Samfund

Regeringens klimaprogram er “urealistisk”, siger ekspert

Regeringen mener, at Danmark kan halvere reduktionerne i 2030 ved at gemme CO2 i jorden. Man har bare ikke undersøgt hvor.

Philip Fosbøl er for nylig blevet færdig med at bygge et af de mest avancerede anlæg til at fange CO2 i Danmark.

Da han første gang hørte, hvor meget CO2 regeringen regner med, at man kan fange i skorstenene og lagre jorden, troede han ikke på tallet.

Han var overbevist om at regeringens vurdering dækkede over en periode på ti år, fordi tallet er så højt.

Lektor Philip Fosbøl foran det anlæg til CO2-fangst, som han for nyligt har fået færdigbygget

Men det gør den ikke. Der er tale om, hvor meget CO2 regeringen mener, Danmark kan fange og lagre på et enkelt år i 2030.

- Efter at have læst det flere steder, må jeg konstatere, at det er rigtigt. Jeg må sige, at det gør det voldsomt ambitiøst. Jeg vil endda sige utroligt ambitiøst, fortæller Philip Fosbøl, der er lektor på DTU Kemiteknik.

- Svagt grundlag

Fangst og lagring af CO2 er hjørnestenen i det klimaprogram, som regeringen skal lave for at anskueliggøre vejen til klimamålet i 2030. Nemlig at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent.

Vi mener, at det er optimistisk at tro (...). Vi vil nok endda sige meget optimistisk

Poul Erik Morthorst, medlem af Klimarådet

Men det er "urealistisk" at fange og lagre så meget CO2, som klimaprogrammet lægger op til i 2030, mener professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen. Han forsker i, hvordan Danmark bedst kan nå klimamålet i 2030.

- Jeg mener, at niveauet er sat alt for højt, og jeg mener, at det er sat på et for svagt grundlag, siger Brian Vad Mathiesen.

Han henviser til analysen, som ligger til grund for regeringens ambition.

Regeringen har kun kigget på skorstene

TV 2 NYHEDERNE har undersøgt regeringens klimaprogram. I det metodenotat, som ligger til grund for regeringens beregninger, fremgår det, at man kun har analyseret, hvor meget CO2, der kommer ud af skorstenene.

Philip Fosbøls anlæg til CO2-fangst. Det fungerer sådan, at man fører røg fra en skorsten ind i de høje rør, hvor den bliver blandet med en væske, som separerer CO2'en fra røgen.

Man har ikke kigget på, hvor man kan gøre af den CO2, man fanger. Det kan blive en meget stor udfordring at klare den opgave, fortæller eksperterne.

- Selvransagelse er nok et meget godt ord at bruge her. De skal nok tilbage og kigge på tallene og se på, om det også teknisk er muligt, siger Philip Fosbøl.

Halvdelen af klimaprogrammet er CO2-fangst

Regeringen vurderer, at det er muligt at fange og lagre mellem 4,9 og 9,9 millioner tons CO2 i 2030. Det fremgår af regeringens klimaprogram.

Reelt skal man nok fange i den øvre ende af det spænd for at nå målsætningen 2030. Det vurderer Klimarådet på baggrund af de tiltag, som er vedtaget i dag.

Til sammenligning skal Danmark i alt finde reduktioner på 20 millioner tons CO2 for at nå målsætningen i 2030, og Danmarks samlede CO2-udslip er i dag omkring 50 millioner tons CO2.

Der er rift om de relativt få kaverner til CO2-lagring, der er til rådighed, og jeg er ikke sikker på, at vi står forrest i køen

Brian Vad Mathiesen, professor Aalborg Universitet

Regeringen mener altså, at det er muligt at nå halvdelen af klimamålet i 2030 ved at fange og lagre CO2 – det svarer til cirka en femtedel af Danmarks udledninger i dag.

- Vi mener, at det er optimistisk at tro, at man kan nå et samlet bidrag fra CO2-fangst på knap 10 millioner tons frem mod 2030. Vi vil nok endda sige meget optimistisk, fortæller Poul Erik Morthorst, der er medlem af Klimarådet og professor emeritus på DTU Vindenergi.

Klimarådets vurdering af, hvor meget CO2, der kan fanges, er da også væsentligt under regeringens vurdering.

Langt fra regeringens skøn

Klimarådet peger i sin klimaplan på, at man kan reducere 4,5 millioner tons ved CO2-fangst.

En anden af regeringens vigtigste partnere i ambitionen om at reducere CO2-udslippet er de såkaldte klimapartnerskaber med erhvervslivet. Klimapartnerskaberne peger tilsammen på 4,5 millioner tons CO2, som kan fanges i 2030.

Brian Vad Mathiesen mener, at mellem 1,5 og 2,5 millioner tons CO2 er realistisk.

Toppen af rørene på det CO2-fangst anlæg, som Philip Fosbøl har fået bygget. Det er et demonstrationsanlæg, som skal gøre det meget mere energieffektivt at fange CO2.

Philip Fosbøl er mere optimistisk og vurderer, at mellem 3 og 4,5 millioner tons er mest sandsynligt.

- Men hvis man gik i gang med det samme med et ubegrænset investeringsbudget, så kunne man måske godt lige nå i mål med klimaprogrammets vurdering, siger Philip Fosbøl.

Hvor skal CO2’en hen?

Det helt store spørgsmål er, hvad der skal ske med de 9,9 millioner tons CO2 i 2030, når den er fanget. Regeringen vil enten omdanne den til grønt brændstof eller lagre den i jorden.

Når man bruger CO2 sammen med vindmøllestrøm til at lave brændstof, kalder man det Power-to-X. Alle de aktører, TV 2 har talt med, er enige om, at Power-to-X har et stort potentiale i fremtiden, men teknologien er stadig så umoden, at Klimarådet ikke regner med, at det giver særlige reduktioner i 2030.

Klimaprogrammet er ikke en undersøgelse af, hvad vi har tænkt os at gøre politisk. (...) Det er sådan en kælderkold analyse af, hvad der er af potentialer

Dan Jørgensen (S), klimaminister

Brian Vad Mathiesen og Philip Fosbøl regner heller ikke med, at Power-to-X kan spille en særlig stor rolle sammenlignet med, hvor meget CO2, regeringen vil fange.

- Vi har slet ikke anlæg i den størrelsesorden i dag, hvor vi kan forvente CO2-reduktioner på flere millioner tons i 2030, siger Brian Vad Mathiesen, der ellers er varm fortaler for Power-to-X-teknologien.

Tilbage står muligheden for at pumpe CO2’en ned i jorden.

Rift om CO2-lagrene

Det kan ifølge flere kilder blive et problem, at finde den nødvendige lagringskapacitet.

I finansloven er der afsat 200 millioner kroner til at undersøge mulighederne for at lagre CO2 i udtjente oliefelter i Nordsøen. Et konsortium med blandt andre Ineos og Maersk Drilling er allerede langt med et projekt, hvor de – med den viden de har i dag – regner med at kunne lagre mellem 3 og 4,5 millioner tons CO2 i 2030. Der kan muligvis være plads til mere, men det er ifølge konsortiet for tidligt at sige noget om.

Hvis Danmark fanger op imod 10 millioner tons CO2, mangler der altså stadig lagring til en del af CO2’en.

Både Norge, Holland og Skotland arbejder på CO2-lagre, som de regner med at sælge lagerplads i. Men hvor meget kapacitet, der er til rådighed, og hvad prisen vil være, er usikkert.

Lagring af CO2 i udlandet

Projekt Langskib i Norge er længst fremme og regner med at have en kapacitet på fem millioner ton CO2 om i 2030.

Acorn i Skotland, og Arthos og Carbon Collectors i Holland regner med nogenlunde det samme.

I alle projekter er det uvist, hvor meget kapacitet, der eventuelt er til rådighed for danske kunder, og hvad prisen vil være.

Langskib og Acorn oplyser, at man har mulighed for at udvide kapaciteten, men det ville kræve nye store investeringer.

- Der er rift om de relativt få kaverner til CO2-lagring, der er til rådighed, og jeg er ikke sikker på, at vi står forrest i køen, siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen.

Den vurdering bliver bekræftet af det projekt, som er længst fremme med udviklingen af CO2-fangst i Danmark.

Danmark har begrænset adgang

Forbrændingsanlægget Amager Bakke i København vil fange 0,5 millioner tons CO2 i 2026. Det svarer til 90 procent af anlæggets CO2-udslip.

Det er planen, at det CO2-fangst anlæg, som Philip Fosbøl har fået bygget, skal være skaleret op 2025, så det kan fange næsten al CO2'en fra forbrændingsanlægget i Amager Bakke. Tegningen er et bud på, hvordan anlægget kommer til at se ud.

Al den CO2 regner man med at skulle have ned i jorden. Projektleder Peter Blinksbjerg er derfor allerede i dialog med de virksomheder, som bygger lagre i Nordeuropa.

Hans vurdering er, at der kommer til at være en del kapacitet færdigudviklet i 2030. På grund af efterspørgsel og nationale forhold er det dog usikkert, hvor stor en del Danmark kan regne med.

- Der er nok begrænsninger for, hvad vi kan få adgang til, siger Peter Blinksbjerg, der understreger, at han ikke har lavet en egentlig analyse af markedet.

CO2-lager under landjorden

En sidste mulighed for at lagre CO2’en er, at der bliver bygget et CO2-lager i undergrunden under landjorden i Danmark eller tæt på kysten.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har ansvaret for den danske undergrund, og de er fortalere for sådan et CO2-anlæg.

- Vores vurdering er, at det vil tage 5-6 år at bygge sådan et anlæg, fortæller Carsten Møller Hansen der er reservoiringeniør hos GEUS.

Det er ikke alle, som er ligeså optimistiske.

- Skulle have startet for fem år siden

TV 2 har indhentet vurderinger af, hvor lang tid, det vil tage at bygge et CO2-lager i undergrunden under Danmark eller tæt på kysten.

Tidsplan for CO2-lager i Danmark

TV 2 har ikke kunnet finde en egentlig tidsplan for at etablere et CO2-lager under dansk jord. Derfor samlede vi selv input:

Undersøgelser og prøveboring: 2 år

(Samme tal fra GEUS og Wellperform)

VVM, design, projektering og udbud 2-3 år

(Marian Kaagh, Energinet siger 2 år, men mener man kan starte et halvt år før sidste undersøgelser er slut. Ulf Kjellerup fra COWI siger 2-3 år.)

2-4 år med boringer og konstruktion af anlæg.

(Gassnova og Gasstorage siger 2-3 år. Global CCS Institute siger 3-4 år).

Her er spændet på mellem 5,5 og 9 år i et scenarium, hvor der ikke opstår forsinkelser på grund af tekniske, finansielle eller politiske udfordringer.

Historisk set har CO2-lagre dog i reglen været udfordret af netop den slags problemer.

- Tidsplanen for at få lavet nogle store anlæg til CO2 er længere end 2030, hvis vi skal op i den slags niveauer, siger Brian Vad Mathiesen.

- Det kan sagtens tage 10 til 12 år, før sådan et anlæg står klar, fordi det tager lang tid at arbejde i undergrunden, fortæller Philip Fosbøl.

Men så når vi jo ikke i mål i forhold til regeringens klimaprogram?

- Nej, det er korrekt. Det havde nok været en god idé at starte for fem år siden, siger Philip Fosbøl.

Klimaminister: - Det kan blive meget svært

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er mere optimistisk i forhold til at finde lagringskapacitet, end de eksperter TV 2 har talt med:

- Jeg tror, at det er rigtigt, at det kan blive meget svært det her. Jeg hæfter mig dog ved, at vi har nogle virksomheder, som siger, at spændet mellem 4 og 9 millioner tons er realistisk. Hvor højt vi så kan komme op imod de 9 millioner tons, det må tiden så vise. Jeg håber, at vi kan komme langt.

Skulle I ikke have undersøgt det nærmere, da I lavede klimaprogrammet?

- Klimaprogrammet er ikke en undersøgelse af, hvad vi har tænkt os at gøre politisk. Det er heller ikke et oplæg til en politisk beslutning. Det er sådan en kælderkold analyse af, hvad der er af potentialer, siger Dan Jørgensen.