Coronavirus

Her mener Sundhedsstyrelsen selv, at der bør sættes ind for at sikre bedre smitteopsporing

Flere politikere mener, at myndighedernes indsats med smitteopsporingen skal styrkes.

Som smitten med coronavirus er steget i Danmark henover efteråret, har både politikere, eksperter og sundhedsmyndigheder sat større fokus på, hvordan vi bedst opsporer sygdommen.

Og mens flere politikerne på Christiansborg nu lægger pres på at få en mere effektiv smitteopsporing, erkender Sundhedsstyrelsen selv i et bilag til de nyeste retningslinjer, at der er flere steder, hvor opsporingen kan forbedres.

Det er Sundhedsstyrelsen, som udarbejder de konkrete retningslinjer for, hvordan smitteopsporingen skal se ud i Danmark, mens Styrelsen for Patientsikkerhed står for selve arbejdet med at kontakte nære kontakter til en smittet person.

Af bilaget fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at der er 10 konkrete punkter med yderligere behov, som bør opfyldes, førend myndighederne kan sikre den mest effektive smitteopsporing.

De er som følger:

  1. En etablering af et fælles datagrundlag på tværs af styrelser for at sikre systematisk opfølgning og viden om epidemien på nationalt niveau.
  2. Et tal for, hvor mange nære kontakter der lader sig teste, samt hvornår de gør det.
  3. Et samlet overblik over antal nære kontakter, der tester positiv, samt andelen af kontakter, som tester negativ på første test, men positiv på anden test.
  4. Viden om fordelingen mellem antallet af nære kontakter, der opspores via Styrelsen for Patientsikkerhed, mod antallet, som får besked direkte fra den smittede selv.
  5. Et overblik over smittekæder og en bedre forståelse af forbindelsen mellem de nære kontakter.
  6. Ønsket om et mere detaljeret kendskab til de forskellige eksponeringskilder: Hvor og hvordan bliver vi smittet?
  7. Et overblik over de personer, som løbende bookes til test, fordi de er nær kontakt.
  8. En nem bookingmulighed for nære kontakter, som sikrer, at de bliver testet korrekt i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer (på henholdsvis dag 4 og 6).
  9. Bedre forståelse af, hvor mange nære kontakter hver smittet person har.
  10. Antal nære kontakter, som Styrelsen for Patientsikkerhed har kontaktet, samt antallet af nære kontakter, som det ikke er lykkedes at få fat i.

Tavse myndigheder

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst erkender over for TV 2, at man mangler afgørende data for at bryde smittekæderne og holde coronavirussen under kontrol. Hun har ikke ønsket at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar:

- Vi har et rigtig godt kontaktopsporingsprogram for de nære kontakter og har generelt indtryk af, at befolkningen følger programmet. Men vi har også samtidig en stor opmærksomhed på, om der er noget, vi kan forbedre og finjustere med den klare ambition om at sikre mest mulig kontrol af smitte.

TV 2 ville gerne have haft mulighed for at spørge yderligere til, om de nyligt reviderede retningslinjer er effektive nok til at opspore smitten, eller om der arbejdes på at finde en bedre strategi, som det virker til ud fra styrelsens bilag. Konkret ville TV 2 gerne have spurgt ind til hvert punkt for at høre, hvordan arbejdet står til på det område i øjeblikket.

Det er som sagt Styrelsen for Patientsikkerhed, som udfører smitteopsporingen i praksis. Her har TV 2 i et skriftligt svar fået afslag på interview med følgende kortfattede begrundelse:

- Styrelsen for Patientsikkerhed udfører smitteopsporing ud fra den til en hver tid gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Store mørketal

TV 2 ville også gerne spørge ind til, om Styrelsen for Patientsikkerhed mener, at den har det fornødne mandskab og de nødvendige ressourcer til at leve op til dens interne målsætning om at kunne opspore smitten iblandt 3000 daglige smittetilfælde, eller om styrelsen ønsker, at Folketinget afsætter flere ressourcer til opsporingsarbejdet.

I et interview med TV 2 onsdag fortalte chefen for styrelsens coronaopsporingsenhed, Søren Aggestrup, at de indsamlede data er behæftet med store mørketal.

- Når vi taler med folk, spørger vi, hvor de selv tror, de er blevet smittet henne. Meget af det er jo baseret på formodninger og vurderinger, og der er mange, der ikke kan sige det med sikkerhed, sagde han.

Ifølge de nyeste tal fra styrelsen ved 47 procent af de smittede ikke, hvor de har fået virussen fra. Det viser en opgørelse fra Coronaopsporing fra oktober.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, mener også, at det samlede billede over smitten er "lidt mudret".

- Vi mangler noget mere konkret information om, hvor folk bliver smittet henne. I øjeblikket er det baseret på en udspørgning af dem, der kommer ind og bliver testet, og det er kun en del af dem, der svarer, siger han til TV 2.

Pres fra Christiansborg

Blandt Folketingets partier er der udbredt enighed om, at arbejdet med smitteopsporingen i Danmark skal styrkes. I øjeblikket bliver 3,4 personer i gennemsnit kontaktet ved ét smittetilfælde, og det tal skal op.

- Det tyder på, at vi skal have kigget på de kriterier, der skal til for at blive kaldt "nær kontakt", men der er også noget, der indikerer, at vi bliver nødt til at opruste hele vores setup i forhold til smitteopsporing, siger Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten, til TV 2.

Han peger konkret på et behov for en mere opsøgende indsats fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er ordførerens kollega i Radikale Venstre, Stinus Lingreen, enig i.

I oppositionspartiet Venstre mener sundhedsordfører Martin Geertsen, at der er en "generel lukkethed" i, hvordan myndighederne og regeringen styrer smitteopsporingen.

- Det må være i vores alles fælles interesse, at vi lytter til de mange bud på, hvordan vi kan have en mere effektiv smitteopsporing, siger han til TV 2.

Det er medarbejdere fra politiet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, der sammen med eksterne vikarer udfører arbejdet med smitteopsporing.

Hvis man er smittet, skal man kontakte Coronaopsporingen på telefon 3232 0511.