Coronavirus

AstraZeneca vil kombinere deres vaccine med den russiske - og det giver mening, siger eksperter

Hvis det lykkes at kombinere to vacciner, kan det forlænge og forbedre effekten af andet og tredje vaccinestik.

Den britisk/svenske medicinalproducent AstraZeneca vil undersøge muligheden for at kombinere deres vaccine mod coronavirus med den russiske Sputnik V, som mange russere allerede er blevet vaccineret med.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en udtalelse fra AstraZena fredag.

Ifølge udtalelsen undersøger AstraZeneca, der udvikler vaccinen i et non-profit samarbejde med Oxford University, hvordan den kan få adgang til kombinationer af forskellige vacciner for at øge effekten af vaccinen.

Noget, som udviklerne af Sputnik V foreslog på Twitter allerede i sidste måned.

Begyndte med en fejl

Baggrunden for AstraZenas overvejelser er i virkeligheden en fejl under de kliniske forsøg med deres vaccine.

Flere af de vacciner, der lige nu er under udvikling, kræver to vaccinationer for at opnå tilstrækkelig beskyttelse, og ved en fejl fik flere personer i AstraZenas kliniske forsøg nemlig kun en halv – og ikke en hel, som det var meningen – dosis vaccine ved første vaccination og en hel dosis ved den anden vaccination.

Men det viste sig, at personerne, der ved en fejl først havde fået den halve dosis, var bedre beskyttet end de personer, der fik to fulde doser.

Det kan skyldes, at folk ikke havde dannet ligeså mange antistoffer mod den skal – adeno-vektoren – der transporterer arvematerialet fra coronavirussen. Vaccinen fungerer nemlig ved, at et stykke af coronavirussens arvemateriale bliver pakket ind i en anden virus, og hvis kroppen genkender skallen og har antistoffer mod den, er vaccinens effekt ringere.

Men ved at kombinere forskellige skaller kan man undgå, at effekten bliver svækket – særligt ved andet og tredje stik. For låner man adeno-vektoren hos en anden vaccine og kombinerer dem, kommer man ud over den del af problemet og har en vaccine med lang holdbarhed.

Og det er altså det, de to vaccineproducenter lige nu skal til at eksperimentere med.

Kan vise sig at være klogt

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi, kalder kombination af to eller flere adeno-vektorer for "et klassisk og velafprøvet princip". Han har selv arbejdet med samme metode i forbindelse med forsøgsdyr for syv år siden.

- Det virker meget fornuftigt at gøre det nu – jeg havde faktisk selv spekuleret i, hvornår nogen ville gøre det med coronavaccinerne, siger han.

Rusland var et af de første lande, der meddelte, at man var i gang med at udvikle en vaccine. At der stadig er en del ubekendte faktorer i forhold til Sputnik-vaccinen kan vise sig at være en udfordring, men det er ikke sikkert, at det bliver det, mener Allan Randrup Thomsen.

Tværtimod kan samarbejdet vise sig at være et klogt træk af AstraZena, lyder det. For vaccinen er lige nu hverken den hurtigste eller mest effektive.

- Den var ikke helt på toppen, men hvis det her viser sig at virke, kan det være en god måde at komme tilbage i kapløbet, siger Allan Randrup Thomsen.

Chimpansers forkølelsesvirus

Overordnet mener Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, også, at det giver god mening at kombinere to vacciner.

Han er dog ikke nødvendigvis sikker på, at kombinationen mellem AstraZeneca og den russiske vaccine er løsningen.

Årsagen er ifølge Jan Pravsgaard Christensen, at den russiske vaccine består af adeno-vektorer, der er menneskevarianter. Det kan gøre effekten mindre.

- De to adeno-vektorer, Sputnik-vaccinen indeholder, har de fleste været udsat for som børn. Det betyder, at reaktionen udebliver, fordi immunsystemet genkender virussen. Jeg har mine reservationer over for vaccinen, fordi jeg tror, at der er mange, den ikke virker for, siger han.

AstraZenecas vaccine består af adeno-vektorer fra en chimpanse, hvilket betyder, at vaccinen er baseret på en chimpanses forkølelsesvirus, der i et laboratorium er blevet gjort ufarlig. Det vil sige en virus, som det menneskelige immunforsvar ikke tidligere har mødt, og derfor vil reagere overfor.