Coronavirus

Der er en 'kolossal' fordel ved lyntest, siger professor

Eksperter i folkesundhed og biologi mener, at de hurtige antigen-test har flere fordele end ulemper og kan bruges til at screene dele af befolkningen.

Mange danskere får i øjeblikket sat deres tålmodighed på prøve ved de mobile covid-19 teststeder.

Der kan være op til flere dages ventetid på at få tid til en coronatest, og samtidig er smitten i hastig vækst herhjemme.

Derfor oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke torsdag, at udvalgte grupper vil få mulighed for at få de såkaldte hurtigtest, der kan give svar på, om man er smittet med coronavirus inden for 15-30 minutter.

Antigen-testene har en kolossal værdi ved at levere et svar med det samme

Lone Simonsen, professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet

Men hvor pålidelige er disse hurtige test egentlig, og kan vi overhovedet bruge dem til noget? Det har TV 2 spurgt flere eksperter om.

Kolossal værdi

Lone Simonsen er professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet, og hun er meget positiv over for de såkaldte antigen-lyntest.

- Antigen-testene har en kolossal værdi ved at levere et svar med det samme. Det er vigtigt i forhold til at vente flere dage på en test, hvor man måske er smittet og ikke isolerer sig tilstrækkeligt i mellemtiden, siger Lone Simonsen til TV 2.

Hun slår fast, at personer med symptomer på covid-19 skal have en PCR-test - som bruges i de hvide testtelte - da det giver det mest præcise testsvar. Men i forhold til at screene en større befolkningsgruppe for coronavirus, hvor nogle måske ikke oplever symptomer, er den hurtige test et meget værdifuldt værktøj:

- Det vil være effektivt i forhold til at opdage et virusudbrud på en arbejdsplads eller i den nuværende situation, hvor alle de 15-25-årige bliver opfordret til at lade sig teste, siger Lone Simonsen.

Hvad er forskellen på PCR-test og antigen-test?

PCR står for Polymerase Chain Reaction. Det er en meget følsom testmetode, der leder efter coronavirussens RNA ved hjælp af en genetisk kædereaktion. Testen kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel i en slimprøve fra næsen eller halsen, idet arvematerialet fra SARS-CoV-2 opformeres i processen.

 

En antigen-test er derimod baseret på en immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener) i prøven. Dette foregår ved, at virusantigenerne fastholdes til en membran ved hjælp af antistoffer, der er specifikke mod SARS-CoV-2. Denne metode er mindre følsom end PCR, idet antigenerne ikke opformeres, men påvises direkte.

Hvor præcise er lyntestene?

Statens Serum Institut (SSI) konkluderede i en rapport fra 11. november, at de hurtige antigen-test kun kan bruges som supplement til de normale PCR-test.

Ifølge en ekspertgruppe er den største udfordring ved lyntestene, at de har vist at være langt mindre præcise i deres svar end PCR-testene. SSI skriver, at studier har påvist, at antigen-testene giver et korrekt svar i omkring 60 procent af tilfældene.

Jeg har svært ved at se ulemperne ved de hurtige lyntest

Peter Kamp Busk, lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet

Dermed vil en smittet person kunne få et falsk negativt test svar – og potentielt give smitten videre til andre uden selv at vide, at de er inficerede med coronavirus.

- Muligheden for at teste mange og ofte vinder over testens sensitivitet (præcisionen af den enkelte test, red.). Vi kan godt leve med, at lyntesten har en lavere følsomhed, mener Lone Simonsen og fremhæver et norsk studie fra november, hvor lyntesten havde en præcision på op imod 90 procent.

Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet, er enig med Lone Simonsen i, at der er flere fordele end ulemper ved at benytte antigen-test for at bekæmpe coronavirussen.

- Jeg har svært ved at se ulemperne ved de hurtige lyntest, siger Peter Kamp Busk til TV 2 og påpeger især fordelen ved det hurtige svar.

Bagsiden af medaljen

Hans Jørn Kolmos, professoren i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, kalder situationen med de lange ventetider ved de mobile covid-19 teststeder for "en flaskehals" over for TV 2.

Når både smitten og ventetiderne for at få foretaget en coronatest stiger, bør der findes en løsning – og her er antigen-testene en mulighed.

- I den bedste af alle verdener skal folk testes med den helt følsomme PCR-test, som vi rutinemæssigt anvender i Danmark. Men hvis testkapaciteten ikke er der, må man bruge det næstbedste, siger professor Hans Jørn Kolmos.

Lone Simonsen understreger dog, at bagsiden ved de hurtige antigen-test er, at der vil være nogle smittede, som ikke bliver fanget i systemet. Og derfor er det vigtigt, at man ved et negativt test-svar ikke efterfølgende ukritisk går hjem og krammer de ældste i familien.

- Ved de negative svar skal man stadig være varsom, lyder rådet.

Perspektiv

Lyntest for covid-19 i Slovakiet

Test for covid-19 i Slovakiet.

I Slovakiet blev 3,6 millioner borgere testet for coronavirus i de to første weekender af november ved at gøre brug af hurtige antigen-tests. Dernæst testede myndighederne de to millioner mennesker i de værst ramte regioner.

Resultatet var, at der blev fundet 57.500 nye smittede, som sammen med deres familier blev sendt i karantæne. I forvejen har landet med deres PCR-test fundet knap 80.000 tilfælde under hele pandemien.

Efter den landsdækkende massetest har Slovakiet oplevet et massivt fald i smitteniveauet på omkring 60 procent.

80.000 test om dagen

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til TV 2, at der i alt er registreret 16 private udbydere af test for covid-19 i Danmark.

Ifølge Dansk Industri vil det i løbet af få dage være muligt for de private virksomheder at bidrage til en væsentlig forøget testkapacitet herhjemme.

- Vi vil samlet set hurtigt komme op på 80.000 test om dagen. Det vil være en blanding af de klassiske PCR-test i de hvide telte samt lyntest, siger Henriette Søltoft, der er vicedirektør i Dansk Industri, til TV 2.

- Vi nærmer os julen med hastig fart, og der er behov for at få folk på arbejde, så de ikke skal sidde og vente på deres test, fortsætter hun.

Der er tale om både de klassiske PCR-test, som vi kender fra de hvide telte, og de mere usikre strakstests, som vicedirektør i Dansk Industri, Henriette Søltoft, mener, godt kan afhjælpe, selvom de er mindre præcise. Eksempelvis i et form for screeni