Dansk covid-19-vaccine klar til test på mennesker
Der er to hovedgrupper, når det gælder vacciner. Statens Serum Instituts tilhører en tredje.
Statens Serum Institut er på vej med en vaccine mod covid-19, og den er nu klar til at blive testet på mennesker.
Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.
I forbindelse med testningen har Folketingets finansudvalg bevilget 18,8 millioner kroner til Statens Serum Institut, lyder det i pressemeddelelsen.
- Denne bevilling betyder, at de første kliniske testfaser kan gennemføres. Efterfølgende skal vaccinen testes i stor skala, hvis den har potentialet til at blive godkendt, udtaler sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).
Manglede finansiering
Ministeren siger videre, at udviklingen af vaccinen er med til "at øge vores viden om covid-19 og ruste os bedre til at udvikling af fremtidige virusvacciner".
Instituttet oplyste i juli, at vaccinen var "lovende", og at man testede den på mus. Her lød det, at kandidaten var navngivet CoVAXIX, og at man forberedte test på mennesker, men at der manglede finansiering.
- Vaccinen fremkalder desuden celleimmunitet, der beskytter mod sygdom ved at eliminere virusinficerede celler. Det er meget ønskeligt for vacciner, men langt fra alle vacciner er i stand til det, lød det fra chefvirolog og professor Anders Fomsgaard, der har ledet udviklingen, i juli.
Anders Fomsgaard fortæller til nyhedsbureauet Ritzau, at testen på mennesker vil gå i gang i foråret eller tidlig sommer af 2021.
Vaccinen er en såkaldt DNA-vaccine, hvilket vil sige, at den klargør menneskets immunsystem til at bekæmpe sygdommen ved at udsætte den for en lille del af virussen.
Martin Tolstrup, der er lektor og laboratoriechef ved Aarhus Universitetshospital, oplyser til TV 2, at der har været en del skuffelser i forhold til dna-vacciner.
- De har vist sig i mennesker ikke at generere nok antistoffer. Men der er sket en stor udvikling indenfor det felt den seneste tid. Vaccinen fra Statens Serum Institut er ikke nær så langt fremme i udviklingen som andre vacciner.
Det er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, enig i.
- DNA-vacciner har haft svært ved at give ordentlige immunsvar i mennesker og store dyr, men Statens Serum Institut har tidligere oplyst, at hvis man gør det på en særlig måde, kan det omgås.
Tre typer vacciner
Ifølge Allan Randrup Thomsen adskiller vaccinen fra Statens Serum Institut sig fra de vacciner, der udvikles overalt i verden, netop fordi den er en dna-vaccine.
For ifølge professoren er der primært to hovedgrupper. Den ene er de vacciner, som er baseret på, at man bruger en anden luftvejsvirus til at få antigenet ind i cellerne. Det gælder blandt andet vaccinen fra virksomhederne Johnson og Johnson og AstraZeneca.
Og så er der den anden hovedgruppe, der baserer sig på mRNA. Det betyder, at arvematerialet bliver introduceret som en virusinfektion i cellerne, så antigenet bliver produceret inde i cellerne i stedet for at blive sprøjtet ind. Her befinder virksomhederne Moderna og det amerikanske selskab Pfizer, der netop har fremlagt, at de er langt med deres vaccine, og at den forhindrer infektion i mere end 90 procent af alle tilfælde.
Og det giver håb, siger Martin Tolstrup:
- Det er meget positivt, at mange vacciner, herunder den fra Pfizer, ser ud til at virke. Jeg tror, at en vaccine fra en af producenterne vil blive godkendt inden jul, men det vil selvfølgelig tage lidt tid at masseproducere den, siger Martin Tolstrup.
Fra udviklingen af en vaccine begynder, tager det normalt 10-15 år, før den er tilgængelig til brug, men processen er blevet fremskyndet grundet den verdensomspændende pandemi.