Coronavirus

Coronakrisen er ikke som andre kriser - derfor vokser den økonomiske ulighed i Danmark

Coronakrisen har især ramt de unge hårdt økonomisk. Højere boligpriser og stigende aktiekurser skaber større økonomisk forskel mellem unge og ældre.

Den økonomiske ulighed mellem generationerne i Danmark er øget som følge af den nuværende coronakrise.

Og det er særligt de unge, der er blevet hårdt ramt.

Det er konklusionen fra to af landets førende økonomer - overvismand Carl-Johan Dalgaard og cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

Det er en meget anderledes og kompleks krise

Las Olsen, cheføkonom Danske Bank

Coronakrisen har vist sig at være indbringende for visse grupper af samfundet, men omvendt har den været dyr for andre.

Folk med fast ejendom og aktieinvestorer har over en bred kam tjent pænt under coronakrisen, mens det i høj grad er de unge, der må betale prisen i form af blandt andet højere arbejdsløshed og udsigt til færre penge mellem hænderne.

- I krisetider er det altid sådan, at det går hårdest ud over dem, der har det svært i forvejen. Det er personer, der har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, som først bliver fyret, og de unge har samtidig svært ved at komme i arbejde, siger Las Olsen til TV 2.

Ifølge cheføkonomen vil en krise normalt også ramme de mest velstillede i befolkningen, men det har ikke været tilfældet under den nuværende coronapandemi.

- Det er en meget anderledes og kompleks krise. Nogle har ikke mærket den økonomisk eller har ligefrem oplevet, at økonomien er blevet forbedret, mens andre har tabt på krisen, siger Las Olsen.

Økonomisk forskel øges

Professor i økonomi ved Københavns Universitet og overvismand Carl-Johan Dalgaard er enig i betragtningen om, at den økonomiske ulighed i Danmark er vokset.

I udgangspunktet vil en samfundsmæssig krise typisk ramme de indkomstgrupper, der har det laveste økonomiske råderum.

Det er ofte personer, som har siddet kortest tid på skolebænken og etniske minoriteter, der mærker krisen hårdest i form af nedgang i løn og beskæftigelse, forklarer overvismanden.

- Det er folk med en kort uddannelse, som er ansat i serviceerhverv, der må ventes at være allerhårdest ramt af den nuværende krise, og det kan være de yngre aldersgrupper, siger Carl-Johan Dalgaard til TV 2.

Det er vildt frustrerende ikke at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet

Mark Bo Jensen, uddannet civilingeniør og jobsøgende

Han mener ikke, at der endnu findes nogen samlet analyse af coronakrisen og dens betydning for den økonomiske ulighed blandt danskerne.

Men én afgørende faktor gør, at professoren med stor sandsynlighed kan konkludere, at det økonomiske skel er vokset mellem generationerne.

- I økonomiske kriser ser man ofte, at værdien af aktiemarkederne og huspriserne falder, hvilket rammer de mere velstående negativt. Det har vi - endnu - ikke set denne gang. Derfor rammer krisen muligvis mere skævt end normale kriser, og det er medvirkende til at skabe større økonomisk ulighed herhjemme, siger Carl-Johan Dalgaard.

De ældre genrationer, der typisk ejer deres bolig og eventuelt også har investeret i aktier, er derfor bedre stillet økonomisk end unge under 30 år.

Samtidig giver kombinationen af stigende huspriser og et arbejdsmarked, hvor det både kan være svært at få det første job og sikre fodfæste, de unge en stor udfordring, forklarer overvismanden.

Men Carl-Johan Dalgaard pointerer, at situationen hurtigt kan ændres.

For den økonomiske ulighed mellem generationerne kan igen blive mindre, hvis enten aktiemarkederne falder, eller hvis prisen på fast ejendom mindskes.

Trods coronakrisen er både huspriserne og det danske aktiemarked steget kraftigt i løbet af 2020.

Herunder ses, hvordan udviklingen i salgsprisen per kvadratmeter har været for villa og rækkehuse i Danmark - samt udviklingen for C25-indekset i 2020.

Kommer ikke videre i livet uden job

29-årige Mark Bo Jensen blev uddannet civilingeniør med speciale i industriel design fra Aalborg Universitet i juni 2018.

Efter endt uddannelse havde han en enkelt projektansættelse i syv måneder hos virksomheden InnoCon Medical.

Men efterfølgende har den 29-årige nordjyde på egen krop mærket, hvor svært det har været at komme i job - ikke mindst under coronakrisen.

- Det seneste halvandet år har jeg været jobsøgende. Det er vildt frustrerende ikke at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Mark Bo Jensen til TV 2.

Mark Bo Jensen (stående) under sit praktikophold hos designbureauet Ideaal i Aalborg.

De fleste virksomheder forventer, at man som ansøger har mindst tre års erhvervserfaring, forklarer den jobsøgende. Han bor i øjeblikket i et kollektiv sammen med syv andre, men drømmer om luftforandring.

- Det er dog svært at komme videre i livet uden et fast job, siger Mark Bo Jensen.

Mark Bo Jensen.

Den 29-årige ingeniør gør efter eget udsagn "alt, hvad han kan" for at skabe kontakt til interessante virksomheder inden for sit felt. Det sker blandt andet via uopfordrede opringninger til virksomheder med ønske om et uformelt kaffemøde for at komme foran andre potentielle ansøgere.

- Det er ikke sjovt at være på dagpenge, fastslår Mark Bo Jensen.

Sociolog: Unge ramt i særlig grad

Emilia van Hauen beskæftiger sig som kultursociolog med tidsånden i samfundet - ikke mindst med fokus på de unge generationer.

Hun bekræfter, at det ofte er unge samt folk i den laveste socialklasse, der er påvirket af coronakrisen og dens afledte, økonomiske og arbejdsmæssige aspekter.

- De unge er i særlig grad ramt. De er typisk lettest at erstatte på arbejdsmarkedet, fordi deres erfaring og specialiseringsgrad typisk er lav, siger Emilia van Hauen til TV 2.

Efter finanskrisen i 2008 blev der lavet en international undersøgelse, der viste, at unge under 25 år blev voldsomt påvirket af den daværende økonomiske krise.

De unge blev i gennemsnit sat mellem fem og otte år tilbage i forhold til at købe fast ejendom og skabe sig en mere stabil økonomisk situation, forklarer sociologen.

En anden generationsforskel er ifølge Emilia van Hauen, at unge sjældent har en økonomisk sikkerhed at falde tilbage på, hvis de skulle blive arbejdsløse. De ældre generationer har derimod ofte et andet økonomisk sikkerhedsnet i form af frie økonomiske midler og opsparing i fast ejendom.

De øgede udfordringer for de unge i økonomisk og arbejdsmæssig sammenhæng kan betyde, at de i højere grad føler sig stressede sammenlignet med resten af befolkningen, fortæller sociologen.

En nyere undersøgelse foretaget af forskere fra blandt andet Københavns Universitet viser, at 20 procent af de unge under 34 år har haft så dårlig trivsel i coronatiden, at de har været i risikogruppen for at udvikle depression, angst eller stress.

Især de unge kvinder er ramt, hvor næsten 24 procent er i risikogruppen.

Samtidig viste Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, at over 40 procent af de unge kvinder mellem 16 og 24 år og over 23 procent af de unge mænd i samme aldersgruppe lider af et højt stressniveau, hvilket på sigt kan udløse en langtidssygemelding.

- Det er ikke holdbart i længden og ret alvorligt. De unge kvinder er ikke 'bare' sarte. Allerede før corona var unges livsvilkår meget anderledes end tidligere unge generationers, og nu er det kun blevet værre. De er en gruppe, vi som samfund skal være ekstra opmærksomme på, siger Emilia van Hauen.