Gældskaos i Danske Bank

Danske Bank-chef på hemmelig optagelse: - Det er jo ikke noget, som vi skal ud at fortælle til Gud og hvermand

Kommunikationsafdeling advarede om manglende transparens.

- Det er jo ikke noget, som vi skal ud at fortælle til Gud og hver mand det her, sagde inkassochef Anders Wendelboe på et internt møde for Danske Banks inkassoafdeling.

Knap 170 medarbejdere var med til mødet torsdag 18. juni i år. Mødet var internt, men TV 2 og Berlingske er i besiddelse af en lydoptagelse af mødet.

Mødet var kulminationen på et omfattende oprydningsarbejde i afdelingen. Fire medarbejdere havde godt et år forinden sagt så eftertrykkeligt fra gennem Danske Banks whistleblowerordning, at banken nu var i gang med at gennemgå over 100.000 kunders sager for at undersøge, om kunderne havde betalt for meget tilbage til banken.

Detaljer, som ikke skulle slippe ud, måtte medarbejderne forstå på chefen for den skandaleramte afdeling.

Da en medarbejder lidt inde i mødet spørger ind til risikoen for dårlig omtale af sagen i pressen, konkluderede chefen:

- Vi går ikke proaktivt ud til pressen.

Den eneste kommunikation var en lille notits på bankens hjemmeside, som kun blev vist til kunder, og som blot omtalte “nogle kunder” fremfor at nævne, at der kunne være fejl i over 100.000 kunders sager.

Planen om at mørklægge sagen holdt frem til slutningen af august i år. Her kunne TV 2 og Berlingske afsløre, at banken i årevis har opkrævet for meget gæld fra bankens mest sårbare kunder.

Sådan planlagde Danske Bank at mørklægge gældsskandale

TV 2 og Berlingske er i besiddelse af dokumenter, som kaster lys over overvejelserne bag mørklægningen af sagen, der internt i Danske Bank gik under kodenavnet “Project Athens”.

Af dokumenterne fremgår det, at banken i slutningen af marts i år lagde sig fast på en strategi om ikke at fortælle den brede offentlighed om sagen, der ifølge bankens risikovurdering af udgjorde “en massiv omdømmerisiko”.

Fordelen var, at banken “undgår risikoen for, at ‘normale’ kunder hører om” sagen, konkluderede bankens kommunikationsafdeling, der på ulempesiden noterede, at banken ikke ville være “transparent”. Det fremgår af kommunikationsplanen. Her fremgår det også, at planen blev godkendt af flere medlemmer af direktionen.

Etisk og transparant

Netop spørgsmålet om transparens har været et kerneelement i den nye bankledelses plan for at genrejse tilliden til banken efter hvidvasksagen.

Planen blev præsenteret sammen med årsregnskabet for 2019 under overskriften 'Better Bank'. Af planen fremgår det, at banken inden 2023 vil være “bæredygtig, etisk og transparent”.

Men i den selvsamme årsrapport bliver sagen om, at banken i årevis har opkrævet gæld ulovligt fra tusindvis af kunder, blot beskrevet som “et tab relateret til operationelle risici”. Rapporten rummer ikke et ord om ulovlig opkrævet gæld.

Den manglende kommunikation om gældssagen undrer Morten Bruun Pedersen, der er forbrugerøkonom i Forbrugerrådet Tænk. Han har fulgt sagen tæt.

- Det her, det er ikke åbenhed. Altså at man så fodslæbende kommer med informationerne, og at de først kommer til offentlighedens kendskab, når pressen begynder at interessere sig for det, det mener jeg ikke er transparens og åbenhed, siger Morten Bruun Pedersen og henviser til bankens skiftende forklaringer i sagen.

Chef talte usandt på møde

TV 2 og Berlingske har over de seneste måneder afdækket, hvordan banken gennem årene har overhørt adskillige advarsler om problemerne fra både medarbejdere og chefer i bankens inkassoafdeling.

På medarbejdermødet i juni i selv samme afdeling blev sagen dog over for medarbejderne fremlagt som et nyopdaget problem af bankens inkassochef, Anders Wendelboe.

- Jeg tror, at de fleste af jer kan huske et år og en dag tilbage, sagde bankens inkassochef på det interne møde, hvor han fastslog:

- Det var der, vi opdagede fejlen.

Den samme forklaring gik i første omgang igen, da TV 2 og Berlingske i august kunne fortælle, at banken i årevis har opkrævet for meget gæld fra bankens sårbare kunder. Her lød forklaringen fra underdirektør Rob De Ridder, at banken først blev opmærksom på problemerne i foråret 2019.

Underdirektøren har dog senere erkendt, at der tidligere er blevet advaret om problemerne.

Har du et fortroligt tip?

TV 2 driver en af landets største undersøgende redaktioner. Vi beskytter altid kilder, der deler fortrolige oplysninger. Hvis du vil dele fortrolig viden eller følsomme dokumenter med os, kan du se her, hvordan det kan lade sig gøre fortroligt og sikkert.

Tidligere ansat fejer benene væk under bankens forklaring

Søndag stod bankens tidligere inkassochef Kaare Larsen frem og fortalte, at han i stribevis af notater gennem årene har “skreget på ressourcer” for at løse problemerne i afdelingen. Blandt andet i et notat stilet til underdirektør Rob De Ridder i juli 2015.

Det fik bankens bestyrelsesformand Karsten Dybvad til at beklage, at medarbejdernes advarsler om problemerne gang på gang er blevet overhørt.

- Jeg vil gerne give en uforbeholden undskyldning til alle de medarbejdere, der har sagt til, som har forsøgt at råbe ledelsen op. Det er jo ikke i orden og et eklatant ledelsesmæssigt svigt, sagde Karsten Dybvad til TV 2.

I et skriftligt svar til TV 2 afviser kommunikationsdirektør Kim Larsen, at banken har ønsket at hemmeligholde sagen:

- Vores fokus var, at de berørte kunder skulle høre om sagen direkte fra os og ikke gennem medierne. Derfor har vi koncentreret os om at komme til bunds i sagen, så vi kunne give kunderne retvisende oplysninger og kompensere dem, hvilket vi er i fuld gang med. Vi ville ønske, at vi havde kunnet gøre alt dette hurtigere, men det ændrer ikke på, at det var og er vores fokus, skriver kommunikationsdirektør Kim Larsen.

I Nyhederne stiller Danske Bank op til interview om mørklægningen af sagen.

TV 2 Play kan du allerede nu se første afsnit af Operation X-programmerne ‘Skeletterne i Pengeskabet’.