdsløse. Det sociale sikkerhedsnet er en del af fortællingen om Danmark, siger Gert Tinggaard Svendsen.
Derimod har lande som Italien (4,63), Frankrig (4,50) og Spanien (4,98) relativt lavere tillidsniveauer, og derfor kan der forventes mere social uro i forbindelse med håndteringen af coronakrisen.
I Italien så man for eksempel omfattende demonstrationer i oktober, efter at myndighederne valgte at lukke restauranter, barer og butikker.
Dalende tillid
Men siden pandemiens begyndelse har danskernes tillid til myndighederne været dalende.
Både minkskandalen, myndighedernes slingrekurs i forhold til teststrategi og politisk polarisering på Christiansborg er en del af årsagen.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts tonede frem på landets tv-skærme og lukkede store dele af Danmark ned, talte hun ellers til en meget tillidsfuld befolkning.
Hele 83 procent erklærede sig dengang enige i, at de politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for Danmark.
Men dét tal er siden faldet, og i slutningen af november var tilliden til regeringen på sit hidtil laveste niveau. Her erklærede kun 53 procent sig enige.
Samtidig registreredes der begyndende resignation blandt borgerne i en risikovurdering udarbejdet 9. december.
Ifølge vurderingen tyder det, at befolkningen "i mindre grad bekymrer sig om, hvorvidt andre tager hensyn og støtter op om myndighedernes råd".
Og det er et problem, fortæller Gert Tinggaard Svendsen.
- Når vi er midt i en pandemi, står tilliden sin prøve, og her er det selvfølgelig mest hensigtsmæssigt at ligge så højt på tillidsbarometeret som muligt.
Når andelen af personer, der har tillid til regeringens politik, dykker til under 50 procent, vil støtten under normale omstændigheder også smuldre blandt regeringens og støttepartiernes vælgere.
- Den vindende fortælling om danskerne kan blive, at vi har sparet kontrolkroner i forhold til andre lande, fordi vi ved aktiv brug af tillid og samarbejde kan komme billigere gennem pandemien. Men hvis denne fortælling skal blive til virkelighed, er det til gengæld afgørende, at de politiske partier nu netop samarbejder og står sammen om at skabe en fælles vej gennem pandemien, siger han.
Derfor har myndighederne en opgave foran sig i forhold til at sørge for et højt niveau af tillid.
- Det er vigtigt for tilliden, at vi får langsigtede udmeldinger om, hvordan vores fremtid skal se ud, siger Gert Tinggaard Svendsen.
- Man kan sige, at jo mere forudsigelighed og planer for, hvad der skal ske, desto højere tillidsniveau, forklarer han.
Afhængige af danskernes tillid
Den næste store troværdighedsprøve for myndighederne bliver coronavaccinen.
Mange sætter deres lid til, at vaccinen bliver vejen ud af pandemien. Men det gør den kun, hvis folk er villige til at lade sig vaccinere, skrev tidligere overlæge i Lægemiddelstyrelsen og medlem af EU’s Bivirkningskomité Doris Stenver i en kronik i Altinget i oktober.
- En vaccine mod coronavirus er ikke nok til at bekæmpe pandemien. Det kræver også befolkningens accept og tillid, og den er ikke til stede i tilstrækkelig grad, lød det.
En ny Megafon-måling viser, at 10 procent af danskerne slet ikke vil modtage coronavaccinen, når den kommer, og yderligere 10 procent vil ikke forholde sig til, om de vil tage den.
Den hyppigste årsag er, at folk frygter bivirkninger.
Derfor er det afgørende, at der bliver lavet en kontinuerlig informationsindsats, og at befolkningen ved, hvad der skal ske, når vaccinen kommer – igen handler det om forudsigelighed.
- Myndighederne skal oplyse om, at det kommer til at foregå på den og den måde, og det betyder, at samfundet kan genåbnes gradvist på den og den måde, siger Gert Tinggaard Svendsen.
- Og så skal befolkningen ‘vaccineres’ mod misinformation, siger han.
I Danmark er der generelt stor tillid til vaccinationsprogrammer, og tilslutningen til børnevaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde ligger på 94 procent.
Det er også grunden til, at Gert Tinggaard Svendsen ikke er voldsomt bekymret for vaccineskepsis i Danmark.
- Tilliden er høj lige nu, siger han.