Cluster 5 er med stor sandsynlighed uddød, vurderer SSI
Cluster 5-mutationen var en medvirkende årsag til at regeringen til at regeringen lukkede dele af Nordjylland ned.
Den muterede coronavariant cluster 5, der stammer fra mink, er med stor sandsynlighed er døet ud, vurderer Statens Serum Institut.
Antallet af smittetilfælde med minkvarianter er faldende i Nordjylland, og derfor kan de fleste lokale restriktioner nu blive ophævet i syv nordjyske kommuner.
Samtidig er der ikke fundet tilfælde af minkmutationen cluster 5, og den er dermed ikke konstateret hos mennesker siden 15. september.
- Statens Serums Institut vurderer, at denne variant med stor sandsynlighed er døet ud, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
I alt er der i de nordjyske kommuner testet 73.228 fra 9. til 15. november. I uge 44 og 45 var henholdsvis 20 og 28 procent af prøverne positive for minkvarianter. Det tal var i uge 42 på 52 procent, og 43 procent i uge 43.
Alle mink i de syv kommuner er nu aflivet.
Cluster 5 forårsagede nedlukning
5. november meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at man ville indføre restriktioner i syv forskellige nordjyske kommuner, efter at man havde fundet en ny muteret gren af coronavirus i mennesker, som stammede fra mink.
Restriktionerne betød en de facto nedlukning af Frederikshavn, Vesthimmerland, Jammerbugt, Thisted, Brønderslev, Hjørring og Læsø-kommuner i to uger. Mutationen blev kun fundet på minkfarme i to ud af de syv kommuner
Regeringen og Statens Serum Institut advarede ved nedlukningen om, at cluster 5 kunne udgøre en trussel mod en fremtidig vaccine. Noget flere forskere siden har stillet spørgsmål ved, og som Statens Serum Institut siden præciserede ved at sige, at cluster 5-varianten ikke i sig selv er bekymrende, men at "Vores største bekymring har siden juni været det store reservoir for virus, som mink udgør."