Coronavirus

Se listen: Så udbredt er smitten lige nu i din kommune

Flere af de 69 kommuner har et lavere incidenstal end kommuner, som ikke omfattes af lokale restriktioner.

Smitten stiger rundt om i landet, og torsdag blev der bekræftet hele 3132 nye tilfælde med coronavirus i Danmark.

Torsdag blev yderligere 31 kommuner omfattet af lokale restriktioner ud over de 38 kommuner, som allerede er delvist nedlukkede.

I de 69 kommuner betyder det blandt andet, at alle restauranter, barer, caféer og biografer skal holdes lukket, og at tusindvis af skolebørn skal være hjemme frem til 3. januar.

Da sundhedsmydighederne begyndte at offentliggøre de daglige incidenstal for landets kommuner, var bekymringsgrænsen 20 smittede per 100.000 indbyggere.

Lige nu er der kun fire af landets kommuner, der ligger under den grænse.

De delvist nedlukkede kommuner er ikke nødvendigvis de kommuner, som har det højeste antal smittede per 100.000 indbyggere.

Eksempelvis er Lolland kommune omfattet af de nye restriktioner, selvom kommunens incidenstal kun er på 48. Til sammenligning er Nordfyns kommune ikke nedlukket, selvom incidenstallet er næsten tre gange så højt, nemlig 128.

På listen nedenfor kan du se, hvor høj smitten er i din kommune: