Coronavirus

Akutmodtagelser under massivt pres siden marts - nu bliver det værre

Lige siden marts har akutmodtagerafdelinger været under massivt pres på grund af corona. Nu frygter flere overlæger, at det bliver endnu værre. Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Presset på de akutte afdelinger er enormt, fortæller overlæger. Fortsætter det, kan planlagte operationer igen hænge i en tynd tråd.

Ligesom smittetallet med coronavirus lige nu stiger, gør presset på landets akutte modtagelsesafdelinger det også.

Her er man flere steder nu så pressede, at man frygter den stigende smitte og en vinter med både coronavirus og almindelig influenzasæson.

Og sundhedspersonalet er ved at være godt trætte:

- Folk er ved at være slidt op, siger overlæge ved Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Herning, Jacob Juul Jensen til Ugeskrift for Læger.

Han bakkes op af ledende overlæge ved Den Fælles Akutmodtagelse (FAM) på Odense Universitetshospital, Michael Hansen-Nord.

- Vi forventer, at udfordringen stiger over de næste uger og måneder, og vi håber på, at influenzasæsonen ikke bliver for slem, siger han til TV 2.

Kan ikke se en ende

På landets akutmodtagelser tager de både imod patienter med coronasymptomer, der har luftvejsproblemer, og patienter, der er bekendt med at være smittede og har brug for indlæggelse på intensive afdelinger.

Samtidig tager akutafdelingerne også imod patienter med akut opstået sygdomme, præcis som de plejer.

Men presset er stort, for hverdagen med de nye isolationspatienter er besværlig:

- Efterhånden som de her besværlige ekstraopgaver med coronapatienter kom i marts, kunne vi ikke længere se enden på det. Og det kan vi stadig ikke, siger Michael Hansen-Nord.

Siden marts har Michael Hansen-Nords akutafdeling haft 30-40 potentielle coronapatienter om dagen, og de kræver dobbelt så lang tids behandling af personalet på grund af isolationsberedskab.

Den ledende overlæge fortæller til TV 2, at selvom der med faglige organisationer som FOA, Dansk Sygeplejeråd og Yngre Læger er lavet planer for at skaffe flere frivillige hænder på afdelingerne, så er problemet, at det er svært at se længere end en uge frem i tiden med virussen.

I Yngre Læger genkender de problematikken over hele landet:

- De, der er på arbejde, har ydet en ekstra stor indsats lige siden marts, så når der nu begynder at komme flere patienter ind, så kan det virkelig mærkes, siger foreningens formand, Helga Schultz.

Overlæge: - Planlagte operationer hænger i en tynd tråd

Ifølge Michael Hansen-Nord er der dog endnu ikke grund til bekymring hos danskerne.

Men ligesom vi så det i foråret, er der igen en risiko for, at operationer og behandlinger må udskydes i mangel på hænder, der kan tackle coronapandemien.

- Planlagte operationer og behandlingsgaranti hænger ifølge mig i en tynd tråd, siger han.

Ifølge Helga Schultz vil man formentlig forsøge at udføre de planlagte aktiviteter så længe, det kan lade sig gøre, men Danmark kan igen havne der, hvor visse operationer må vige til fordel for behandling af coronapatienter:

- Det er klart, at bliver der behov for, at lægerne skal behandle patienter med coronavirus, så bliver der måske et behov for igen at skrue ned for den sædvanlige aktivitet, siger hun.

Hos Danske Regioner fortæller formand Stephanie Lose, at man i alle regioner har planer for at påvirke den øvrige sygehusaktivitet mindst muligt, men at man ikke kan afvise, at en øget belastning fra coronasmitte vil få en betydning.

Behandlingsgaranti sat i bero

Da Danmark lukkede ned i marts, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at alt, der ikke var en fødsel, en akut operation, en kræftoperation eller en hjerteoperation, skulle udskydes, hvis det kunne lade sig gøre.

Samtidig blev det muligt at tilsidesætte behandlingsgarantien, der normalt giver patienter ret til at blive udredt og behandlet inden for 30 dage.

Det skete som et led i den hastelovgivning, regeringen vedtog for at hjælpe blandt andet sundhedssystemet godt igennem coronakrisen.

Behandlingsgarantien er endnu sat på hold.