Tidligere Danske Bank-chef afslører - nuværende underdirektør talte usandt om gældskaos
En tidligere chef, en pensioneret bankmand og en række whistleblowers. Danske Bank siger nu undskyld til dem.
Et par sætninger inde i samtalen går Henry Christensen i stå.
Den pensionerede bankmand har venligt inviteret Operations X’s journalister indenfor i sit hjem i Taastrup. Da snakken falder på inkassoafdelingen i Danske Bank, bliver Henry Christensen tavs.
Han er bange, fortæller han. Bange for, at de penge, der siden han gik på pension, hver måned er gået ind på kontoen fra Danske Bank, stopper med at komme, hvis han taler åbent og ærligt om det arbejde, han udførte for banken.
Vi er taget hjem til ham for at spørge ind til et afgørende notat, som han var medforfatter til, dengang han arbejdede på gulvet i Danske Banks inkassoafdeling. Helt tilbage i 2008 var han med til at lave en komplet gennemgang af de selv samme problemer, som banken står med den dag i dag.
- Der kan sættes spørgsmålstegn ved bankens troværdighed, konkluderede notatet, hvor der over 18 sider blev regnet på, hvad det ville koste en gang for alle at løse de omfattende problemer i Danske Banks inkassoafdeling allerede i løbet af 2009.
Løsningsforslaget blev aldrig fulgt. Og som TV 2 og Berlingske over de seneste måneder har afdækket, står banken i dag med præcis de samme problemer, som Henry Christensen beskrev i sit notat for over ti år siden.
Banken har i årevis ulovligt opkrævet for meget gæld fra de mest sårbare kunder. Over 100.000 kunder skal undersøges for, om de har betalt for meget til banken.
Vi forlader Henry Christensen uden svar på de spørgsmål, vi i månedsvis har jagtet. Men som dagene går, tænker han videre over sin tid i inkassoafdelingen.
- Det dækker over noget rigtig skidt
Egentlig har Henry Christensen altid været stolt over at være bankansat, men gældssagen i Danske Bank slår alvorlige skår i den stolthed. Det er derfor, at han efter et par dages betænkningstid alligevel vælger at tale.
- Det er en lille smule flovt. Flovt i min opfattelse, det dækker over noget rigtig skidt, fortæller Henry Christensen, da vi møder ham et par dage efter det første besøg.
Skammen hænger en til en sammen med at have arbejdet i en bank, der i årevis har ignoreret samtlige advarsler om problemer, der kan have kostet allerede økonomisk trængte kunder tusindvis af kroner.
- De fejl har været påpeget op i systemet i mange år, siger Henry Christensen.
En af de advarsler var notatet fra 2008, som Henry Christensen var med til at forfatte.
Henry Christensen genkender det med det samme, da vi lægger en kopi af det på bordet foran ham.
- Det er et notat om, hvad det kunne komme til at koste at få rigtige tal hele vejen igennem systemet, siger han.
Men han har svært ved at huske detaljerne. Derfor kan han heller ikke hjælpe med et nemt svar på det mest centrale spørgsmål om, hvorfor problemet ikke blev løst dengang. Men han giver en vigtig ledetråd, der senere skal vise sig at få afgørende betydning.
Navnet dukker op adskillige gange
Henry Christensen sætter navn på den chef, der sandsynligvis gav ham opgaven med at regne på løsningen på problemet over ti år før, at Danske Bank for alvor tog fat om problemerne og besluttede sig for at gennemgå over 100.000 kunders sager for at finde dem, der har betalt for meget tilbage til banken.
Kaare Larsen.
Navnet vækker genklang.
Det optræder i adskillige af de dokumenter, som kilder i banken i al fortrolighed har delt med TV 2s journalister.
I dokumenterne kan vi læse, at Kaare Larsen i 2004 blev sat i spidsen for et ambitiøst projekt i banken.
I mange år havde opgaven med at hente penge hjem fra bankens dårlige betalere ligget hos rådgiverne i de enkelte filialer, når de ellers havde tid til overs fra deres øvrige opgaver.
Den opgave blev i 2004 samlet under Kaare Larsen i én central afdeling, der samtidig blev udstyret med et nybygget IT-system: DCS. Debt Collection System.
Målt på bundlinjen var det nye system en succes.
- Der er ingen tvivl om, at systemet har været med til at løfte inddrivelsen på nødlidende debitorer til det højeste nogensinde i koncernen, skrev Kaare Larsen i et internt notat to år efter indførelsen af systemet.
Men succesen gemte på en mørk bagside.
- Jeg havde simpelthen så meget skidt i afdelingen
Det nye system var fyldt med fejl, der betød, at banken risikerede at opkræve for mange penge fra de allerede økonomisk trængte kunder.
Også Kaare Larsen er i dag pensioneret. I 14 år sad han som chef i Danske Banks inkassoafdeling. Vi beslutter os for at tage på endnu et uanmeldt besøg.
Vi møder Kaare Larsen foran bageren på bytorvet.
I sådan en situation fremstår chancerne små for, at en tidligere bankchef vil tale åbent og ærligt om problemer i en afdeling han i over 14 år har været leder for. Men Kaare Larsen har meget at fortælle.
Han fortæller, at han allerede i 2004 blev klar over, at noget var helt galt med bankens nybyggede systemer.
- Jeg kan kun sige, at jeg har skreget på ressourcer hele tiden. For at rydde op. Jeg havde simpelthen så meget skidt i afdelingen, og det havde jeg sagt i adskillige år, siger Kaare Larsen.
Dokumenterne i det omfattende materiale, som TV 2 og Berlingske er i besiddelse af, understøtter den pensionerede bankchefs forklaring.
Mest bemærkelsesværdigt er et notat fra 2009.
Peger på chefen
Notatet fra 2009 blev skrevet, året efter at Henry Christensen var blevet sat til at regne på, hvad det ville koste at løse problemet.
Problemet var tydeligvis ikke blevet løst, for i notatet kunne Kaare Larsen fortælle, at inkassogæld for over 12 milliarder kroner kunne være forkert opgjort, og at det ville tage over 80 mandeår at tilrette de mange tusinde gældsposter. Det skrev inkassochefen i notatet, som han sendte til direktionssekretariatet, bankens daværende chefjurist og tre af bankens underdirektører.
Men også den advarsel blev tilsyneladende overhørt.
Når Kaare Larsen skal forklare hvorfor, så peger han særligt på en af de tre underdirektører, som modtog notatet i 2009: Kim Winther. Kaare Larsens daværende chef.
- Han prøvede bare at regne sig ud af det, så det ikke så ud af så meget, siger Kaare Larsen og uddyber:
- Han prøvede at nedtone betydningen af det "det var da ikke noget særligt". Det synes jeg bestemt, at det var. Altså det er jo ikke småpenge. Vi taler milliarder.
Hvad mener du med milliarder?
- Det tror jeg ikke, jeg skal sige mere om.
Fire medarbejdere mødtes hemmeligt med bankens advokater
Det er ikke kun Kaare Larsen, som peger på Kim Winther som en af de hovedansvarlige for, hvorfor det kunne gå så galt.
4. september sidste år talte fire whistleblowers fra Kaare Larsens gamle afdeling i al hemmelighed ud over for bankens eksterne advokater i advokathuset Gorrissen Federspiel.
Det hemmeligstemplede referat af advokaternes samtale med de fire whistleblowers er en del af det omfattende materiale, som kilder i al fortrolighed har delt med TV 2.
De fortæller historien om en afdeling, hvor medarbejdere flere gange har sagt fra, men hvor ledelsen gik mere op i at afsløre, hvem der advarede end i at forstå, hvad de advarede om.
De fortæller om nedskæringer og effektiviseringer. Om en leder i afdelingen, der engang har sagt, “at man bliver skudt, hvis man går på arkivet”. Velvidende, at det var på arkivet, at medarbejderne kunne finde de rigtige tal på, hvor meget kunderne skulle betale for ikke at komme til at betale for meget.
Og så fortæller de om Kim Winther. Den chef som også Kaare Larsen udpegede, da vi mødte ham foran bageren på bytorvet.
Beslutningen blev truffet med åbne øjne
Skal man tro de fire medarbejdere, som i 2019 fik nok og sagde fra, så bærer han en væsentlig del af ansvaret for effektiviseringerne, som sammen med det fejlslagne it-system fik fejlene til at eksplodere i kundernes gæld.
Da effektiviseringen var på sit højeste, satte ledelsen inkassomedarbejdere i Litauen til at kradse penge ind fra bankens danske inkassokunder, fordi lønningerne var langt billigere i Litauen end i bankens inkassoafdeling i Taastrup, fortæller en.
- De kan ikke læse dansk, mv., men sender det bare ud og tjekker ikke noget som helst, det giver jo også en pæn eksplosion af fejl, siger en ifølge advokaternes referat.
Mens en anden understreger, at den beslutning blev truffet med åbne øjne, hvortil Kim Winther konstaterede:
- Ja, vi ved godt, at det er noget rod, og vi ødelægger processerne, men det er sådan her, det skal være, husker en af de fire whistleblowers ifølge advokaternes referat.
Den dag i dag arbejder Kim Winther fortsat som chef i banken.
Det er tid til at opsøge ham.
Eksisterer kulturen stadig?
Men da vi opsøger Kim Winther, afviser han at tale og henviser i stedet til bankens kommunikationsafdeling.
Det er vigtigt for os at få svar, så vi forsøger os alligevel:
Det, som Kaare Larsen siger, Kim, det er, at du har ikke været villig til at stoppe den her gældsinddrivelse, og det, der er sket, det er, at bankens mest sårbare kunder er blevet opkrævet penge, som banken ikke har haft ret til. Det har du vidst, sandsynligvis, siden 2009. Føler du ikke, at du og banken har et ansvar, Kim, for de kunder?
Svaret er det samme. Kim Winther henviser til Banken.
I et tidligere interview om sagen, lagde den nuværende ansvarlige underdirektør Rob De Ridder afstand til problemerne ved at henvise til, at banken nu har en ny ledelse og dermed også en ny kultur.
Det nye svar fra den ansvarlige underdirektør er lidt i samme tråd, da vi spørger ham, hvordan han kan tale om en ny kultur, når en nuværende chef i banken ifølge Kaare Larsen og fire whistleblowers har overhørt adskillige advarsler om, hvor galt det var fat.
- Jeg vil ikke pege fingre ad en enkelt person i denne sag. Jeg vil pege på banken generelt og på den kultur, der eksisterede i banken dengang kontra den kultur, som vi har i dag, som jo bliver skabt af os alle, kan man sige, siger Rob De Ridder.
En af dine ansatte, underdirektør Kim Winther, har fået advarsler, flere advarsler gennem årene. Fortæller det dig ikke, at den kultur i høj grad stadig findes i banken?
- Nej, det er jeg ikke enig i. Men hvis du ser på reaktionen, da vi først havde identificeret problemet, siger Rob De Ridder, før han bliver afbrudt af TV 2s journalist:
Men han identificerede det for mange år siden. Han blev advaret flere gange.
- Men han identificerede det i en bank, der dengang var en anden bank. De eskaleringer, der skete, førte ikke til den samme type reaktion, som der ville have været i dag, afslutter Rob De Ridder.
Et overset dokument piller hans forklaring fra hinanden
Interviewet får os til at genbesøge de lækkede dokumenter. For underdirektøren med ansvaret for hele inkassoafdelingen havde tidligere afvist, at han selv havde hørt om de omfattende problemer i inkassosystemet før foråret 2019.
- De problemer, vi har fundet, er som sagt systemiske problemer med datakvaliteten. Det stod først klart i foråret 2019, sagde Rob De Ridder, der siden 2015 har været øverste chef for afdelingen i Taastrup, som tager sig af bankens inkassogæld.
Nu erkendte underdirektøren, at hans højre hånd gennem flere år ganske vist var blevet advaret, selvom kulturen i banken ifølge underdirektøren var “en anden” dengang.
Blandt de hundredvis af hemmeligstemplede dokumenter, som kilder har overdraget til TV 2 og Berlingske, var et notat, som vi først havde skøjtet let henover.
I notatet bad Kaare Larsen i juli 2015 om næsten ti millioner kroner til at tilrette de gamle inkassosager.
Notatet lignede en af de advarsler, den nu pensionerede inkassochef havde nævnt, da vi mødte ham på bytorvet foran bageren.
- Der er notater på det, hvor jeg pegede på, hvor mange FTE’er, som det hedder, “full time employees”, jeg skulle bruge. Jeg fik aldrig nogensinde personalet. Aldrig. Og derfor ser det ud, som det gør, sagde Kaare Larsen, da vi mødte ham foran bageren på bytorvet.
Én detalje gjorde notatet til en bombe under bankens hidtidige forklaringer.
Notatet fra 2015 var nemlig stilet til underdirektør Rob De Ridder.
Den selv samme underdirektør, som tidligere afviste at have hørt om de omfattende problemer i sin egen afdeling før i foråret 2019.
Hvorfor sagde han så, at han først hørte om problemet fire år senere, når dokumentet viste, at det var helt forkert?
Undskyldningen
Da vi beder om et nyt interview, vælger banken at stille med den øverste i banken. Bestyrelsesformand Karsten Dybvad.
Interviewet med ham kan du se i søndagens 19 Nyheder.
Indtil da kan du læse bankens skriftlige svar på historien her:
- Det er dybt beklageligt, at der ikke blev lyttet til de medarbejdere og samarbejdspartnere, der rejste problemerne i banken. Det er et ledelsesmæssigt svigt, at medarbejderne ikke blev bakket op, når de har sagt fra. Det er selvfølgelig ikke i orden, og vi skylder de medarbejdere, der ikke blev lyttet til, en undskyldning, skriver pressechef Stefan Singh Kailay og fortsætter:
- Den nuværende ledelse blev opmærksom på problemstillingen i 2019. Siden har vi arbejdet målrettet på at rydde op. Vi har løbende informeret myndighederne og skrevet til de berørte kunder, når vi har haft den fornødne viden til at kunne give retvisende information.
Over de seneste måneder har TV 2 i samarbejde med Berlingske afdækket det omfattende gældskaos i Danske Bank. Afdækningen bygger på et omfattende materiale, som kilder med kendskab til sagen har afleveret fortroligt til TV 2.
På tirsdag klokken 20.40 kan du se første afsnit i Operation X-programmerne ‘Skeletterne i Pengeskabet’.