Samfund

Næsespray forhindrer smitte med covid-19 i studie med fritter

Fritter bliver ofte brugt af forskerne i forsøg med luftvejssygdomme, fordi fritterne – der er i tæt familie med mink – kan få virus gennem næsen, ligesom mennesker kan. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik / Rawpixel

Ifølge forskerne bag studiet kan næsesprayen blokere for coronavirus i op til 24 timer, og den er blevet testet mod fire forskellige varianter.

I et nyt studie har udviklingen af en ny næsespray vist sig at blokere for smitte med coronavirus hos fritter, der ligesom mink er meget modtagelige over for smitte med coronavirus.

Det skriver New York Times og The Hill på baggrund af et studie, der er udført af et hold bestående af internationale forskere med støtte fra USA’s National Institutes of Health og Colombia University Medical Center.

Hvis det virker i mennesker, kan man sove i samme seng som en person, der er smittet

Dr. Anne Moscona

- Virusreplikation (kopiering af celler med virus, red.) blev fuldstændig blokeret, står der i studiet ifølge The Hill.

Der er tale om et meget lille studie, der endnu ikke er blevet peer-reviewed – altså vurderet af fagfæller. Men studiet er blevet sendt til det anerkendte tidsskrift Science.

Hvis det virker hos mennesker, kan man sove ved siden af smittet

I undersøgelsen fik seks fritter behandlingen med næsespray, hvorefter de i grupper af to blev puttet i tre forskellige, lufttætte og adskilte bure. Yderligere to fritter fik placebo-behandling, og de blev sammen med en fritte – som var blevet smittet med coronavirus - også puttet ind i burene.

Efter 24 timer var ingen af de fritter, der havde fået næsespray, smittet med coronavirus, mens de fritter, der havde fået placebo, var blevet smittet.

Fritter bliver ofte brugt af forskerne i forsøg med influenza, Sars og andre luftvejssygdomme, fordi fritter – der er i tæt familie med mink – kan få virus gennem næsen, ligesom mennesker kan.

- Hvis det virker i mennesker, kan man sove i samme seng som en person, der er smittet – eller være sammen med sine smittede børn, siger børnelæge og mikrobiolog ved Columbia University, Dr. Anne Moscona, der er medforfatter på studiet.

Forhindrer virussen i at sætte sig fast i en celle

Ifølge New York Times angriber næsesprayen virussen direkte, fordi den indeholder molekyler, som også findes i virussens spike-protein – en slags spyd, som virussen skyder ind en værts celle for at kunne begynde at kopiere sig selv.

Før en virus kan indsprøjte dens RNA – et molekyle, der minder om dna, men som er mere simpelt - i en celle, skal virussens spike åbne sig, hvorved strenge med aminosyre bliver blotlagt. Når spiken lukker sig igen for at færdiggøre processen, sætter molekylerne i næsesprayen sig fast på strengene. Dermed bliver virussen forhindret i at sætte sig fast i cellen og kan ikke kopiere sig selv.

Og håbet er altså nu, at næsesprayen vil have samme effekt hos mennesker som den, forskerne har opdaget hos fritter.

- Selv i det ideelle scenarie, hvor en stor del af befolkningerne er blevet vaccineret (...) vil disse antivirale midler udgøre et vigtigt supplement til at beskytte enkeltpersoner, oplyser Dr. Anne Moscona og hendes medforfatter, Matteo Porott,o ifølge en pressemeddelelse fra Colombia Universitet.

Også personer, der ikke kan vaccineres, vil med sprayen kunne blive beskyttet mod coronavirus.

Fra Dr. Arturo Casadevall, der er formand for immunologi ved Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, lyder det, at næsesprayen kan blive en del af arsenalet i kampen mod coronavirus.

- At have noget nyt, som virker mod coronavirussen er spændende, siger han til New York Times.

Johns Hopkins Bloomberg Scholl of Public Health har ikke været involveret i studiet.

Testet mod fire varianter af coronavirus

Ifølge forskerne bag studiet kan næsesprayen blokere for coronavirus i op til 24 timer, og den er blevet testet mod fire forskellige varianter af virussen, herunder de velkendte varianter fra Italien og den kinesiske by Wuhan.

Der er tale om en behandling, der er let og billig at producere og som ikke – som så mange andre behandlinger – kræver opbevaring i køleskab.

Det betyder, at behandlingen - hvis den altså viser sig at virke på mennesker - også vil kunne gøre en forskel i verdens fattigste lande.

De to forskere har tidligere udviklet lignende næsespray mod mæslinger, Hendravirus, influenzavirus og andre virusser. Da den nyudviklede næsespray endnu ikke er blevet brugt i forsøg med mennesker, er det uvist, om der er bivirkninger.

Forskerne er nu ved at undersøge muligheden for yderligere økonomisk støtte for at kunne starte kliniske forsøg med mennesker.