Coronavirus

Trusler mod forskere er et demokratisk problem, lyder advarsel

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har mandag formiddag fordømt truslerne mod danske forskere.

Vi taber nuancer. Og i sidste ende kan det blive et demokratisk problem for hele samfundet.

Sådan siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om den yderste konsekvens ved, at 10 forskere har fortalt TV 2, at de under coronapandemien har modtaget hadefulde beskeder og trusler for at bidrage med deres viden om virussen.

For yderste konsekvens er, at forskerne ikke har lyst til at bidrage med deres viden, advarer ministeren:

- Og hvis de alle sammen trækker sig, så er det noget, som vi som samfund taber på, siger Ane Halsboe-Jørgensen til TV 2.

Ifølge TV 2s rundringning har mindst én forsker stoppet sin deltagelse i den offentlige debat i en periode, og det er ærgerligt, siger ministeren:

- Den offentlige samtale bliver bedre af, at vi har både holdninger fra den ene og anden side, men også forskere, der byder sig til, fordi de har viden. Det er en gevinst for os alle sammen, siger Ane Halsboe-Jørgensen til TV 2.

Statsminister: Ikke i orden

Ministeren understreger, at hun ”ikke skal gøre sig til dommer for”, hvad den enkelte forsker har lyst til.

For der er både personlige grænser og privatliv at tage højde for. Men hun håber, at hun som minister kan tale forskernes sag, og at de ikke holder sig tilbage – hverken i forhold til corona eller andre sager.

Der er ikke en endegyldig sandhed i alt, hvad der forskes i. Men så meget desto mere grund til at få flere perspektiver

Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister

Derfor håber hun, at der bliver fulgt op på truslerne, og at folkene bag truslerne tænker sig ekstra om.

For forskerne bidrager med nuancer:

- Der er ikke en endegyldig sandhed i alt, hvad der forskes i. Eller hvad forskerne siger. Men så meget desto mere grund til at få flere perspektiver på sagerne, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har mandag formiddag kommenteret på truslerne og skriver i et opslag på Facebook, at de ”ikke er i orden”, at hun er bekymret for den hårde tone, og at hun opfordrer danskerne til at skrive til hinanden, som man ville gøre, hvis man mødte dem på gaden.

Flere forskere står i dag frem og fortæller om de ubehagelige og truende mails, som de har modtaget, efter de har udtalt...

Posted by Mette Frederiksen on Monday, November 16, 2020

Udtalelserne kommer efter, at TV 2 har været i kontakt med ti af de mest anvendte og citerede coronavirus-forskere i Danmark, og alle har oplevet hadefulde beskeder eller ubehagelige mails. Samtidig har en række af dem modtaget, hvad de opfatter som regulære trusler.

Beskrivelser som ”landsskadelig virke” og sætninger som ”vi glemmer dig ikke, når regningen skal gøres op” er blandt andet en del af henvendelserne.

Let adgang øger trusler

Flere af forskerne fortæller til TV 2, at det giver et gib i dem, og at det ubehagelige ved beskederne flere gange har fået dem til at overveje deres fremtidige deltagelse i interviews.

Men flere af dem fortæller samtidig, at det er blevet ved overvejelserne, fordi de mener, at de som uafhængige eksperter kan bidrage med en udlægning af, hvad der sker - både i udlandet og i Danmark.

Vi har jo brug for, at forskerne også træder ud i den demokratiske offentlighed, så almindelige danskere kan få en eller anden form for perspektiv

Ejvind Hansen, forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Spørger man Ejvind Hansen, der er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, forstår han godt forskernes overvejelser. For det er let at ”lade sin viden generere videre via de traditionelle forskningsveje”.

- Men vi har jo brug for, at forskerne også træder ud i den demokratiske offentlighed, så almindelige danskere kan få en eller anden form for perspektiv på den situation, som vi står i, og det perspektiv risikerer vi jo lidt går tabt, når private personer så at sige skræmmer dem ud af offentligheden, siger han.

Sådan lyder det også fra Thomas Ploug, der er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Ifølge Thomas Ploug er en del af forklaringen ved de mange trusler den lette adgang til forskerne blandt andet via e-mails og debatter på sociale medier:

- Vi har alle fået vores egen kanal. Men det betyder ikke, at den udligner forskellen – vi har ikke på samme måde demokratiseret viden. Vi er ikke alle sammen eksperter. Det er jo den fejlslutning, der ofte ligger i vores adfærd. Fordi vi har stemmen, så tror vi, at vi er eksperter. Og det er selvfølgelig et problem, siger Thomas Ploug.

Forklaringen på trusselsmailene skal findes i, at eksperterne generelt set udtaler sig om emner som nedlukning, restriktioner og andet, der begrænser befolkningens hverdag.

Tre ud af de ti forskere, som TV 2 har talt med, har anmeldt en episode til politiet.

Der er ikke rejst tiltale i nogen af de sager om trusler, som TV 2 er bekendt med, men det kan ifølge Rigsadvokaten være en skærpende omstændighed, hvis personer, der deltager i den offentlige debat, udsættes for trusler.

Heller ikke den trussel, der gjorde Allan Randrup Thomsen utryg, er blevet til en sag ved politiet. TV 2 har mandag været i kontakt med den mand, der skrev til professor Allan Randrup Thomsen, og han beklager, hvis virologen følte det som en trussel. Det var aldrig hans hensigt, siger manden og understreger, at der ikke er en sag hos politiet.