Flertal i Folketinget vil have millioner af mink gravet op
Mere end 10.000 tons døde dyr er en tikkende bombe for miljø og drikkevand og kræves nu fjernet fra to massegrave.
Om igen.
Millioner af døde mink i den jyske muld skal graves op og destrueres på anden måde.
Det er budskabet fra et flertal i Folketinget, som frygter for de miljømæssige konsekvenser af de to massegrave, der ligger placeret nær henholdsvis Karup og Holstebro.
Thomas Danielsen fra Venstre er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget og peger dels på miljømæssige hensyn, dels på at der er blevet begået ulovligheder i forbindelse med etableringen af de to omstridte minkmassegrave.
- Det her er en sag fyldt med fejl og ulovligheder. Begge steder er det dybt problematisk, at man bare er blevet ved med at grave mink ned, siger Thomas Danielsen til TV 2.
Minister kan forvente stormvejr
Miljø- og Fødevareudvalget har derfor kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd fredag klokken 10. Her skal ministeren redegøre for alternative muligheder for at skaffe sig af med de store mængder døde mink og samtidig svare for selve lovgrundlaget i sagen.
Ifølge Noa Redington, politisk kommentator på TV 2, kan Lea Wermelin forvente at komme under pres.
- Mijøministeren kan regne med at komme i stormvejr og under pres. Det her er sagen, der ikke vil dø, og der er store miljømæssige udfordringer at tage stilling til, siger Noa Redington.
Det politiske flertal tegnes af Venstre, DF, SF, Konservative, Alternativet og Nye Borgerlige med tilsammen 91 mandater.
De nedgravede mink udgør en "tikkende miljøbombe", lyder det fra SF, mens Konservative mener, det skal ske på grund af den tvivl, der er blevet rejst om lovgrundlaget for nedgravningen.
- Minkene skal fjernes, og det haster med en løsning, siger Signe Munk (SF), der er valgt i Vestjylland, til Dagbladet Holstebro.
Døde dyr omdannes til kvælstof
Et af de tungtvejende spørgsmål er, hvad man stiller op med døde dyr i den mængde.
Miljøstyrelsen har oplyst, at de to massegrave tilsammen indeholder lidt mere end 10.000 tons døde mink. Og efterhånden som forrådnelsesprocessen sætter ind, omdannes de døde dyr til fosfor og kvælstof til fare for miljøet.
Venstre vil derfor have massegravene tømt for mink, som ifølge dem derefter skal deponeres i gyllebeholdere.
- Begge steder er det dybt problematisk at have de døde dyr liggende i jorden. I Nørre Felding ved Boutrup Sø svarer det til 147 tons kvælstof, og ved Kølvrå er der bekymring for drikkevandet, siger Thomas Danielsen.
I Viborg er borgmester Ulrik Wilbek (V) bekymret på vegne af både drikkevand og borgere.
- Lige nu mangler jeg et sundhedsfagligt belæg for, at de her massegrave ikke går ud over drikkevandet, og derfor har jeg bedt vores forvaltning om at gå i dialog med de relevante parter, så vi kan sikre borgerne den tryghed, de skal have, siger borgmesteren ifølge Viborg Folkeblad.
Fraviger krav om miljøgodkendelse
Et andet tema, miljøminister Lea Wermelin vil blive konfronteret med på fredagens samråd, er det manglende lovgrundlag i beslutningen om at deponere flere millioner døde mink i sandholdig, jysk jord.
Ifølge Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet, mangler der lovhjemmel for at deponere de døde mink i massegravene, der er placeret i henholdsvis Viborg og Holstebro Kommune.
- Ulovligheden består i, at ministeren har udstedt en bekendtgørelse, som fraviger kravet om miljøgodkendelse, når man graver mink ned i forbindelse med denne masseslagtning, siger han til TV 2.
I begyndelsen af november udsendte Fødevarestyrelsen og miljøminister Lea Wermelin (S) to bekendtgørelser om selve nedgravningen af de døde mink.
En af dem henviste blandt andet til den såkaldte veterinære beredskabsplan, hvor der står, at "nedgravning kræver en aftale med kommunerne".
Men hverken i Viborg eller Holstebro blev man orienteret om planerne for bortskaffelse af de masseaflivede dyr.
- Det der undrer os mest er, at vi underrettede ministeren allerede i sidste uge og man er bare blevet ved med at grave mink ned, siger Thomas Danielsen.
Miljøminister: - Det har været en uskøn proces
Miljøminister Lea Wermelin fortæller under fredagens samråd, at myndighederne under normale omstændigheder ville have bortskaffet døde mink på andre måder end ved at begrave dem i massegrave. For eksempel ved forbrænding. Men på grund af den store mængde af mink, har det ikke været muligt.
- Fødevarestyrelsen har derfor givet tilladelse til nedgravning under forudsætning af, at det ikke har konsekvenser for folkesundheden eller dyresundheden, siger hun.
Hun tilføjer, at Fødevarestyrelsen vurderer, at der er hjemmel til nedgravningen af de mange mink i miljøbeskyttelsesloven.
- Men uanset jura har det været en uskøn proces. Kommunerne er blevet informeret via telefon eller mail, men det har tydeligvis ikke været gjort godt nok, siger Wermelin.