Coronavirus

De fylder mere og mere i statistikken - men en tredjedel er ikke bekymrede for at blive smittet

Børn er ikke specielt bekymrede over at blive smittet med coronavirus selv - og det er en god ting, siger børnepyskolg. TV 2 Grafik/Christoffer Laursen Hald

Det er en god ting, at bekymringer om at blive smittet er små, siger lektor. Det betyder nemlig, at børnene har lyttet efter.

De mindste fylder godt i smittestatistikkerne: I begyndelsen af november var de 10-19-årige den aldersgruppe med flest registrerede smittede, og nu, tre uger senere, er skolebørnene den næststørste gruppe.

Men selv om smitterisikoen er stigende, er det ikke ensbetydende med, at alle børnene er bekymrede over at blive smittet, viser tal fra en ny Gallup-undersøgelse, der kortlægger skolebørnenes tanker om coronapandemien.

36 procent af de i alt 1044 danske 6.- til 10.-klasseselever, der har svaret på spørgeskemaet, siger, at de "slet ikke" er bekymrede for at blive smittet med coronavirus.

De 10-19-årige udgør ellers den næststørste gruppe af smittede i de samlede smittetal.

I sidste uge blev 1520 danskere mellem 10 og 19 år testet positive, hvilket er det højeste antal i den gruppe hidtil. Udviklingen uge for uge kan ses i grafen herunder.

Mindre medborgere

Til gengæld tænker børnene mere over, at andre kan blive smittet og nødig at ville smitte dem. Her svarer 70 procent, at de enten er "lidt bekymrede" eller "meget bekymrede" over risikoen for at smitte videre.

Familiens helbred er også en del af børnenes bekymringer - 74 procent er "lidt" eller "meget" bekymrede for, at et familiemedlem bliver ramt af virussen.

Det kan virke paradoksalt, at børn og unge er bange for at smitte videre, men ikke for selv at blive smittet - sidstnævnte er jo vejen til førstnævnte. Men det er i virkeligheden ikke så underligt, lyder det fra lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Ditte Alexandra Winther-Lindqvist.

For virussen rammer som regel børn og unge mildere end ældre aldersgrupper, og derfor giver det god mening, at bekymringerne er mindre hos yngre, mener hun.

- Det viser, at de har lyttet efter, forstår, hvad det her går ud på, og at vi kan betragte børn som medborgere, siger hun.

Undersøgelsens svar vidner om, at man har undgået at lægge en tung byrde på børneskuldrene, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

- Det er vigtigt, at de ikke bliver tynget af skyldfølelse over at være smittebærere, for det er det værste af det værste, siger hun.

Børn i rumdragter

Forståelse er - både for børn og voksne - en vigtig brik i at få livet til at fungere, mens virussen er blevet en del af hverdagen. Ifølge Ditte Alexandra Winther-Lindqvist er det også en måde at holde frygt og angst på afstand.

- I begyndelsen kan mange tanker ramme barnet: "Skal mine forældre dø? Eller skal mine bedsteforældre?". Uden at banalisere det, så skal man balancere det, for vi skal ikke pakke børn ind i rumdragter, når det reelt er andre, der er mest udsatte, siger hun.

Vi voksne kan bedre bære smerten ved at holde relationer ved lige via telefon end børn

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

Men viser man ikke samfundssind ved at formane sit barn om smitterisiko og restriktioner? Ikke altid, siger Ditte Alexandra Winther-Lindqvist. Hun kalder det en individuel vurdering fra barn til barn, men mener, at en stor del af børn og unge tager ansvar.

- Så er det synd - og skidt - at tude dem ørene fulde, siger hun.

- Men hvis de render til fester med mere end ti andre og så besøger farmor uden afstand, så skal de selvfølgelig have det at vide, siger hun.

En af de "nemmere" kriser

Børns bekymringer under pandemien er i vid udstrækning de samme som voksnes, fortæller begge eksperter: De viser sig i form af aflysninger af arrangementer, frygten for sygdommen, og at traditioner ikke kan være som de plejer. Men jo ældre man bliver, des mere tænker man frem, og derfor er coronabekymringer i børnehøjde mere "lige nu og her", som Ditte Alexandra Winther-Lindqvist kalder det.

Oplevelsen af, at pandemien indskrænker vores frihed skinner også igennem i undersøgelsen, hvor 49 procent af eleverne erklærer sig "uenige" eller "meget uenige" i, at de har haft frihed til at gøre, hvad de vil.

Alligevel er coronakrisen faktisk nemmere at forholde sig til for mange børn end klimakrisen, fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. I modsætning til frygten for have, der strømmer over og isen smelter, er det ikke samme følelse af afmagt, der rammer, når man taler om pandemien.

- Her oplever vi, at de voksne gør noget ved det og taler om det, og at der kommer en vaccine. Det er en væsentlig forskel og skaber en mindre uvished, siger hun.

Kan ramme på venskaber

Margrethe Brun Hansen peger på en ting, man bør have for øje de næste måneder, når man taler coronavirus blandt børn og unge: At børnene har mulighed for at holde fast i deres gamle og nye venner og faste rutiner. Også selv om der både er forsamlingsforbud og faste grupper i skolen.

For voksne har generelt mere solide bekendtskaber, hvorimod yngres venskaber er skrøbeligere - og de bliver hårdere ramt under en krise som coronapandemien, lyder det fra Margrethe Brun Hansen.

- Vi voksne kan bedre bære smerten ved at holde relationer ved lige via telefon end børn, der udvikler sig gennem venner og opbygger nye relationer, siger hun.

- Og det kan måske godt være svært at få det tab med i en spørgeskemaundersøgelse.