Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, og den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell valgte hver sin vej, da coronakrisen ramte.
Coronavirus

Valgte Danmark eller Sverige den rigtige vej, da coronakrisen ramte? Det siger tallene

Krisen spidser til i både Danmark og Sverige. Men hvem har klaret sig bedst i kampen mod corona? TV 2 sammenligner situationen i de to lande.

Det er blevet kaldt verdens største coronaeksperiment.

Da Danmark tilbage i marts blev lukket ned, var det særligt af ét hensyn: Smitten måtte ikke få så godt fat i det danske samfund, at sundhedsvæsenet risikerede at bukke under, forklarede statsminister Mette Frederiksen (S). Så vi lukkede ned og lukkede af, velvidende at det kunne koste samfundet enorme summer.

I Sverige lod man nærmest livet fortsætte, som inden virussen kom. Restriktionerne skulle være til at leve med og holde i længden.

Men hvordan er det gået?

De fejl, vi begår som land nu, vil vi komme til at lide under senere

Stefan Löfven, Sveriges statsminister

Sammenligner man antallet af positive coronaprøver i Danmark med Sverige, er det tydeligt at se, hvor forskelligt de to landes strategi har båret sig ad.

I det tidlige forår var smitten næsten identisk i de to lande, men henover sommeren blev forskellen større.

Selv hvis man korrigerer for, at der er flere svenskere end danskere, er forskellen dramatisk.

Og ser man på det daglige antal smittede, bliver forskellen endnu mere tydelig.

Kigger man på antallet af personer i de to lande, der er døde med corona, går tendensen igen.

Anders Tegnell - der formelt set har titel af statsepidemiolog i Sverige, men som ofte bliver kaldt hjernen bag den svenske strategi - har flere gange sagt, at de svenske dødstal ikke mindst skyldes en voldsom smitte i plejesektoren i pandemiens start.

En kommission skal undersøge, hvorfor dødstallene ser ud, som de gør, og hvad man kan lære af håndteringen. Det besluttede et flertal i det svenske parlament, Riksdagen, uden om regeringen i juni.

Kigger man derimod på antallet af personer indlagt på intensiv med coronavirus, træder en interessant tendens frem:

Mens Danmark og Sverige i slutningen af marts havde næsten lige mange indlagte, når man justerede for antallet af indbyggere, steg antallet af svenskere på intensiv i kraftigt i april.

Samtidig skete der et fald i Danmark.

Det medførte, at Sverige hele tiden havde en lidt større andel indlagte på intensiv, og først henover sommeren, da pandemien nærmest lå i dvale, blev de to landes intensivtal igen ens.

I løbet af efteråret er der sket en ny opblussen af smitten, men både for Danmark og Sverige er der i øjeblikket væsentligt færre indlagt på intensiv med corona, end der var i foråret. Tallet er dog stigende i begge lande.

Lyn-analyse

Mange er fristet af at drage konklusioner alene ud fra tallene. Det er forståeligt, men også forhastet.

For det første fordi de to landes strategier ikke har adskilt sig så markant, som det ofte kan se ud til. For det andet fordi der stadig er rigtig meget, vi ikke ved endnu. Især om udvikling og årsager i Sverige.

Vi ved dog, at særligt to ting skabte problemer for Sverige i begyndelsen af pandemien: Et lovgrundlag, som ikke var gearet til opgaven, og manglende regional testkapacitet, som førte til øget smittespredning og blandt andet bragte smitten ind på plejehjem.

Kampen om restriktionerne

Mens de meste af verden lukkede ned, holdt Sverige i højere grad samfundet åbent. Det gav dem international opmærksomhed og kastede sammenligninger med de andre nordiske lande ad sig.

I Danmark er der blevet afholdt pressemøder om smittetallene på den københavnske vestegn, om Aarhus, om et slagteri i Ringsted og ikke mindst om minkmutationen i Nordjylland, der medførte lokale restriktioner.

I Sverige er det særligt Stockholm og det omkringliggende område, der har stået i skudlinjen. Men i flere af de svenske amter, de såkaldte län, er smittetallet steget til over 2000 personer per 100.000 indbyggere i området, når man sammenregner hele perioden siden pandemiens start.

Kongstanken i den svenske strategi har været, at den skulle kunne holde i længden, og at den skulle være til at leve med.

Derfor har svenskerne lukket mindre ned, haft færre restriktioner og været mere åbent. Mens hele skolesystemet i Danmark var lukket ned i foråret, var det kun de ældste elever, der i Sverige modtog fjernundervisning.

Det, vi gør nu, påvirker, hvordan julefejringen kommer til at se ud, og hvem der stadig er hos os i juletiden

Stefan Löfven, Sveriges statsminister

Og mens de danske myndigheder har vendt og vredet sig, først frarådet og siden anbefalet brugen af mundbind i offentlig transport og efterfølgende alle steder med offentlig adgang, har de svenske myndigheder gang på gang afvist, at det vil blive et krav i Sverige.

Omvendt har Anders Tegnell dog understreget, at flokimmunitet – sådan som det ofte blev sagt i starten – ikke er ét af de erklærede mål i svenskernes tilgang.

I stedet har de svenske myndigheder satset på, at borgerne udviser folkvett - en blanding af sund fornuft og samfundssind – og bliver hjemme. Hvilket tilsyneladende i nogen grad er lykkedes, hvis man skal tro trafiktallene fra Google.

I den seneste opgørelse fra midten i november kan men nemlig se, at svenskerne i mindre grad besøger butikker og indkøbssteder, at de benytter sig relativt mindre af offentlig transport, end danskerne gør, og at lige så mange bliver væk fra deres arbejde.

Det er dog værd at bemærke, at tallene fra Google kan være omskiftelige fra opgørelse til opgørelse, og at de også kan afhænge af andre ting som vejrforhold og lignende.

Lyn-analyse

Det er en fejl at tro, at intet ændrede sig i Sverige, da pandemien ramte.

Mange svenskere ændrede deres hverdag, mange arbejdede hjemmefra, folk gik mindre ud. Forskellen til resten af Europa var, at Sverige stadig holdt dele af samfundet åbent, hvor andre lukkede ned. I et kort stykke tid var Sverige (næsten) det eneste land i Europa, hvor du kunne gå ud og få en fadøl.

Nogle af de beslutninger bliver stadig diskuteret og kritiseret, mens for eksempel beslutningen om at holde skoler og daginstitutioner åbent i dag bliver anset som den rigtige vej.  

- Det er et selvforskyldt sår

Uanset om man tæller i danske kroner eller svenske krona, har krisen været dyr for samfundet.

Igen og igen er det blevet sagt, at coronakrisen handlede om på den ene side at redde så mange menneskeliv som muligt – og på den anden at tage hensyn til økonomien.

Tænk bare på, da man i foråret diskuterede værdien af et menneskeliv, fordi de økonomiske vismænd spurgte, om ”coronaindgrebene (kunne, red.) betale sig”.

Men kigger man på de økonomiske nøgletal otte måneder inde i pandemien, er det svært at finde en sådan modsætning mellem økonomi og sundhed.

Tværtimod ser Danmark ud til at klare sig lige så godt eller bedre på en række økonomiske nøgletal.

I sommer satte den danske økonom Jacob F. Kirkegaard, der arbejder ved tænketanken Peterson Institute of International Economy i Washington, det på spidsen i et interview med The New York Times om den svenske håndtering:

- De har bogstaveligt taget ikke opnået noget. Det er et selvforskyldt sår, og de har ikke nogen økonomiske fordele, sagde den danske økonom.

Heller ikke hvis man kigger mod aktiemarkedet, er der meget svensk oprejsning at spore.

De to eliteindekser, C25-indekset i København og OMXS30-indekset i Stockholm, fulgtes ad, da aktiekurserne steg i januar og første halvdel af februar. De fulgtes ligeså ad ned i marts. Men siden er C25-indekset trukket fra den svenske pendant.

Det er dog værd at bemærke, at et aktiemarked ikke er et direkte spejl på den øvrige økonomi i landet. Flere af de største svenske virksomheder er mere følsomme over for udsving i den globale handel end de største danske virksomheder, og det kan være en del af forklaringen.

I foråret beskrev Nordeas cheføkonom Helge Pedersen forskellen mellem de store danske og de store svenske aktier som forskellen mellem Volvo og Novo Nordisk. Du kan godt vente med at købe en ny bil til den økonomiske uro stilner af, men din insulinmedicin fortsætter du med, selvom økonomien er på gyngende grund.

- Frygten for at blive smittet med coronavirus skader økonomien mere end nedlukning, skrev økonomiprofessoren Noah Smith i et debatindlæg hos mediet Bloomberg, hvor han blandt andet sammenlignede Sveriges håndtering af pandemien med Danmarks, Finlands og Norges.

- Det vi gør nu påvirker, hvem der stadig er hos os i juletiden

Det tager ikke mange minutter at køre over Øresundsbroen, men i sin håndtering af krisen har de to lande være milevidt fra hinanden.

Siden starten af april har forskere fra Aarhus Universitet spurgt tusindvis af mennesker fra en lang række lande om deres syn på krisen.

Under navnet Project Hope er de blandt andet blevet spurgt til, om deres regering fører den ”nødvendige politik”.

Første måling var 8. april, og dengang var opbakningen til den politiske håndtering næsten lige stor i Sverige og Danmark. Men sådan er det ikke længere.

Selvom vaccinen rykker tættere og tættere på, er coronakrisen ikke slut endnu. Efter otte måneder er indsatsen steget for både den danske og den svenske regering.

I sidste uge måtte den danske fødevareminister Mogens Jensen (S) således forlade sin post som en konsekvens af minksagen. En sag, der er blevet kaldt den hidtil vanskeligste i Mette Frederiksens halvandet år som statsminister.

Også i Sverige strammer det til. Smittetallene har de seneste dage sat rekord, og alene den seneste uge er der blevet afholdt en lille håndfuld pressemøder.

- De fejl, vi begår som land nu, vil vi komme til at lide under senere. Det, som vi gør rigtigt nu, får vi glæde af senere. Det, vi gør nu, påvirker, hvordan julefejringen kommer til at se ud, og hvem der stadig er hos os i juletiden, lød det søndag aften fra Sveriges statsminister, socialdemokraten Stefan Löfven.

Han opfordrede samtidig til, at man maksimalt ses med to venner, hvis man bor alene.

Lyn-analyse

Det ligner en mørk vinter i Sverige.

Smittetallene stiger, og kapaciteten på landets sygehuse – specielt i Stockholm – er allerede presset. Blandt sygeplejersker og læger er der stor nervøsitet for, hvor hårdt anden bølge rammer, og om intensivafdelingerne kan klare presset. Stress, angst og udmattelse er udbredt efter foråret. Det er hovedsageligt det, der er årsagen til den skarpe retorik fra statsminister Stefan Löfven.

Jeg forventer, at mange svenskere vil ændre deres planer markant den næste måned: aflyse aftaler, se færre personer, måske endda holde jul i mindre grupper eller udendørs.   

Men betyder det så, at Danmark valgte rigtigt? At Sverige valgte forkert? At den svenske strategi har slået fejl?

Da dagbladet Politiken i september direkte spurgte Tegnell, om han ville foretrække den danske eller den svenske model, med den viden, han havde nu, svarede han:

- Hvert land må naturligvis vælge sin egen vej, men jeg tror stadigvæk, at vi i altovervejende grad valgte den rigtige vej i Sverige.

Spørgsmålet er, om de stadig tror på dét og Tegnell i Stockholm.

Eller om verdens største coronaeksperiment nærmer sig sin afslutning.