Coronavirus

Ingen ved, hvor ofte danskerne smittes i butikker og på gågader

Restriktioner bør baseres på langt mere viden om, hvor og hvordan danskerne bliver smittet, mener eksperter.

Tirsdag annoncerede regeringen en række nye restriktioner både specifikt for hovedstadesområdet og for hele landet.

De nye tiltag rettes i de 17 kommuner mod blandt andet butikker, gågader og fritidsaktiviteter - og ifølge sundhedsminister Magnus Heinecke (S) blev retningslinjer til på baggrund af indgående viden om smittesituationen.

- Når denne her pakke ser ud, som den gør, er det på entydig indstilling fra vores sundhedsmyndigheder, der har en minutiøs viden om, hvor smitten er, hvad der virker, og hvordan virker det, sagde han på et pressemøde tirsdag.

Men indtil videre findes der ingen tal for, hvor eller hvor meget der smittes med coronavirus i det offentlige rum. Og samtidig aner man ikke, hvordan knap halvdelen af danskerne er blevet udsat for virussen.

Der er jo ingen grund til at belaste folk med restriktioner, som ikke er så effektive

Allan Randrup, professor i virologi på Københavns Universitet

Halvdelen ved ikke, hvordan de blev smittet

Ifølge Sundhedsministeriet kommer de nye restriktioner blandt andet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe af myndigheder og eksperter.

Og her er det kun Coronaopsporing ved Styrelsen for Patientsikkerhed, der bidrager med viden om, hvordan danskerne smitter hinanden.

Den viden indsamles gennem samtaler med dem, der er blevet testet positive for covid-19 - men ifølge enhedschef for Coronaopsporing ved Styrelsen for Patientsikkerhed Søren Aggestrup er de data behæftet med store mørketal.

- Når vi taler med folk, spørger vi, hvor de selv tror, de er blevet smittet henne. Meget af det er jo baseret på formodninger og vurderinger, og der er mange, der ikke kan sige det med sikkerhed.

Ifølge de nyeste tal fra styrelsen ved 46 procent af de smittede ikke, hvor de har fået virussen fra. Det viser en opgørelse fra Coronaopsporing fra november.

Og selvom de nye restriktioner i København har lagt et ekstra stort fokus på detailhandlen og restauranter i julemåneden, er det stort set umuligt at vide, hvor mange der egentlig smittes de steder, fortæller Søren Aggestrup.

- Det er et mørketal, hvor mange der bliver smittet, når de er ude at handle. Man kan jo have stået lidt for tæt på en smittet i køen i supermarkedet, som hostede lidt, uden at man tænkte over det. Og så opdager man jo ikke, at smitten kom derfra.

Og det møder kritik fra flere sundhedseksperter, at restriktioner indføres på den baggrund.

Et sløret billede af smittesituationen

Ifølge Allan Randrup, der er professor i virologi på Københavns Universitet, skaber den nuværende overvågning et sløret billede af smittesituationen.

- I øjeblikket er det baseret på en udspørgen af dem, der kommer ind og bliver testet. Der overlader du det helt og aldeles til folk, som ikke har smittemæssig indsigt til at vurdere, hvor de er blevet smittet henne, siger han.

Derfor mener virologen, at samtalerne med de smittede burde kombineres med vurderinger fra fagpersoner, som bedre kan identificere den mest sandsynlige smittekilde.

Vil man bekæmpe coronasmitten både effektivt og med så få konsekvenser som muligt for danskerne, er det nemlig vigtigt at vide så præcist som muligt, hvor og hvornår smitten sker.

- Der er jo ingen grund til at belaste folk med restriktioner, som ikke er så effektive, hvis vi har mere effektive alternativer, siger Allan Randrup.

Lektor: Læg hellere kræfterne i smitteopsporing

Og spørger man Christian Wejse, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er det ikke til at sige, hvor meget de nye restriktioner rent faktisk virker.

- Hvis vi nu kigger på, hvor mange smittetilfælde det sparer, at Strøget bliver ensrettet, har vi ikke nogen sikre data på det. Jeg tror ikke, det er så voldsomt mange.

Han understreger, at Coronaopsporing allerede nu lægger et massivt stykke arbejde i at optrevle og bryde de danske smittekæder – men alligevel mener han, at der er plads til forbedringer.

Gennem den seneste uge er 1700 mennesker blevet testet positive for coronavirus i Københavns Kommune. Og ifølge Christian Wejse burde man i højere grad lægge sine kræfter ved dem frem for hele samfundet:

- Det er omkring dem, vi skal finde dem, der kommer til at teste positiv i den kommende uge. Det er måske her, det er mere væsentligt at lægge fokus, end på hvor meget vi går ned af Strøget, siger han.

Svært at skaffe mere præcise tal

Men selvom tallene for, hvordan virussen spreder sig mellem danskerne, er behæftet med både usikkerheder og mørketal, vil det være svært at undersøge det nærmere, siger Søren Aggestrup fra Coronaopsporing.

Skulle det kunne lade sig gøre, vil myndighederne nemlig i langt højere grad være nødt til at registrere, hvordan danskerne færdes og mødes. Det har blandt andet Sydkorea haft stor succes med, men det er ikke foreneligt med danske frihedsprincipper, mener Søren Aggestrup.

- Vi skal jo huske, at det her bygger på frivillighed. Vi har ikke overvågningssamfund, som man for eksempel har i Sydkorea, siger han.

Samtidig understreger han, at vi allerede ved en del om, hvor smitten spredes allermest.

Blandt de smittede, der har en formodning om, hvor de har pådraget sig sygdommen, peger langt størstedelen nemlig på deres egen husstand, deres nærmeste omgangskreds eller deres arbejdsplads, fortæller han.

TV 2 har onsdag spurgt Sundhedsministeriet, hvilken minutiøs viden om, hvor smitten er, som sundhedsministeren henviste til på tirsdagens pressemøde. Det har dog ikke været muligt for TV 2 at få et interview.