Asjørn på hospitalet i Aberdeen.
Samfund

19-årige Asbjørn lå død i 100 minutter på skib i Nordsøen - men det var kun lægen, der gav op

Hvor længe giver det mening at foretage hjertemassage på en person uden puls? Det spørgsmål fandt en flok danske søfolk svaret på i april 2020.

Lægen hos den skotske kystvagt var ikke i tvivl.

Når I har arbejdet så lang tid, er der intet håb

Vagthavende læge, den britiske kystvagt

Hans stemme kom ud gennem radioen på det danske redningsskib Esvagt Cantana, hvor kaptajn Jan Ole Kristensen og hans besætning den seneste time havde været i gang med en ulige kamp.

En kamp mod døden.

Og den skotske læge i radioen trådte i dette øjeblik ind i kampen på dødens side.

- I kan lige så godt stoppe med at give livreddende førstehjælp, lød det fra lægen.

- Når I har arbejdet så lang tid, er der intet håb.

Det var 17. april 2020. Klokken var 20.55, og nede i skibets motionsrum havde det yngste besætningsmedlem haft hjertestop i 53 minutter.

Pulsen forsvandt

Sammen med sine kolleger var 19-årige Asbjørn Morell på opgave ude i Nordsøen, hvor Esvagt Cantana lå klar til at hjælpe i nødsituationer på områdets boreplatforme og flydende produktionsskibe

Men nu var det Esvagt Cantana og Asbjørn, der havde brug for hjælp.

Og det skulle vise sig, at den var svær at få.

Esvagt Cantana. Besætningen består af 12 mand.

Ved 20-tiden den aften havde Asbjørn, der er ubefaren skibsassistent, været i færd med at træne.

Han skulle netop til at tage en tur på løbebåndet, da hans hjerte begyndte at slå uregelmæssigt, og den 19-årige krop sank sammen på motionsrummets blå gulv.

Jeg prøvede, om jeg kunne finde en puls, men det kunne jeg ikke

Jan Ole Kristensen, kaptajn

Det hele skete for øjnene af Asbjørns træningsmakker Lasse Wommelsdorff, der skyndte sig hen til den livløse krop.

- I starten kunne jeg mærke hans puls, men den begyndte stille og roligt at forsvinde, siger Lasse Wommelsdorff.

Han har sammen med de øvrige besætningsmedlemmer på Esvagt Cantana sagt ja til at fortælle historien om den usædvanlige redningsaktion.

Asbjørns svage puls blev hurtigt til ingen puls.

- Så begyndte vi at afklæde ham. På det tidspunkt havde jeg sendt én op efter hjertestarteren. Vi var forberedt på det værste, siger Lasse Wommelsdorff.

Asbjørn på gulvet, mens han får hjertemassage.

Oppe på broen var kaptajn Jan Ole Kristensen i færd med at overtage vagten fra sin overstyrmand, da telefonen ringede.

Træningen blev til alvor

Opkaldet var nede fra motionsrummet. Asbjørn var faldet om dernede.

- Vi vidste, at de skulle ned at træne. Det kunne være, at han var faldet af løbebåndet eller et eller andet, siger Jan Ole Kristensen.

Kaptajnen på Esvagt Cantana.

Da kaptajnen ankom til motionsrummet, kunne han straks se, at den var helt gal.

- Der ligger Asbjørn så på gulvet. De er i gang med at tage hans t-shirt af. De kan ikke finde nogen puls hos ham. Jeg prøver også, om jeg kan finde en puls, men det kan jeg heller ikke, siger Jan Ole Kristensen.

Nu kunne man måske tro, at et skib midt ude i Nordsøen er et af de værst tænkelige steder at få hjertestop.

Der var flere hundrede kilometer til det nærmeste hospital, og der var ingen læge ombord.

Det er jo det, vi træner i. Vi træner næsten i det dagligt

Jan Ole Kristensen, kaptajn

Men mandskabet på Esvagt Cantana vidste præcis, hvad de skulle gøre, fordi deres job netop er at redde menneskeliv i havet ude ved boreplatformene.

- Det er jo det, vi træner i. Vi træner næsten i det dagligt, siger Jan Ole Kristensen.

Der var også en hjertestarter om bord, og i første omgang satte mandskabet deres lid til dens beroligende elektroniske stemme.

- Så kommer Christian ned – en af assistenterne – med hjertestarteren. Og så siger jeg til ham, at det er bare på med de pads nu, siger Jan Ole Kristensen.

Asbjørn Morell blev født med en hjertefejl, som var skyld i, at han pludselig faldt om.

Kaptajnen hentede selv en kuffert med udstyr til at give Asbjørn kunstigt åndedræt, og da han kom tilbage, kunne han høre hjertestarteren:

- Analyserer. Stød anbefalet. Undgå berøring. Tryk på den blinkende orange knap nu.

En kamp mod uret

Jan Ole Kristensen havde ikke tid til at blive for at se, om maskinen virkede. Der måtte tilkaldes hjælp straks.

Esvagt Cantana var på opgave ved siden af det store olieskib Petrojarl Banff, og Jan Ole Kristensen bad den vagthavende ombord på dette skib om hjælp til at rekvirere en redningshelikopter.

Der gik rigtig lang tid

Jan Ole Kristensen, kaptajn

Den nærmeste by var Aberdeen i Skotland cirka 100 sømil væk, så den skotske helikopter kunne under optimale omstændigheder nå frem på en god halv time.

Men dette var ikke normale omstændigheder. Det vidste Jan Ole Kristensen bare ikke.

Dernæst tog kaptajnen telefonen og orienterede sit rederi om situationen, så Asbjørns forældre kunne få besked.

Samtidig blev der kæmpet for at redde Asbjørns liv nede i motionsrummet.

Hjertestarteren havde ikke gjort nogen forskel.

Den unge krop havde ingen puls, og på skift måtte Asbjørns kammerater give ham hjertemassage og ilt gennem en indblæsningsballon over næse og mund.

- Vi blev bare enige om, at vi blev ved, siger Lasse Wommelsdorff.

Så Asbjørns kammerater holdt bogstaveligt talt hans hjerte i gang med de bare næver, mens de voldsomme tryk på brystkassen begyndte at brække hans ribben.

Men hvis de holdt op, ville Asbjørns chancer for at overleve hurtigt falde fra små til nul.

Dårligt nyt

For hvert minut, der går uden hjertemassage, reduceres muligheden for at overleve med cirka 10 procent. Det viser erfaringer fra Hjerteforeningen.

Efter fire til seks minutter begynder hjernen at tage varig skade, og efter ti minutter uden hjælp er langt de fleste mennesker umulige at genoplive.

Han skal ikke sidde inde i Aberdeen og sige: "I kan bare stoppe"

Jan Ole Kristensen, kaptajn

Asbjørn fik hjælp, men selv med hjertemassage og kunstigt åndedræt er der grænser for, hvor længe der er håb.

- Der gik rigtig lang tid, siger Ole Kristensen.

Da redningsaktionen havde stået på i 20 minutter, kom det længe ventede opkald fra olieskibet Petrojarl Banff endelig.

Kaptajnen på Esvagt Cantana.

Men det var med dårlige nyheder fra den britiske kystvagt.

- De kalder ned og siger, at nu er der sendt en helikopter, men ikke fra Aberdeen, for det kunne de ikke, siger Jan Ole Kristensen.

I stedet blev der sendt en helikopter fra Inverness 130 kilometer længere væk end Aberdeen.

Det betød, at hjælpen nu var mindst en time væk.

Der var intet andet at gøre end at brække endnu flere ribben i Asbjørns brystkasse.

- Vi fortsatte jo bare. Vi havde jo opgaven lige foran os. Så er det jo bare at fortsætte, siger Lasse Wommelsdorff.

Lægens råd

Og så var det, at Jan Ole Kristensen fik opkaldet fra lægen i Aberdeen.

- De ringer fra kystvagten og snakker med mig. Der var en læge, der ville snakke med mig. Han skulle lige høre det hele fra mig også. Jeg fortæller ham, at der stadig ikke er liv, men at vi arbejder videre. Så siger han: "Du kan godt stoppe", fortæller Jan Ole Kristensen.

- Vi skulle bare stoppe. Simpelthen. For det ville ikke hjælpe noget, siger han.

Men kaptajnen nægtede at give op.

- Han skal ikke sidde inde i Aberdeen og sige: "I kan bare stoppe". Nej, så kan de sende en mand ud, der kan erklære ham død. Det er ikke vores job, siger Jan Ole Kristensen.

Motionsrummet, hvor Asbjørn faldt om.

Kaptajnen fortalte ikke sine besætningsmedlemmer, hvad lægen havde sagt.

De besætningen havde arbejdet en time uden at få nogen livstegn, skete der noget uventet.

Ude i den norske del af Nordsøen ligger oliefeltet Ekofisk, og herfra blev der pludselig sendt en redningshelikopter i luften for at hjælpe Asbjørn.

Ekofisk var tættere på end Skotland, og den norske helikopter kunne være hurtigere fremme end den fra Inverness.

Miraklet

- Vores teori er, at nordmændene skulle komme og erklære Asbjørn død. Derefter kunne de tage tilbage til Ekofisk, mens skotterne kunne tage Asbjørn med til land, siger Jan Ole Kristensen.

Imens fortsatte genoplivningsforsøget af Asbjørn nede i motionsrummet.

- Der var ikke nogen, der på noget tidspunkt sagde, at det var nok. Vi fortsatte bare, indtil dem fra Norge kom, siger Lasse Wommelsdorff.

I logbogen på Esvagt Cantana blev sagens nøgletidspunkter noteret.

Klokken 21.44 blev mørket over redningsskibet brudt af en helikopters projektører.

Hjælpen fra Ekofisk var nået frem, og mens helikopterens sygeplejerske hang i luften over dækket, skete der et mirakel nede i motionsrummet.

Afslut, hvis der ikke er tegn på liv efter en time

Gunhld Kvinen, sygeplejerske

Asbjørns hjerte gik i gang igen efter en pause på 100 minutter.

Parat til at erklære patienten død

Oppe i helikopteren havde den norske sygeplejerske Gunhild Kvinen forberedt sig på, at hun skulle ned og erklære patienten død.

- Det hænder, at vi må afslutte behandlingen og erklære patienten død. I dette tilfælde var det absolut i tankerne. Det havde lægen også informeret mandskabet om: "Afslut, hvis der ikke er tegn på liv efter en time", siger hun til TV 2.

Den sidste melding, inden Gunhild Kvinen hoppede ud og lod sig fire ned, havde ikke været opmuntrende.

- De havde lige fået at vide, at der stadig ikke var liv, siger Jan Ole Kristensen.

Gunhild Kvinen er uddannet anæstesisygeplejerske og arbejder blandt andet med at redde liv i Nordsøen.

Hvis Gunhild Kvinen var kommet nogle minutter tidligere, havde hun formentlig afsluttet genoplivningen og erklæret Asbjørn død.

Nu kom hun i stedet ned til et mirakel.

- Jeg blev meget overrasket, da jeg så Asbjørn. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at det var en ung mand. Jeg vidste ikke andet, end at det var et hjertestop. Og dér lå en ung mand i sin bedste alder. Tanken om, at det kunne være aktuelt at afslutte, blev straks skubbet væk, siger hun.

Asbjørns puls var uregelmæssig, og han var stadig i livsfare.

Helikopterpiloten kalder ned til mig og siger, at de skal skynde sig, for han har kun fem minutter mere

Jan Ole Kristensen, kaptajn

Hvis den unge mand nogensinde skulle forlade skibet i live, måtte han stabiliseres så meget, at det var muligt at hejse ham ombord i redningshelikopteren.

En helikopter, der langsomt brugte sit brændstof, mens Gunhild Kvinen forsøgte at redde Asbjørns fremtid sammen med en kollega.

Asbjørn Morell ombord på Esvagt Cantana.

I yderste livsfare

Så nåede helikopteren fra Skotland frem – en halv time efter den norske og alt for sent til at gøre nogen forskel.

Oppe over Esvagt Cantana begyndte piloten i den norske helikopter at blive nervøs for at løbe tør for brændstof.

- Den norske helikopterpilot kalder ned til mig og siger, at nu skal jeg gå ned og sige til dem, at de skal skynde sig, for han har kun fem minutter mere, siger Jan Ole Kristensen.

De to redningsfolk havde slukket deres radioer og kunne ikke skynde sig mere, hvis Asbjørn skulle overleve. Heldigvis kunne den norske helikopter lande på olieskibet Petrojarl Banff og fylde brændstoftankene.

Klokken 23.39 – altså mere end tre og en halv time efter Asbjørns hjertestop, blev han hejst op i helikopteren, hvor Gunhild Kvinen og den øvrige besætning satte kurs mod det nærmeste hospital i Aberdeen.

Asbjørn var i live, men det var stadig usikkert, om han ville leve videre.

Vi vidste jo ikke, om han ville være i live, når de kom til Aberdeen

Judith Morell, mor

Der er stor risiko for at få en alvorlig hjerneskade på grund af iltmangel efter et hjertestop, og efter 100 minutter uden puls var det usikkert, om Asbjørn nogensinde ville vågne igen.

Kort efter blinkede en mobiltelefon i et soveværelse i den sydjyske by Vejen.

En uhyggelig besked

Hjemme hos Judith og Bjarke Morell havde en af den slags beskeder, som ingen forældre ønsker at modtage, netop vækket den sorte telefonskærm.

Asbjørns forældre.

Den blev hurtigt fulgt op af et opkald.

- Det var hjerteskærende. Vi troede ikke på det, siger Judith Morell.

- Vi vidste jo ikke, om han var i live. Godt nok var der puls på ham, da han var fløjet afsted, men vi vidste jo ikke om han ville være i live, når de kom til Aberdeen. Og vi vidste heller ikke, om han ville vågne op som den normale Asbjørn. Så det var den længste nat nogensinde, siger hun.

Unge Asbjørn var kun lige begyndt på livet til søs, men han havde allerede forelsket sig så meget i det, at han havde fået tatoveret et anker på armen.

Asbjørns kahyt på Esvagt Cantana.

Og nu så livet som sømand ud til at være slut, næsten inden det var begyndt.

Mens familien Morell svævede i uvished, bragte redningshelikopteren Asbjørn ned fra himlen i Aberdeen.

- Da jeg afleverede Asbjørn i akutmodtagelsen i Aberdeen, var jeg meget glad for, at han havde overlevet. Men det var bekymrende, at vi ikke fik kontakt med ham, siger Gunhild Kvinen.

Kærlighed gennem computerskærmen

Efter ankomsten blev Asbjørns krop kølet ned. Han blev lagt i kunstig koma og tilkoblet en respirator.

Uden at vide det havde han levet de første 19 år af sit liv med en alvorlig hjertefejl. Det var den fejl, som havde sat hans hjerte i stå i motionsrummet.

Der var ikke nogen fly til Skotland

Judith Morell, mor

Nu risikerede Asbjørn så at dø langt fra sin familie.

- Vi gik ind og kiggede på flyafgange, men der var ikke nogen fly til Skotland, siger Judith Morell.

Det var april 2020, og flyene stod på jorden på grund af udbruddet af coronavirus.

I stedet for at være fysisk sammen med Asbjørn måtte forældrene nu deltage i deres livs længste videochat.

Asbjørn på familien Morells computer.

Personalet på Royal Infermery i Aberdeen etablerede en Skype-forbindelse, så Judith og Bjarke Morell kunne se deres søn hjemme på computerskærmen.

- Det var dejligt, men det var stadigvæk hårdt, at man ikke kunne få lov til at røre ved ham, siger Judith Morell.

I stedet for at røre ved Asbjørn, forsøgte forældrene at holde liv i deres søn ved at synge for ham.

- Jeg sang godnatsang for ham. Dem han plejede at høre, da han var helt lille. Og hans far læste godnathistorier, siger Judith Morell.

Judith Morell.

Men der kom så godt som ingen livstegn.

- På andendagen trillede der en tåre ned af hans kind. Vi sagde til os selv, at det var, fordi han hørte vores stemmer. Vi snakkede med lægen derovre, og han sagde, at det sagtens kunne være feberen. Han havde høj feber, siger Judith Morell.

De kunne ikke vække ham

Judith Morell, mor

Dagene gik, og lægerne i Aberdeen forberedte de fortvivlede forældre på, at de ikke ville få den søn, de havde kendt, tilbage.

- De sagde flere gange til os: "Forvent, at det er en hjerneskadet ung mand, I får hjem. I større eller mindre grad". De kunne ikke vække ham, siger Judith Morell.

Manden, der ikke kunne dø

Asbjørns feber steg, han blev ramt af en bakterieinfektion, og lægerne kunne ikke finde ud af, hvorfor han ikke kunne vækkes.

Bjarke Morell.

Bjarke Morell var fortvivlet.

- Om aftenen, når alle var gået i seng, og jeg ikke kunne sove, så – for ikke at vække hele nabolaget – så gik jeg over i skoven. Så kaldte jeg, lige så højt jeg kunne, på ham. Jeg håbede på, at han kunne høre det, siger Bjarke Morell.

Så gik han tilbage til skærmen og spillede countrymusik for sin bevidstløse søn.

Især én ballade – 'Jeremiah Johnson' – spillede han igen og igen.

- Det var en af de cowboysange, jeg sang for ham, da han var lille, siger Bjarke Morell.

Temasangen fra den klassiske western holdt modet oppe hjemme hos familien Morell.

Sangen er fra en amerikansk western af samme navn fra 1972.

Filmens danske titel er: 'Manden, der ikke kunne dø'.

I 11 dage lå Asbjørn uden at give livstegn fra sig, men pludselig en morgen åbnede han øjnene.

- De kørte kameraet hen, så vi kunne tale med ham, så så vi, at han havde åbne øjne. Da var vi jublende lykkelige, siger Judith Morell.

Asbjørn på hospitalet.

You only live twice

Forældrenes ansigter var det første Asbjørn så efter sin død.

- Jeg ser en Skypeforbindelse til mine forældre, og jeg tænker: "Hvad er det egentlig, der sker? Hvorfor er jeg her?". Det gav jo ingen mening, siger Asbjørn til TV 2.

I begyndelsen kunne han ikke huske sine forældres navne, og alt, hvad han havde foretaget sig en uge inden hjertestoppet, var væk.

Asbjørn tilbage i Danmark.

Efter tre uger i Aberdeen kunne Asbjørn vende hjem til det danske sundhedsvæsen.

Her fik han foretaget en bypassoperation og isat en pacemaker.

Hjernen havde ikke taget skade, og 10. november kunne Asbjørn vende tilbage til sit gamle job som skibsassistent på Esvagt Cantana.

- Jeg føler mig rigtig tryg i forhold til at komme afsted igen. Jeg kommer ud til folk, der har reddet mit liv en gang. Skulle det ske igen, tror jeg også, at de vil redde mig igen. Og jeg ville redde en af dem, hvis det skulle ske, siger Asbjørn.

Asbjørn tilbage på Esvagt Cantana.

TV 2 var med på Asbjørns første arbejdsdag. Du kan se, hvordan det gik på TV 2 PLAY.

Skibets mandskab er nu indstillet til prisen som Årets Hjerteredder, der uddeles først i det nye år.

Asbjørn selv husker ikke noget fra sine 100 minutter som død.

Oplevelsen har heller ikke fået ham til at ændre sit grundlæggende syn på livet.

- Jeg kan ligeså godt bare være glad. Nu vil jeg leve efter et nyt ordsprog: "You only live twice", siger Asbjørn.

Asbjørn påmønstrer Esvagt Cantana.