Samfund

Regeringen har ikke undersøgt økonomien i sit eget klimaprogram

Ifølge flere eksperter kan brugen af ”ny teknologi” blive dyrere, end regeringen har givet udtryk for.

Danmark skal fange rigtig meget CO2 fra skorstenene og gemme det i undergrunden, hvis klimamålet i 2030 skal nås.

Det fremgår af regeringens klimaprogram, som skal vise vejen til at reducere 70 procent CO2 i 2030.

Ifølge programmet skal op til halvdelen af alle reduktioner frem mod 2030 findes på den måde.

Selvom regeringen har fremhævet de økonomiske fordele ved at satse på ny teknologi, så har den ikke undersøgt, hvad det vil koste at finde så høje reduktioner med CO2-fangst og lagring.

Det kan da undre, at man ikke har lavet beregninger af de centrale tiltag i klimaprogrammet

Poul Erik Morthorst, medlem af Klimarådet

Det fortalte afdelingschef i Klimaministeriet, Anders Hoffmann, på et webinar for en lille måned siden:

- Hvis man havde alle penge i verden, kunne man fange og lagre ni millioner tons CO2 i Danmark i 2030. Om det er dyrt eller ej – det har vi ikke kigget på.

Klimarådet undrer sig

Klimarådet mener, at det havde været oplagt, at beregningerne var en del af klimaprogrammet:

- Det kan da undre, at man ikke har lavet beregninger af de centrale tiltag i klimaprogrammet, men man har nok haft for travlt, siger Poul Erik Morthorst, der er medlem af Klimarådet og professor emeritus på DTU Vindenergi.

TV 2 NYHEDERNE har de seneste dage kunnet fortælle, hvordan regeringen heller ikke har undersøgt, om det reelt er muligt at gemme så store mængder CO2 i undergrunden allerede i 2030.

Hvis der skulle være plads på de CO2-lagre, som eksisterer til den tid, er det meget usikkert, hvad prisen bliver. Historisk set er flere CO2-lagre netop blevet droppet, fordi økonomien ikke hang sammen.

Økonomiprofessor: - Det er bekymrende

Overvismand Lars Gårn Hansen mener, at de økonomiske beregninger burde være centrale i klimaprogrammet:

- Det er klart, at en undersøgelse af økonomien er afgørende i forhold til at få det billigst mulige forløb frem til 2030. Økonomidimensionen er det, som afgør, om det er en god idé eller en dårlig idé med en teknologi.

- Hvis man ikke har økonomiberegninger med i klimaprogrammet, så er det bekymrende, siger Lars Gårn Hansen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Hockeystaven

Danmark har ikke alle penge i verden til den grønne omstilling. Det har regeringen slået fast flere gange i løbet efteråret.

For billigst muligt at nå Danmarks klimamål har regeringen peget på en hockeystavs-model, hvor man finder flere af CO2-reduktionerne tættere på 2030. Kurven laver altså et skarpt knæk i slutningen, så den ligner en hockeystav, der ligger ned.

- Min holdning er, at vi skal tænke hockeystaven ind. Der er bare værktøjer, hvor vi kan opnå CO2-udledninger på en billigere måde senere, sagde finansminister Nicolai Wammen til Berlingske i september.

I en mail til TV 2 uddyber ministeriet, at CO2-fangst kunne være et af de nævnte værktøjer.

Sat 16 milliarder af

Statsminister Mette Frederiksen (S) har også slået fast, at det er vigtigt, at klimamålet ikke kommer til at koste arbejdspladser og velfærd.

- Vi prioriterer investeringer, udvikling og forskning i de teknologier, der rummer fremtidens løsninger - hvor vi ikke mister arbejdspladser, sagde Mette Frederiksen i en tale til Grønt Erhvervsforum.

Fangst og lagring af CO2 er netop et af de områder, som Mette Frederiksen henviser til her. Regeringen har lavet en aftale, hvor man sætter 16 milliarder kroner af over 20 år til at støtte udviklingen af fangst og lagring af CO2.

Det beløb, regner man med, ville kunne fange og lagre 0,9 millioner tons CO2 om året.

I klimaprogrammet regner man med, at Danmark kan fange og lagre 9,9 millioner tons om året i 2030.

Det er de resterende op til ni millioner tons, som regeringen ikke har beregnet omkostningerne til.

Andre løsninger er billigere

Klimarådet har lavet beregninger af deres klimaplan for at nå i mål i 2030. De beregninger viser, at det vil være omkostningseffektivt at fange omkring 4,5 millioner tons CO2 i 2030 og lagre den i undergrunden.

Det er en stedmoderlig behandling af 70 procents-målet, at man ikke laver analyser, som rent faktisk har hold i virkeligheden

Ruben Kidde, klimaordfører, det Radikale Venstre

Men alt over 4,5 millioner er billigere at finde på andre måder, mener Klimarådet.

- Vi mener, at det ville være billigere at finde reduktionerne i for eksempel industrien og landbruget, siger Poul Erik Morthorst.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen har også udregnet, hvordan man billigst når klimamålet i 2030. Ifølge hans udregninger er brug af CO2-fangst og lagring i den skala, som klimaprogrammet lægger op til, langt fra den billigste metode.

- Og det er i hvert fald dyrere end at finde reduktionerne ved elbiler og i dele af industrien, siger Brian Vad Mathiesen.

Klimaprogrammet er ikke politik

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fortæller, at man vil gå efter de metoder, som er billigst – også selvom de ikke fremgår af klimaprogrammet i dag.

- Vi kommer til at skulle gøre indsatser over mange forskellige sektorer. Nogle vil være dyrere end andre. Det er klart, at vi hele tiden holder det op mod hinanden og gør det på en så økonomisk effektiv måde som muligt, siger Dan Jørgensen.

I loven står der, at regeringens klimaprogram skal anskueliggøre, at man kan nå i mål med 70 procents-reduktioner i 2030.

Men når man ikke har undersøgt økonomien i klimaprogrammet, er det, fordi det ikke er et udtryk for regeringens politik, fortæller Dan Jørgensen:

- Klimaprogrammet har en anden opgave. Klimaprogrammet gør status og påpeger potentialer, siger han.

Den forklaring er ikke god nok, mener klimaordfører for de radikale, Ruben Kidde:

- Det er en stedmoderlig behandling af 70 procents-målet, at man ikke laver analyser, som rent faktisk har hold i virkeligheden. Håndværket er ikke godt nok, siger Ruben Kidde.

Handlepligt

Ruben Kidde tror ikke på de potentialer for fangst og lagring af CO2, som bliver listet op i regeringens klimaprogram. Derfor vil de radikale kræve et 2025-mål, som tvinger regeringen til at finde reduktioner andre steder i stedet for at vente på teknologien.

2025-målet skal være færdigforhandlet inden årets udgang.

Tommy Ahlers fra Venstre tror heller ikke på klimaprogrammets vurdering af, hvor meget CO2 der kan fanges og lagres. Venstre overvejer derfor også at stille krav til 2025-målet, som vil sikre mere håndfaste reduktionsinitiativer fra regeringen på en kortere bane.

- Hvis ikke regeringen fremlægger noget afgørende nyt, håber jeg i hvert fald, at Klimarådet går til dem til februar, siger Tommy Ahlers.

Han henviser til, at Klimarådet skal komme med en vurdering af, om Klimaministeren har anskueliggjort vejen til en 70 procents-reduktion i 2030. Hvis Klimarådet ikke mener, at det er tilfældet, kan de anbefale at aktivere handlepligten, hvor regeringen skal tage nye initiativer.