Hvorfor holder eksperterne så nøje øje med positiv-procenten?
Positivprocenten viser, hvor stor en andel af de testede, der er smittet med coronavirus. Tallet vækker i øjeblikket bekymring hos myndighederne.
Smittetryk, kontakttal, incidens - og nu positivprocent.
Begreber, som de færreste beskæftigede sig med inden coronapandemien, men som nu bliver nævnt i flæng på diverse pressemøder.
Især sidstnævnte holder myndighederne i øjeblikket et skarpt øje med, når de skal vurdere, om epidemien fortsat er i kontrol.
Senest kom det på tale torsdag eftermiddag, hvor den nyudnævnte direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, kunne meddele, at smitten er i eksponentiel vækst og dagligt stiger med fire procent:
- Desværre er det sådan, at både smittetallet og procenten af positive prøver fortsat er stigende. Vi har i dag set endnu en trist rekord i antallet af smittede på over 3000 personer – det er en fordobling på bare to uger, lød det blandt andet.
Men hvad er positivprocenten egentlig for en størrelse?
Hvad viser positivprocenten?
Kort fortalt viser positivprocenten, hvor stor en andel af coronaprøverne, der er positive.
Tallet spiller derfor en helt central rolle, når myndighederne skal vurdere, hvorvidt en kommune skal lukke ned eller ej.
Da vi i dag tester langt flere end tidligere, kan antallet af smittede nemlig ikke stå alene. Positivprocenten kan i højere grad vise, hvor meget epidemien vækster i det enkelte område.
Viggo Andreasen, som er matematisk epidemiolog ved Roskilde Universitet, uddyber:
- Har en kommune få syge i forhold til andre kommuner, og klager de over, at de er omfattet af nedlukningen, har de misforstået situationen. Det handler ikke om, hvor mange smittede de har, det handler om, hvor hurtigt antallet af smittede stiger.
Hvor høj må positivprocenten være, før det er alarmerende?
Lige nu ligger positivprocenten i Danmark på 2,81 procent. Det betyder, at 2,81 procent af de danskere, der har fået svar på deres test det seneste døgn, har coronavirus.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under fem procent. Statens Serum Institut er mere forsigtige og sætter ind, hvis tallet overstiger to.
Men ifølge Viggo Andreasen er det ikke altafgørende, hvor høj positivprocenten er.
- Restriktionerne er netop lavet for at holde smitten i skak. Derfor skal vi i stedet kigge på, hvordan positivprocenten var i går i forhold til i dag. Hvis den ligger på et nogenlunde stabilt niveau, er der tale om en flad kurve, og det er godt. Begynder den at stige for meget fra dag til dag, er det straks mere alarmerende.
Han pointerer samtidig, at det vil tage yderligere en uges tid, før vi kan se effekten af de restriktioner, der nu er indført. Derfor vil vi også i de kommende dage opleve en stigende procentdel i antallet af coronasmittede.
Kan positivprocenten stå alene, når man skal vurdere coronasituationen?
Professor Kasper Planeta Kepp er enig i, at der skal holdes særligt øje med positivprocenten. Han er tilknyttet Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet og arbejder blandt andet med medicinsk data.
- Hvis målet er at undgå en eksponentiel vækst, der kan komme ud af kontrol, gælder det om at holde positivprocenten og indlæggelser på landets sygehuse i lineær vækst, siger han og forklarer videre, at det er urealistisk helt at udrydde virussen i en vintersæson.
Derfor er målet nærmere at opretholde en flad kurve.
Men positivprocenten ikke kan stå alene, lyder det. En af grundene er, at der kan opstå såkaldte smittelommer: Hvis mange personer får konstateret covid-19 i et lille område, stiger procenten straks. Hvis man omvendt tester mange, bredt og tilfældigt, falder den.
- Derfor er det vigtigste efter min mening at kigge samlet på de forskellige indikatorer - det gælder indlæggelser, positivprocent og de tilhørende kontakttal, siger han og fortsætter:
- Intensivindlæggelser og dødsfald ville selvfølgelig give et meget mere præcist billede af epidemien, men de er jo desværre forsinkede i tid.
Matematisk epidemiolog Viggo Andreasen mener heller ikke, at tallet kan stå alene. Men det kan fortælle noget om, hvor meget virussen ser ud til at vokse i den nærmeste fremtid:
- Hvis jeg skulle vurdere, hvor tæt vi er på, at situationen ryger ud af kontrol, ville jeg kigge på antallet af smittede kontra kapaciteten på landets sygehuse. Og netop her kan vi bruge positivprocenten: Helt simpelt kan man sige, at hvis der i sidste uge var 1000 smittede om dagen, og i denne uge er 1500, er det en stigning på 50 procent. Dermed vil antallet af indlagte også stige med 50 procent, siger han.
Er virussen i eksponentiel vækst, når man kigger på positivprocenten?
Positivprocenten kan altså hjælpe med at forudsige, hvor eksplosivt virussen går frem. Hvis man vel at mærke kigger på den daglige udvikling af tallet over flere dage.
Som tidligere nævnt vurderer Statens Serum Institut, at smitten nu er i eksponentiel vækst. Det vil sige, at smitten stiger med samme størrelse dagligt.
For en uge siden var positivprocenten 2,1 procent, og den er siden steget med 0,8 procent.
Professor Kasper Planeta Kepp mener derfor ikke - modsat Statens Serum Institut - at det kan kaldes for en eksponentiel vækst.
- Jeg ser ikke eksponentiel vækst på nuværende tidspunkt. Tidsskalaen er for kort til at udregne den slags påstande præcist. Dels fordi positivprocenten i flere dage har haft værdier i samme niveau, siger han.
Først når der sker en væsentlig forøgelse af positivprocenten over en uge, vil væksten kunne kaldes eksponentiel, siger han:
- Ellers vil der næsten ikke være en nedre grænse for, hvor i landet restriktioner er relevante, nu hvor smitten allerede er jævnt spredt ud.
Den delvise nedlukning, der lige nu gælder i 38 kommuner, vil på fredag blive udvidet til yderligere 31 kommuner.