Samfund

Kvinde vansiret efter behandling hos omstridt kirurg: - Jeg beder dig om ikke at gå til egen læge

Lægen Said El-Batran har igen og igen fået kritik for sit arbejde. Familie og juraekspert undrer sig over, at han stadig kan virke som læge.

En dag i september lagde 53-årige Samia Ali Azzam sig til rette på briksen i en kosmetisk klinik i Aarhus.

Men da lægen begyndte behandlingen, mærkede hun, at noget var galt.

- Jeg har fået behandling med mikronåle før, men jeg har aldrig nogensinde oplevet sådan en smerte, siger Samia Ali Azzam.

Hun skulle have en såkaldt mikronålebehandling mod grove porer i huden i ansigtet. En behandling, der under normale omstændigheder foregår ved hjælp af en maskine, der med mange små nåle prikker huller i huden for at udjævne den.

Jeg beder dig derfor ikke at gå til egen læge, fordi vi ikke gider problemer fra den spæde start

Said El-Batran, læge

Men smerterne blev værre og værre i løbet af behandlingen, fortæller Samia Ali Azzam, og flere gange måtte hun bede lægen om at stoppe.

- Jeg tog smertestillende, da jeg kom hjem, men smerten gik ikke væk. Det føltes, som om mit hoved var ved at eksplodere, siger Samia Ali Azzam.

Hendes ansigt var hævet op, og hendes kinder var fyldt med store, åbne sår.

Lægen, der behandlede hende, er den 57-årige Said Ahmed El-Batran. En mand, der gennem de seneste mange år har været i myndighedernes søgelys for talrige fejlagtige behandlinger.

Har du oplevet problemer med Said El-Batran?

Har du oplevet problemer med lægen Said El-Batran og hans behandling?

Så er du velkommen til at skrive til journalist Jonas H. R. Moestrup på jmoe@tv2.dk om dine oplevelser.

Kritiseret for lægefagligt arbejde igen og igen

Said El-Batran har speciale i kirurgi og har blandt andet omskåret muslimske drenge, lavet fedtsugninger og andre kirurgiske indgreb i sit virke som læge.

Gennem årene har han gentagne gange fået kritik for sit arbejde. Første gang i 2006, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed kritiserede ham for manglende journalføring i forbindelse med omskæringen af en dreng.

Også dårlig hygiejne og uhumske forhold under operationer har flere gange fået myndighederne til at kritisere Said El-Batran, tage ham under skærpet tilsyn og give ham påbud.

Siden er rækken af kritiske sager mod ham kun blevet længere, og i 2016 blev han frataget retten til at omskære drenge. Sidste år blev dette forbud dog ophævet på grund af en fejl i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket udløste kritik fra politisk side.

Se en tidslinje over sagerne nederst i artiklen.

Said El-Batran arbejder i virksomheden Verdens Kirurgisk Kosmetologisk Center, der er registreret på hans privatadresse i Odense og ejet af hans kone.

Virksomheden har også åbnet en klinik i Aarhus kaldet Clinique.S: Kirurgisk kosmetologisk klinik, og det var her, at Samia Ali Azzam blev behandlet mod porer i huden.

Jeg stolede på ham. Men jeg havde smerter og fik lokalbedøvelse tre gange undervejs

Samia Ali Azzam

- Fik lokalbedøvelse tre gange

Samia Ali Azzam hørte om Said El-Batran via en bekendt og kontaktede lægen, fordi hun gerne ville have en mikronålebehandling med en såkaldt Dermapen.

Ifølge Samia Ali Azzam forklarede Said El-Batran, at han havde en lignende maskine, som ville give bedre resultater.

- Han sagde, den anden maskine havde flere nåle og derfor var bedre, siger Samia Ali Azzam.

Det sagde Samia Ali Azzam ja til, og kort efter mødte hun op til behandlingen med den, ifølge lægen, bedre maskine.

Hvilken maskine, der er tale om, ved hun stadig ikke. Men mere end to måneder senere har Samia Ali Azzam fortsat store ar efter behandlingen på begge kinder og på hagen.

Samia Ali Azzam havde store smerter under behandlingen, men ifølge Samia Ali Azzam forsikrede lægen hende om, at det var normalt med smerter under behandlingen.

Hvorfor stoppede du ikke behandlingen, når det gjorde så ondt?

- Jeg stolede på ham. Men jeg havde smerter og fik lokalbedøvelse tre gange undervejs. Til sidst sagde jeg til ham, at han skulle stoppe, fordi jeg ikke kunne holde det ud, fortæller hun.

Han vil ikke have, at myndighederne ved, hvad han har gjort. Han vil ikke have problemer, fordi han lige har åbnet en forretning

Samia Ali Azzam

Vagtlæge konstaterede forbrændinger

Behandlingen stoppede, og Samia Ali Azzam gik hjem. Kort efter skrev hun til Said El-Batrans sekretær, at smerterne var uudholdelige, og at hun ville gå til egen læge for at få hjælp.

Men det mente Said El-Batran ikke, at hun skulle.

- Tro mig, der er intet farligt overhovedet. Jeg beder dig om ikke at se din egen læge, så vi kan løse problemet, sagde Said El-Batran på arabisk i en lydbesked til Samia Ali Azzam, som TV 2 er i besiddelse af.

Sammen med sin datter Mena Azzam besluttede Samia Ali Azzam alligevel at ringe til vagtlægen to dage efter behandlingen.

Vagtlægen konstaterede, at Samia Ali Azzam flere steder i ansigtet havde andengradsforbrændinger. To dage senere gik hun til egen læge, der konstaterede en forværring af sårene på Samia Ali Azzams kinder, viser hendes journal, som TV 2 har set.

Hun blev henvist til en hudlæge, der straks sendte hende til videre til hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Du er journalist, jeg gider ikke snakke med dig. Slut

Said El-Batran

Opfordrede til ikke at gå til egen læge

Undervejs forsøgte Said El-Batran gentagne gange at stoppe Samia Ali Azzam i at gå til de danske sundhedsmyndigheder.

Han gav hende forskellige salver og medicin, og ifølge Samia Ali Azzam tilbød han hende også en kontant erstatning, ligesom hun også fortæller, at han tilbød hende at få rettet op på fejlen hos læger i Egypten eller Tyrkiet. Det afviste hun.

I en anden lydbesked siger Said El-Batran:

- Hold kontakten med os, fordi din læge har ikke så meget forstand på den slags. Hold kontakten med os, og jeg lover dig, at alt bliver bedre end før.

- Jeg beder dig derfor ikke at gå til egen læge, fordi vi ikke gider problemer fra den spæde start. Jeg beder dig.

Samia Ali Azzam og hendes datter mener ikke, at Said El-Batrans reaktion kan tolkes på andre måder, end at han ikke ønsker at komme i myndighedernes søgelys efter fejlbehandlingen.

Ordlyden "den spæde start" er ifølge Samia Ali Azzam en henvisning til Said El-Batrans nyåbnede klinik i Aarhus.

- Han vil ikke vil have, at myndighederne ved, hvad han har gjort. Han vil ikke have problemer, fordi han lige har åbnet en forretning, siger hun.

Jeg tænker, at myndighederne skal dykke helt ned i, hvad den mand har gang i

Mena Azzam, datter til Samia Ali Azzam

- Hun er skamferet for livstid

TV 2 har vist billederne af Samia Ali Azzams skader til formanden for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, Jens Jørgen Elberg.

Han har aldrig set noget lignende i forbindelse med en mikronålebehandling og har svært ved at forstå, hvordan det er sket.

- Her er der tale om en hudforyngende, meget overfladisk behandling, som kun har til formål at skabe lidt ekstra glød og lidt opstramning af vævet. Set i den relation er det en fuldstændig forfærdelig og helt uacceptabel komplikation, vi sidder og kigger på her, siger Jens Jørgen Elberg.

Han vurderer, at skaderne er uoprettelige.

- De her ar lader sig ikke sådan korrigere, sådan så det kommer til at se normalt ud igen. Så i princippet er hun skamferet for livstid, siger Jens Jørgen Elberg.

Said El-Batran nægter at tale med TV 2

TV 2 har på flere måder - uden held - forsøgt at forelægge kritikken for Said El-Batran. Da TV 2 efter at have opsøgt ham på hans adresse i Odense ringer til ham, forløber samtalen således:

- Jeg beder dig om ikke at ringe igen. Ellers ringer jeg til politiet, siger Said El-Batran.

Said, kan vi ikke bare lige tale sammen?

- Nej, jeg skal ikke snakke med dig.

Hvorfor? Du ved slet ikke, hvad jeg vil.

- Jeg er ligeglad. Du er journalist, jeg gider ikke snakke med dig. Slut, siger Said El-Batran.

Ekspert undrer sig

Lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen har fulgt sagerne om Said El-Batran gennem de seneste ti år. Han er bekymret over, at lægen stadig behandler patienter.

- Det er mange fejl begået over en lang årrække, der samlet set giver et bekymrende billede af det faglige niveau, der bliver præsteret, siger Kent Kristensen til TV 2.

Han undrer sig over, at sundhedsmyndighederne ikke har sat en stopper for Said El-Batrans lægegerning.

- Fejlene er så mange og så gentagne, at der er grund til at overveje, om han i det hele taget opfylder betingelserne for at kunne praktisere som læge, siger Kent Kristensen.

- En læge gør ikke sådan noget

Samia Ali Azzam har meldt Said El-Batran til politiet, fordi hun har følt sig truet af ham, da hun valgte at gå til sin egen læge.

Sammen med sin datter har hun også meldt Said El-Batran til Styrelsen for Patientsikkerhed, der i øjeblikket undersøger sagen nærmere.

- Det er klart, at når vi modtager en henvendelse vedrørende en læge, som vi på den måde også i forvejen har sager på, giver det os en ekstra anledning til at undersøge forholdene grundigt, siger Helle Borg Larsen, enhedschef i sundhedsjura, Styrelsen for Patientsikkerhed.

Said El-Batran er fortsat autoriseret læge, men fik i april i år et påbud for at have udvist alvorlig og gentagen kritisabel faglig virksomhed ved mangelfuld journalføring og mangelfuld information.

Samia Ali Azzam og Mena Azzam håber, at de ved at stå frem med kritikken kan forhindre, at andre patienter fejlbehandles af Said El-Batran.

De forstår ikke, hvordan han fortsat kan få lov at arbejde som læge.

- Efter de her skader og den måde, han har snakket til mig på, mener jeg ikke, han er en læge. En læge gør ikke sådan noget, siger Samia Ali Azzam.

- Jeg tænker, at myndighederne skal dykke helt ned i, hvad den mand har gang i, tilføjer Mena Azzam.

Sagerne om Said El-Batran

  1. 2006

    1. Forpint dreng giver første indberetning

      Sundhedsstyrelsen får den første indberetning om mulige problemer med lægen Said El-batran. En kommunalarbejder reagerer på en lille dreng, der er blevet omskåret på Said El-Batrans private klinik. Drengen er forpint af smerter og bliver indlagt på et hospital. På baggrund af sagen udtaler Patientklagenævnet i 2009 skærpet kritik af Said El-Batran, der kritiseres for manglende journalføring. Der mangler oplysninger om, hvilken operationsteknik og lokalbedøvelse, der er brugt ved indgrebet, og journalen er ikke ført på dansk.

       

  2. 2007

    1. Forfejlet fedtsugning

      Said El-Batran fjerner en tre centimeter stor fedtknude i maven på en kvindelig patient. En uge senere opsøger hun sin egen læge på grund af smerter i maven. Den praktiserende læge mistænker kvaksalveri og anmelder sagen til politiet. Sundhedsstyrelsen indberetter sagen til Patientklagenævnet, som vurderer, at Said El-Batran har brugt en "unødig traumatiserende sugeteknik og en for omfangsrig fjernelse af væv og fedt". 

  3. 2009

    1. Opererer i kontorlokale

      Said El-Batran er ansat på Sygehus Sønderjylland, men han pakker sin taske og rejser til Norge, hvor han omskærer 15-20 drengebørn i et kontorlokale. 

      Said El-Batran udtalte, at han helst havde foretaget indgrebene på et sygehus, men ikke havde muligheden for det.

      På dette tidspunkt var Said El-Batran allerede under skærpet tilsyn i Danmark efter at Sundhedsstyrelsen havde modtaget oplysninger om, at "lægen har udført rituel omskæring af fem drenge uden de har været tilstrækkeligt smertedækkede.”

  4. 2011

    1. To patienter har mistet livet

      Said El-batran trækker sig fra sin stilling som på kirurgisk afdeling ved Sygehus Sønderjylland i Aabenraa efter det kommer frem, at han fire gange har fået kritik af Patientombuddet, og at to af hans patienter på hospitalet er døde.

      Det drejer sig om de to sager fra i 2006 og 2007 samt to andre sager fra sygehuset i 2008 og 2009.

      Her døde en kvinde efter en operation for tarmslyng, og et foster døde, fordi Said El-Bartan overså tydelige tegn på svangerskibsforgiftning hos en gravid kvinde. 

  5. 2015

    1. Uhumske operationer

      Said El-Bartan har en privat klinik, hvor han udfører omskæringer. Ved et tilsynsbesøg får han flere kritikpunkter. Klinikken havde ikke "forsvarlig adgang" til håndvask og rindende vand. To lægemidler var blandt andet opbevaret forkert, holdbarhedsdatoen på lægemidler var overskredet, og genbrugte afdækningsstykker blev fundet sammen med mangelfulde journaler.

  6. 2016

    1. Forbud mod omskæring

      Styrelsen for Patientsikkerhed giver Said El-Batran et toårigt forbud mod at udføre omskæringer. 

      - Det er styrelsens vurdering, at der er begrundet mistanke om, at du kan være til fare for patienternes sikkerhed på grund af dårlig hygiejne i din klinik, din opbevaring af journalmateriale, din manglende forståelse for bestemmelserne om journalføringspligt, og din manglende foreståelse af myndighedens anvisninger, lyder det i styrelsens besked til Said El-Batran, som TV 2 har fået indsigt i. 

  7. 2017

    1. Reklamerer for sin omskæringsklinik

      En klinik ejet af Said El-Batran uddeler reklamemateriale for omskæringer i postkasser i områder i Aarhus, selvom han fortsat er omfattet af et forbud mod at foretage rituelle omskæringer.

      Daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det grotesk.

  8. 2019

    1. Forbud mod omskæring ophævet efter fejl

      Det kommer frem, at Styrelsen for Patientsikkerhed ved en fejl har meddelt Said El-Batran, at forbuddet mod omskæring var ophævet, og at han dermed igen måtte omskære drengebørn.

      Han fortæller til Avisen Danmark, at han siden februar 2019 har foretaget op mod 90 rituelle omskæringer.

      Styrelsen mener fortsat, at han er til fare for patienternes sikkerhed. Selv siger han til Avisen Danmark, at myndighederne tager fejl:

      - Den eneste kritik, jeg har fået i forbindelse med omskæring, har været på grund af journalføring, hvor jeg ikke skrev, hvilken smertestillende medicin, der var brugt. Det var bare dårlig kommunikation.

    2. Retten afviser sag efter endnu en fejl

      På grund af fejl i forbindelse med Styrelsen for Patientsikkerheds høring af Said El-Batran, afviser Retten i Odense styrelsens stævning af lægen.

      Styrelsen ønskede ellers ved dom at fratage Said El-Batrans ret til at omskære drengebørn permanent.

Kilder: Styrelsen for Patiensikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Avisen Danmark, JydskeVestkysten, Ekstra Bladet, DR