Samfund

Hvad lærte vi egentlig af det store danske mundbindsstudie?

Medierne stod i kø for at berette om resultaterne fra det nye danske mundbindsstudie, men måske gik det en anelse for stærkt.

­­­Det var længe ventet: det store danske mundbindsstudie fra Rigshospitalet.

Da resultaterne udkom onsdag i sidste uge, fik vi endelig svaret på, om mundbindsræset er besværet værd.

Eller gjorde vi?

Læste man mediernes overskrifter, kunne man godt blive lidt i tvivl om, hvad det store danske studie egentlig lærte os.

"Ingen signifikant beskyttelse mod smitte ved brug af mundbind", skrev Ekstra Bladet.

"Dansk studie kan ikke bekræfte, at mundbind beskytter mod smitte", skrev vi selv her på TV2.DK.

Mange lægmænd fik forståeligt konklusionen galt i halsen, for overskrifterne måtte vel betyde, at mundbind ikke virker særlig godt?

Faktisk ikke, nej. Det er i hvert fald en sandhed med betragtelige modifikationer.

Overskrifter FLAN

For det første undersøgte forskerne kun, om mundbind beskytter bæreren, og ikke om de forhindrer bæreren i at smitte andre.

For det andet kan studiet ikke rigtig konkludere noget endeligt om mundbinds beskyttende effekt.

TV 2 har talt med en af forskerne bag for at høre, hvad han mener, studiet giver os svar på, og hvad han tænker om modtagelsen i medierne.

Signifi-hvad-for-noget?

Til at starte med er vi nødt til at forstå begrebet signifikant. Begrebet dukkede op i flere mediers dækning, men det var langt fra alle journalister, der virkede til helt at have forstået, hvad ordet betyder.

I dagligdagstale bruger vi eksempelvis ordet som synonym for ’betydningsfuldt’ eller ’mærkbart’, men når forskere bruger ordet, betyder det ikke det samme.

- Det er ikke det smarteste ord at bruge i medierne. Vi bruger det i flæng i fagkredse, men vi forsøger at sætte ’statistisk’ foran, når vi bruger det i medierne, siger Kasper Iversen, der er overlæge i Region Hovedstaden og en af hovedforfatterne bag det store mundbindsstudie.

Hvad viser det store mundbindsstudie?

  • Studiet undersøger kun om bæreren af mundbind bliver beskyttet mod coronavirus, ikke om bæreren smitter andre
  • Resultaterne giver ikke noget klart svar på, om eller hvordan mundbind beskytter bæreren mod coronasmitte
  • De uklare resultater skyldes den statistiske usikkerhed
  • Fundene peger på, at brug af mundbind kan betyde alt mellem en reduktion i smitterisiko på 46 procent og en stigning på 23 procent for mundbindsbæreren

At noget er statistisk signifikant, betyder i fagsprog, at en sammenhæng er så sikker, at forskerne tør at konkludere noget på baggrund af den.

Mundbindsstudiets resultater var ikke signifikante, hvilket altså betyder, at forskerne ikke kunne konkludere, hvorvidt mundbind virker til at beskytte bæreren eller ej.

Deres datagrundlag var simpelthen ikke stærkt nok til at kunne sige noget med høj nok sikkerhed.

Beskytter mundbind så bæreren?

Men hvis forskerne ikke kunne konkludere, hvilket effekt mundbind har for bæreren, kan det store danske studie så overhovedet bruges til noget?

Ja, lyder svaret fra Kasper Iversen.

- Vi kan bruge studiet til at få en fornemmelse af, om mundbind virker. Vi kunne ikke påvise nogen stor beskyttende effekt, men måske er der en mindre effekt, end den vi havde regnet med at finde, siger han.

Inden forskerne gik i gang med deres dataindsamling, satte de et mål for, hvor stor en effekt, de regnede med at finde. Målet lød på, at mundbind ville reducere smitten blandt bærerne med 50 procent. Og det var altså den hypotese, som studiet forsøgte at efterprøve.

Forskerne bag tør derfor godt at sige, at mundbind nok ikke halverer smitten blandt bærerne, siger Kasper Iversen.

Deres fund peger på, at brug af mundbind kan betyde alt mellem en reduktion på 46 procent og en stigning på 23 procent i smitterisiko for maskebæreren.

Hvorfor har forskerne kun undersøgt smitten den ene vej?

Selvom det kan virke besynderligt, at forskerne bag det store danske mundbindsstudie kun har undersøgt smitterisikoen for bæreren af mundbind, er det en god forklaring på det, siger overlæge Kasper Iversen.

Han mener, at det ville være tæt på umuligt i praksis at undersøge, hvorvidt mundbind afholder bæreren fra at smitte andre, med et randomiseret forsøg, som forskerne har gjort brug af i det store danske mundbindsstudie. Det skyldes blandt andet, at det er svært at holde kontrol med alle dem, der eventuelt skulle blive smittet af en mundbindsbærer, forklarer han.

Men den statistiske usikkerhed gør, at forskerne ikke kunne besvare, hvor henne i det forholdsvis brede spektrum, mundbindseffekten befinder sig.

For at kunne vide sig sikre på det, havde det nemlig krævet markant flere deltagere eller et højere smittetryk, end tilfældet var, da eksperimentet blev udført i det sene forår.

- Vi havde fået endnu mere styrke i studiet, hvis smitten havde været højere. Vi kunne have fået meget mere præcist estimat. Det er bare pissesvært at kommunikere simpelt, siger Kasper Iversen.

Iversen mener ikke, at mundbindsstudiet hverken kan eller skal bruges til at konkludere, hvorvidt vi bør bruge mundbind i forhold til at beskytte os selv. Men det kan være en lille brik i det samlede mundbindspuslespil, siger han.

En holdning, som flere forskere, der ikke selv var med på projektet, har delt med videnskab.dk.

En tur i mediemøllen

Da resultaterne lå klar, havde flere netaviser fundet de gule breakingbjælker frem. Og i farten gik det måske en anelse for hurtigt for medierne, der (næsten) alle forsøgte at være først med nyheden.

Forklaringen på mediernes iver kan muligvis dateres tilbage til en artikel i Berlingske fra 22. oktober.

Her gik mundbindsforskerne ud med nyheden om, at tre af verdens ypperste medicinske tidsskrifter ikke ville udgive det store mundbindsstudie.

En anden af forskerne bag mundbindsstudiet, Christian Torp-Pedersen, sagde til avisen, at ”forskningsresultatet i nogles øjne kan opfattes som kontroversielt”.

Og en tredje af forskerne bag, Thomas Benfield, blev citeret for at have sagt, at resultaterne ville se dagens lys, ”så snart et tidsskrift er modigt nok til at acceptere studiet”.

Sundhedsstyrelsen har skiftet holdning til mundbind siden pandemiens begyndelse. Læs her, hvilken dokumentation der ligger bag styrelsens vurdering.

Berlingske ryddede forsiden, og det fik spekulationerne i gang på de sociale medier: Var det store danske studie underlagt politisk censur? Ville dets fund sætte spørgsmålstegn ved hele verdens brug af mundbind?

Svaret var ganske givet mere kedeligt, end hvad internettets små og store konspirationsteoretikere havde stillet sig selv i udsigt.

Langt størstedelen af studierne, som de store tidsskrifter modtager, bliver nemlig afvist, efter at de har været igennem tidsskrifternes kvalitetstjek, hvor de bliver valideret af fagfæller.

- De tre tidsskrifter, der her er tale om, er absolut top-tidsskrifter, og de har en meget høj afvisningsprocent. 99 procent af de studier, der bliver sendt ind, bliver afvist, sagde overlæge og direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet, Karsten Juhl Jørgensen, i den anledning til videnskab.dk.

Selv erkender Kasper Iversen, at nogle af hans kollegers kommentarer i Berlingske kunne spæde til konspirationsteorierne. Citaterne i Berlingske har muligvis sat gang i nogle ting, forskergruppen ikke havde til hensigt, lyder det.

- Pressen har øjnet en god historie, som ikke har været der. Vi var meget overraskede over al den opmærksomhed, som ikke var noget vi ønskede os, siger han.

En tur i Presselogen

Mundbindsstudiet tog endnu en tur i mediemanegen, da sagen søndag blev diskuteret i Presselogen på TV 2 NEWS.

Her måtte Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen erkende, at heller ikke han havde helt styr på, hvad forskere mener, når de bruger ordet ’signifikant’.

De tilstedeværende medier fik samtidig vurderet deres mundbindsoverskrifter af virolog Allan Randrup, der ikke var helt tilfreds med, hvordan de kunne (mis)forstås.

Én rubrik fremhævede han dog som den mest retvisende, nemlig Politikens, der lød: "Mundbind i det offentlige rum har lille, bitte effekt for den, der har det på".

Randrups valg overraskede dog Kasper Iversen selv, da han så programmet søndag. Overskriften indikerer nemlig, at forskerne har konkluderet, hvor stor en effekt mundbind har.

- Politiken skrev, at vi fandt en lille effekt, men det gjorde vi faktisk ikke. Det kan man ikke konkludere på baggrund af vores resultater, siger Kasper Iversen, der dog anerkender, at Politikens overskrift beskriver, at forskerne kun har undersøgt effekten hos bæreren.

Du kan hele søndagens udgave af Presselogen lige her.