Hop til indhold
Samfund

Her er den nye ghettoliste: 13 områder har forladt listen

af Natali Braagaard

Samtidig er der heller ikke kommet nye områder på listen. I alt er der nu 15 områder på ghettolisten.

Antallet af boligområder på den såkaldte ghettoliste er siden sidste år næsten halveret fra 28 til nu kun at omfatte 15 boligområder.

Dermed har 13 områder forladt listen, ligesom der ikke er kommet nye boligområder på listen.

Det oplyser Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse om regeringens liste over særligt udsatte, almene boligområder – den såkaldte ghettoliste – der tirsdag er blevet offentliggjort for 11. år i træk.

Ifølge ministeriet skyldes faldet i antallet af områder hovedsageligt, at andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet i de pågældende områder er faldet, ligesom der er færre dømte i forhold til landsgennemsnittet og et stigende uddannelsesniveau.

- Det er et billede på, at man er begyndt at lave nogle lokale indsatser, som virker og som sørger for, at dem, der bor i området, i højere grad er i job, så det (området, red.) minder mere om resten af de byer, som de ligger i. Det har været helt formålet – at skabe blandede boligområder, så de børn, der for eksempel vokser op i Vollsmose, får samme muligheder som andre børn, der bor i Odense, siger boligminister Kaare Dybvad (S) til TV 2.

13 områder har forladt listen:

  1. Lundtoftegade, København
  2. Bispeparken, København
  3. Hørgården, København
  4. Gadehavegård, Høje-Taastrup - tidligere "hård ghetto"
  5. Karlemoseparken, Køge
  6. Agervang, Holbæk - tidligere "hård ghetto"
  7. Lindholm, Guldborgsund
  8. Korsløkkeparken, Odense Øst
  9. Korskærparken, Fredericia
  10. Munkebo, Kolding - tidligere "hård ghetto"
  11. Finlandsparken, Vejle - tidligere "hård ghetto"
  12. Resedavej/Nørrevang II, Silkeborg
  13. Skovgårdsparken, Aarhus

Fire hårde ghettoer er slet ikke ghettoer længere

Danmark har siden 2010 haft en officiel liste over udsatte boligområder, og siden 2018 har listen officielt skelnet mellem "udsatte boligområder", "ghettoer" og "hårde ghettoer".

Parallelsamfund

Ved et parallelsamfund (tidligere ghettoområde) forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pprocent.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Indenrigs - og Boligministeriet

I 2019 var der 40 udsatte boligområder, hvoraf 28 opfyldte ghettokriterierne. 15 af ghettoområderne var "hårde ghettoer" – det betyder, at områderne har stået på listen i fire år i træk.

Den administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger (BL), Bent Madsen, oplyser i en pressemeddelelse, at nyheden om færre ghettoer er glædeligt, men at han håber, at de kriterier, som danner grundlag for udarbejdelsen af ghettolisten, får et grundigt serviceeftersyn.

Jeg noterer mig også, at hele fire boligområder, som i 2018 fik stemplet ”hård ghetto” ifølge kriterierne slet ikke er ghettoer længere

Bent Madsen

Årsagen er, at to nye boligområder har fået betegnelsen "hårde ghettoer" - nemlig Solbakken i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg. Men ifølge Bent Madsen er Nørager/Søstjernevej i Sønderborg "ikke mindst på listen, fordi området huser 200 førtidspensionister."

- Men de tæller helt paradoksalt med i ghettokriteriet om for mange udenfor arbejdsmarkedet. Selv om førtidspensionister jo ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, oplyser Bent Madsen.

Han kalder det samtidig marginalt, at Solbakken i Odense ikke er røget af listen.

- Jeg noterer mig også, at hele fire boligområder, som i 2018 fik stemplet ”hård ghetto” ifølge kriterierne slet ikke er ghettoer længere. Og måske vil Solbakken, der bliver en hård ghetto i år, slet ikke være en såkaldt ghetto til næste år. Det er meget tankevækkende.