Markant færre danskere dør med covid-19 - hvad er forklaringen?
Professorer peger på især fire årsager til, at flere danskere i dag overlever covid-19.
Danskere, der dette efterår er blevet alvorligt syge med covid-19, har markant større chance for at overleve end i foråret.
Det viser tal fra Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital, skriver Politiken.
Risikoen for, at danske covid-19-patienter med en alvorlig lungebetændelse dør, er faldet med næsten 70 procent i forhold til perioden fra marts til maj, da coronapandemien ramte Danmark.
På Hvidovre Hospital har man set på overlevelseschancerne for de patienter, der har brug for ilt, men ikke respirator. I foråret døde 26 procent af covid-19-patienterne, men dette tal er siden sommer faldet til blot 8,5 procent af de indlagte patienter.
- Jeg er overrasket over, at vi har set så store effekter på kort tid, siger Thomas Benfield, der er professor ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, og som står bag undersøgelsen, til TV 2.
Så hvad kan forklare, at prognosen for at overleve et svært forløb med sygdommen covid-19 i dag er langt bedre end tidligere?
Ifølge flere af landets førende eksperter er der ikke tale om et enkelt forhold, men flere ting, der samlet giver en forbedret behandlingspakke i det danske sygehusvæsen.
Professorerne peger på følgende fire elementer som de primære årsager:
1. Lægemidler brugt i kombination
Ifølge Thomas Benfield er den vigtigste grund til, at færre danskere dør med covid-19, de to lægemidler remdesivir og dexamethason.
Forskerne opdagede, at der skete en markant positiv ændring i løbet af sommeren, hvor lægerne begyndte at give covid-19-patienterne remdesivir og dexamethason. Stofferne har vist sig at have en effekt, der henholdsvis modarbejder virussen og dæmper kroppens immunrespons.
- Der er meget, der tyder på, at det er de to stoffer, der har haft størst effekt. I kombination synes de at være afgørende for, hvordan det kommer til at gå, hvis man har et alvorligt forløb med covid-19, siger professoren.
Professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet Jens Lundgren er enig i, at de to lægemidler kan være med til at mindske dødeligheden. Han siger til TV 2, at stofferne i kombination har en såkaldt additiv virkning, hvilket på lignende måde var med til at skabe et gennembrud i behandlingen og bekæmpelsen af HIV i sin tid.
- De to præparater er i sig selv måske ikke supereffektive, men sammen kan det vel tænkes, at de viser sig at kunne hjælpe covid-19-patienter, siger Jens Lundgren.
Thomas Benfield fremhæver desuden, at brug af blodfortyndende medicin og kontinuerlig såkaldt high flow-iltbehandling har haft positiv effekt for landets covid-19-patienter.
2. Øget testkapacitet og tidligere behandling
Søren Riis Paludan er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, og han mener, at en øget testkapacitet er et vigtigt element i bekæmpelsen af den smitsomme sygdom herhjemme.
Siden sommer er antallet af testede for coronavirussen steget markant, og i løbet af efteråret har op imod 100.000 danskere dagligt fået stukket en vatpind ned i halsen.
Dermed bliver langt flere danskere screenet for coronavirus på et tidligere stadie end tidligere, hvilket forbedrer patienternes muligheder på landets hospitaler og sygehuse.
- Færre danske patienter er kritisk syge, når de kommer i behandling af vores læger. Jo hurtigere, de kan blive behandlet, desto bedre, siger Søren Riis Paludan til TV 2.
Ifølge Jens Lundgren viser erfaringerne fra influenzapatienter, at medicin har bedst effekt, når det bruges tidligt i et behandlingsforløb.
Professoren mener ligesom sin kollega, at den danske befolkning i løbet af 2020 har fået en bedre forståelse af den smitsomme sygdom og derfor kommer tidligere i behandling.
- Den folkelige forståelse af sygdommen covid-19 er ekstrem høj og sofistikeret, siger Jens Lundgren.
3. Lavere alder hos patienter
Thomas Benfields undersøgelse viser, at gennemsnitsalderen er faldet fra 72 år i foråret til 64 år dette efterår for de patienter, der har været indlagt med et alvorligt covid-19-forløb på Hvidovre Hospital.
Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at den ændrede alderssammensætning blandt patienterne samlet set gør, at danskerne nu har større chance for at overleve et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
- Dødsfaldene i foråret var i stor udstrækning knyttet til ældre mennesker. Hen over sommeren og efteråret er de alvorligt syge primært personer i en moden alder, der bedre tåler at blive syge, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2.
4. Forbedret sundhedssystem
Jens Lundgren mener, at vi i Danmark har fået langt bedre styr på covid-19 dette efterår, og det skyldes ikke mindst, at sundhedssystemet er blevet bedre og mere effektivt til at bekæmpe sygdommen.
Et eksempel er, at de praktiserende læger ofte ringer ind til sundhedsmyndighederne og videregiver advarselstegn fra patienterne.
- Det er god proces, og Sundhedsstyrelsen har derfor løbende ændret deres retningslinjer for, hvem der skal sendes på hospitalet til vurdering, siger Jens Lundgren.
Han påpeger også, at den generelle sygepleje og brug af lungefysioterapi er blevet forbedret siden foråret og sommeren.
Søren Riis Paludan pointerer, at lægerne i begyndelsen af pandemien i Danmark i marts behandlede sygdommen covid-19 som en influenza, hvilket ikke helt var dækkende.
- Sundhedssystemet kender sygdommen langt bedre i dag, og derfor kan lægerne på et rationelt grundlag give patienterne en bedre behandling, siger han.
Skal stadig passe på sygdommen
Med de forbedrede udsigter for landets covid-19-patienter kunne man fristes til at tro, at danskerne kunne være mindre bekymrede for den smitsomme sygdom.
Men intet kunne være mere forkert ifølge Thomas Benfield.
- Vi skal stadig passe på. Vi kan ikke helbrede alle, og det tager lang tid at komme sig over sygdommen. Desuden oplever mange alvorlige senfølger, siger professoren.
Jens Lundgren er enig i sin kollegas betragtning.
- Vi er ikke i mål, og der foregår en intensiv forskning for at forstå covid-19 endnu bedre og udvikle bedre behandlinger. Vi kan fortsat blive overrasket over sygdommen, lyder det.
I alt 846 danskere er per 1. december døde med covid-19 i kroppen.