Samfund

Minister skal gennemgå omskæringssager

​212 sager om omskæringer, der er gået galt, skal nu undersøges. Samtidig oplyser flere læger, at de har set alvorlige følger af rituelle omskæringer.

Læger på landets hospitaler ser jævnligt resultatet af religiøse omskæringer, som er gået så galt at de omskårne drenge må behandles på hospitalet.

En af lægerne er Torsten Lauritsen, som er ledende overlæge på Anæstesi- og Operationsafdelingen på Rigshospitalet. Han behandler selv de drenge, som bliver indlagt med skader efter omskæring. Skader som inkluderer blødninger, at for meget af huden er blevet amputeret eller at selve glansen på penissen er blevet amputeret, forklarer han.

Det stod han frem og fortalte om på TV 2 i sidste uge.

- Jeg fortalte om virkeligheden, som den er her, hvor vi modtager de drenge, som har skader. Men jeg oplever, at folk ikke er interesseret i fakta. Der er ikke nogen i den her debat, der interesserer sig for, at de her børn oplever smerte, eller at de - med myndighedernes tilladelse - bliver omskåret på måder, som er langt fra faglig standard, siger Torsten Lauritsen, som fortæller, at hans afdeling behandler to patienter med følger efter omskæring om måneden.

I løbet af de seneste seks år har han og hans kolleger over hele landet indrapporteret 212 omskæringsskader, som har været så alvorlige, at de har krævet hospitalsbehandling. I 180 af sagerne har patienterne ikke været registreret med diagnoser, som almindeligvis betyder, at man skal foretage en omskæring.

Kaldt løgner og bedrager

Han understreger, at han ikke har nogen holdning for eller imod omskæring, men at han blot ønsker, at omskæringer bliver foretaget under betryggende forhold. I øjeblikket modtager hans afdeling flere drenge med skader efter omskæring hver måned. Men efter han har fortalt om det, er han blevet beskyldt for at være en løgner og bedrager.

- Jeg bliver præsenteret for påstande, som simpelthen er forkerte. Når folk for eksempel skriver og siger, at spædbørn ikke kan erkende smerte, tænker jeg, at vi er meget langt fra en oplyst debat, siger Torsten Lauritsen.

Nu vil Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, have sundhedsminister Magnus Heunicke til at svare på, om sagerne er resultatet af medicinsk begrundede omskæringer eller om omskæringerne, som ender på hospitalet, er blevet lavet af andre grunde.

- Jeg vil have, at de 212 sager bliver gennemgået, så vi kan få nogle officielle svar. Ministeren skal svare på, hvor gamle de her patienter er, og om der er nogen som helst medicinsk grund til, at de er blevet omskåret, siger Liselott Blixt, som selv i den forløbne uge er blevet angrebet fra flere sider for at blande sig i debatten om omskæringer på baggrund af TV 2s tal.

Vil stoppe diskussion

Efter TV 2 offentliggjorde de mange sager om skader efter omskæring, har en række forskellige organisationer blandt andet henvendt sig til TV 2 og Liselott Blixt og stillet spørgsmål til tallene. Blandt andet har Det Jødiske Samfund afvist TV 2s historie og kritiseret den for at være en del af en bredere tendens, som betyder at omskæringsdebatten bliver behandlet unuanceret i flere medier.

- Der er talrige eksempler på, at danske medier ukritisk holder mikrofonen for grupper, der arbejder for et forbud mod omskæring. Det er ærligt talt frustrerende, men det kan selvfølgelig forklare, hvorfor der er skabt en meget ophidset stemning mod omskæring i store dele af den danske befolkning, udtalte Det Jødiske Samfunds formand, Henri Goldstein til Kristeligt Dagblad onsdag.

Og det er netop den diskussion, Liselott Blixt vil have ministeren til at gøre en ende på.

- Det er jo i virkeligheden utroligt, at ingen har gennemgået de her journaler før. For det må jo stå sort på hvidt, hvorfor der er blevet lavet en omskæring. Og det må være overskueligt at gennemgå 212 sager, siger Liselott Blixt.

Det Jødiske Samfund er glade for, at ministeren nu skal forholde sig til de 212 sager.

- Vi synes, at det er en god ide, at de ansvarlige myndigheder gennemgår baggrunden, da tv-stationen (TV 2, red.) stadig holder fast i sin historie, siger Henri Goldstein til TV 2.

Liselott Blixt (DF) vil have svar på, hvor mange skadede børn der er omskåret af medicinske grunde.

Kun rituelle omskæringer

De sager, Rigshospitalet indberetter, handler ifølge ledende overlæge Torsten Lauritsen udelukkende om følger efter rituelle omskæringer.

Det samme gælder de sager, som lægerne på Aarhus Universitetshospital har indrapporteret. Hvor mange man totalt har indrapporteret i årene 2015 til 2020, har hospitalet ikke overblik over. Men i løbet af 2019 og 2020 har man behandlet en række drenge.

- Vi har set 13 drenge efter rituelle omskæringer de sidste to år. Komplikationerne hos drengene spænder fra kosmetiske problemer til blødninger og infektioner, siger Yazan Rawasdeh, som er urolog og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Med omkring to månedlige sager på Rigshospitalet registrerer de to hospitaler altså alene tilsammen cirka 30 sager om året. Det svarer til det gennemsnitlige antal registrerede sager hos Sundhedsdatastyrelsen. Og det peger, ifølge en af landets førende forskere på området, på et stort mørketal.

Frygter langt flere sager

For mens lægerne på Rigshospitalet og i Skejby er flittige til at indberette, er der længere mellem indrapporteringer fra resten af landet. Og det kan der ifølge Morten Frisch, som er overlæge og adjungeret professor, være en god forklaring på.

Efter TV 2 offentliggjorde de mange sager om omskæringsskader, spurgte han en lang række kolleger, om de havde behandlet skader efter omskæringer, og om de havde meldt sagerne til myndighederne.

- Det viste sig, at langt de fleste overhovedet ikke kendte til de koder, man bruger til at registrere følger efter omskæring. Det er ikke en videnskabelig undersøgelse, men det fortæller mig, at der er en stor risiko for, at masser af sager, hvor drenge kommer til skade, når de bliver omskåret, aldrig bliver registreret, siger Morten Frisch.

Sådan undersøgte vi omskæringerne:

Fra januar 2015 til oktober 2020 behandlede hospitalerne 212 personer, der fik diagnosekoden "Følger efter omskæring".

Det er disse 212 sager, Sundhedsministeren nu bliver bedt om at undersøge.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at koden "følger efter omskæring" både dækker over følger efter medicinske omskæringer og efter rituelle omskæringer.

Sundhedsdatastyrelsen definerer selv i et notat fra februar 2020 medicinske omskæringer som den operation, der hedder “phimosisoperation” - en operation man udfører på patienter med forhudsforsnævring.

Vi bad Sundhedsdatastyrelsen rense opgørelsen for de patienter, der tidligere havde fået en “phimosisoperation”. Derudover bad vi - efter at have rådført os med læger - Sundhedsdatastyrelsen trække patienter med to andre koder fra. Nemlig den generelle diagnosekode for forhudsforsnævring og en anden type operation “forhudsplastik”.

32 patienter havde disse diagnoser.

Sundhedsdatastyrelsen har ikke kunne oplyse, om der i alle de resterende 180 tilfælde er tale om rituel omskæring af børn. Derfor har TV 2 interviewet læger, som fortæller, hvilke sager de behandler og indberetter.