Coronavirus

10 procent vil ikke tage coronavaccinen – her er deres bekymringer og eksperternes svar

De danskere, der afviser, at de vil have en vaccine, frygter, at den er udviklet for hurtigt, og at der stadig er for lidt viden om bivirkningerne.

Coronavaccinen er på trapperne.

I Storbritannien er de allerede gået i gang, og i Danmark meddeler sundhedsministeren, at vaccinen kan være klar fra januar.

10 procent af danskerne vil dog slet ikke modtage coronavaccinen, når den kommer, og yderligere 10 procent vil ikke forholde sig til, om de vil tage den.

Det fremgår af en meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken, der omfatter interviews med 1095 danskere.

Vil vaccinen have bivirkninger?

  • Der er en risiko for bivirkninger forbundet med alle lægemidler – også vacciner. Det er velkendt fra de vacciner, vi allerede bruger, at man kan få eksempelvis forbigående rødme, der hvor man er blevet stukket, feber og utilpashed eller muskelømhed efter vaccinationen. Der kan også forekomme alvorlige bivirkninger efter vaccination, men de er normalt sjældne.
  • For at en vaccine kan godkendes til brug i hele befolkningen, er det et krav, at der er dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed fra store forsøg med tusindvis af frivillige forsøgspersoner.
  • Vacciner bliver kun godkendt, hvis fordelene ved at blive vaccineret, dvs. beskyttelsen mod den sygdom, som man vaccinerer imod, overstiger de mulige bivirkninger.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

Men er frygten begrundet, eller kan vi med ro i sindet lade os blive stukket med nålen?

TV 2 har gennemgået de fire primære årsager til, at danskerne ifølge målingen ikke vil modtage vaccinen, og bedt to eksperter forholde sig til bekymringerne.

Årsag 1: Vaccinen er udviklet for hurtigt

Pfizer/BioNTechs covid-19-vaccine er allerede taget i brug i Storbritannien.

84 procent af de adspurgte, der umiddelbart ikke ønsker vaccinen, siger:

- Jeg er skeptisk over, at udviklingen af vaccinen er gået så hurtigt, at mulige bivirkninger ikke er blevet afdækket.

Det er rigtigt, at Pfizer/BioNtech-vaccinen er blevet fremstillet rekordhurtigt. Men det er der flere gode grunde til, påpeger eksperterne.

Blandt andet en global efterspørgsel og et fælles fodslag mellem regeringer og politiske organer og unioner som FN og EU, der har arbejdet mod samme mål: at finde en vaccine.

Den fælles indsats har blandt andet gjort fase 3-forsøgene, hvor man tester vaccinen i mennesker markant kortere. Normalt ville det tage flere år, men i Pfizer/BioNTechs tilfælde har det taget en måneds tid.

Her har man konkret testet 44.000 personer i fase 3-forsøgene, hvilket er markant flere end normalt. Det giver dermed en øget evidens for de kortsigtede bivirkninger, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, professor i virologi.

Alligevel kan der stadig være uopdagede bivirkninger, der eksempelvis rammer én ud af 50.000.

- Vacciner vil altid være en afvejning mellem effekt og bivirkning. De fleste bivirkninger vil blive opsporet i forsøgene, inden den kommer ud på markedet, men der er en meget lille risiko for, at nogle få først kan ses på den lange bane. Det kan ikke udelukkes, siger Allan Randrup Thomsen.

Han peger på, at mulige langsigtede bivirkninger kan være neurologiske sygdomme, der vil dukke op ved særligt disponerede individer. Det kan for eksempel være narkolepsi og Guillain-Barré syndrom, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne,

Eksempelvis var der 36 tilfælde af Guillain-Barre syndrom i USA som konsekvens af en HPV-vaccine. 16 millioner modtog vaccinen.

I Sverige udviklede 350 børn og unge eksempelvis narkolepsi som konsekvens af en vaccine mod svineinfluenza. Godt seks millioner svenskere fik vaccinen, men den forhistorie skræmmer ikke professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet, Jens Lundgren:

- Gravide og børn er to grupper, der er særligt sårbare, men de har slet ikke udsigt til at modtage denne vaccine i første omgang, siger han.

Årsag 2: - Jeg vil se tiden an

90-årige Margaret Keenan var den første, der modtog vaccinen i Storbritannien.

62 procent af de adspurgte, der afviser at tage vaccinen, svarer ja til begrundelsen:

- Jeg vil gerne se vaccinen virke et stykke tid, før jeg tager stilling.

Allan Randrup Thomsen ser gerne, at så mange som muligt lader sig vaccinere, men det absolut mest afgørende er, at personer i risikogruppen stikkes:

- Jeg forstår godt, hvis man som ung er mere tvivlende, da man ikke er i risikogruppen og med en vaccine kan udsætte sig selv for potentielle bivirkninger. Man skal dog huske, at man uden vaccinen risikerer senfølger og at smitte de svage og ældre, man kender.

Viser vaccinen sig effektiv, risikerer diskussionen dog hurtigt at blive teoretisk.

For mens svage grupper allerede kan se frem til at modtage vaccinationer fra januar, vil personer, der ikke i samme grad er truet af coronavirus, formodentlig først tilbydes en vaccine i sensommeren.

- Og til den tid kan en effektiv vaccine have løst problemet for dem, vi søger at beskytte. Så kan det blive ligegyldigt, hvor stor tilslutningen er i den resterende del af befolkningen, og så får covid-19-vaccinen mere karakter af et tilbud, nogle vil tage, siger Randrup Thomsen.

Årsag 3: Mistillid til firmaerne bag

Vaccine-udviklere i gang i Rusland.

20 procent af dem, der ikke ønsker at lade sig vaccinere, svarere ja til udsagnet:

- Jeg har en generel mistillid til medicinalindustrien.

Allan Randrup Thomsen anerkender, at man ikke skal være blind for, at medicinalfirmaerne har udsigt til store økonomiske gevinster, hvis netop deres vaccine godkendes i EU og dermed har kurs mod Danmark.

Men de får ikke lov at snyde på vægten, lyder det. Dertil mener Allan Randrup Thomsen, at kontrollen med vaccinerne er tilpas finmasket. Samtidig løber vaccineproducenterne en mindre økonomisk risiko denne gang.

- Vi har dækket en væsentlig del af medicinalfirmaernes omkostninger og risici ved, at landene allerede har lavet forhåndsaftaler, selvom vaccinerne ikke er godkendt, siger han.

Danmark har eksempelvis tilsluttet sig seks forhåndsaftaler.

Årsag 4: - Jeg modtager generelt ikke vacciner

På Christiansborg har vaccinationsskeptikere ofte samlet sig til demonstrationer.

11 procent af dem, der ikke ønsker at lade sig vaccinere, svarer:

- Jeg modtager generelt ikke vacciner.

Denne gruppe er sværest at nå ud til, mener de to professorer, der blot kan henvise til historien.

- Vacciner har overordnet været en utrolig succes, der har bekæmpet en række sygdomme som polio, mæslinger og difteri for at nævne nogen. Dem er der ikke nogen, der ville ønske sig smittet med. Man må henvise til historien, siger Jens Lundgren.

Allan Randrup Thomsen har tillid til, at mængden af deciderede anti-vaxxere er så lille, at det ikke bliver en udfordring for samfundet.

- Jeg er ikke tilhænger af tvangsvaccinationer, og der er så få, at det ikke er et problem. Skulle der være en enkelt, der afviser vaccination i en kritisk funktion, må man flytte vedkommende til en anden afdeling, men det er så det, siger han.

Trods vaccineskeptikerne er de 10 procent, der siger nej, og de 10 procent, der er i tvivl, i klart mindretal.

Det er fortsat 80 procent af de adspurgte i meningsmålingen, der er enige eller overvejende enige i, at de er klar til at modtage vaccinen, når den kommer.

Eksperter har tidligere udtalt, at de regner med, at vi skal op på mellem 60 og 70 procent af befolkningen, som har dannet antistoffer, for at opnå flokimmunitet.