Coronavirus

Sådan påvirker traktordemonstrationer trafikken

Arkiv. Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

Hundredevis af traktorer har lørdag indtaget Aarhus og København i protest mod regeringens håndtering af minksagen.

Lørdagens demonstrationer kommer til at lægge et massivt pres på trafikken i København og Aarhus.

Ifølge arrangørerne er det demonstrationer for grundloven i protest mod regeringens håndtering af minksagen. Du kan følge med i dækningen her.

Herunder følger en oversigt over demonstrationens ruter i de to respektive byer.

København

Københavns Politi forventer, at de mange traktorer kommer til at påvirke store dele af byen lørdagen igennem

- Derfor opfordrer vi bilister til at finde alternative ruter eller måske overveje at benytte kollektiv transport i stedet, siger politiinspektør Tommy Laursen i en pressemeddelelse.

Traktorerne blev fra klokken 10 ledt ind i hovedstaden via tre indfaldsveje:

  • Gammel Køge Landevej
  • Roskildevej
  • Frederikssundsvej

Herefter kører traktorerne sydpå ad ring 2 og samles på Kalvebod Brygge, hvor de kører videre ad følgende rute: Kalvebod Brygge – Vester Voldgade – Stormgade – Vindebrogade – Christiansborg Slotsplads – Holmens Kanal – Kongens Nytorv – Bredgade – Grønningen – Folke Bernadottes Allé – Indiakaj – Langelinie.

Traktorenes tre ruter ind til København. Her markeret med blå, lyserød og tyrkis.

Fra cirka 14.30 bliver traktorerne ledt ud af byen via følgende rute: Langelinie – Kalkbrænderihavnsgade – Nordhavnstunnelen – Tuborgvej (ring 2).

Herefter deler demonstrationen sig og kører ud af byen via de tre førnævnte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Roskildevej og Gammel Køge Landevej.

På de stiplede linjer på kortet kan du se traktorenes rute ud ad byen.

Aarhus

Også i Aarhus forventer politiet, at dagens demonstration kommer til at påvirke lørdagens trafik dagen igennem.

Østjyllands Politi opfordrer i en pressemeddelelse borgerne til at holde sig orienteret, inden man begiver sig ind til Aarhus.

De tre ruter til og fra Aarhus er som følger:

Traktorernes rute til og fra Aarhus markeret med blå på kortet.
  • Rute 1 – fra Odder til Sydhavnsgade. Ruten starter nord for Odder på Århusvej umiddelbart nord for Kragebækvej, og følger Århusvej (451), Oddervej (451), til venstre ad Strandvejen, til højre ad Sumatravej, til venstre ad Østhavnsvej, Sydhavnsgade.
  • Rute 2 – fra Hørning til Sydhavnsgade. Ruten starter fra Blegindvej i Hørning, og følger Blegindvej mod øst, til venstre ad Gammel Horsensvej (433), Landevejen (433), Christian X Vej (433), Jyllands Allé, til højre ad Marselis Boulevard, via tunnel og til venstre ad Sydhavnsgade.
  • Rute 3 – fra Hammel til Molslinjens gamle færgeterminal. Ruten starter fra Viborgvej i Hammel, og følger Viborgvej (26), til venstre ad Hasle Ringvej (O2), til højre ad Randersvej, Bernhardt Jensens Boulevard, til højre ind på Molslinjens gamle færgeterminal.
  • Rute 4 – fra Aarhus Nord til Molslinjens gamle færgeterminal. Ruten starter fra Dusager, Aarhus N, og følger Dusager mod syd, til venstre ad Skejbygårdsvej, til højre ad Randersvej (505), Bernhardt Jensens Boulevard, til højre ind på Molslinjens gamle færgeterminal.

Demonstrationen forventes afsluttet i løbet af eftermiddagen, hvor trafikken skal ledes ud af byen, men det er ikke ad faste ruter.